Hvad kendetegner et tropisk klima?

Hvad kendetegner et tropisk klima? Temperaturer over 18°C

At forstå hvad kendetegner et tropisk klima giver vigtig indsigt i verdens varmeste regioner og deres særlige vejrforhold. Læs videre for at opdage de grundlæggende temperaturgrænser og geografiske placeringer, der definerer denne unikke klimazone nær ækvator.

Hvad kendetegner et tropisk klima? Den korte definition

Et tropisk klima er defineret ved at have gennemsnitlige månedlige temperaturer over 18 grader C i alle årets måneder samt et totalt fravær af frost. Hvad kendetegner et tropisk klima yderligere er den konstante varme, rigelige nedbørsmængder og en generelt høj luftfugtigkeit, som primært dominerer bælteområdet omkring ækvator.

Klimazonen strækker sig som udgangspunkt over landmasser og have placeret mellem Krebsens vendekreds på 23.5 grader nordlig bredde og Stenbukkens vendekreds på 23.5 grader sydlig bredde. Det er dog en udbredt misforståelse, at alt inden for disse grænser automatisk deler de samme karakteristika. Geografiske troper og reelle klimatiske troper falder ikke altid sammen. Særligt højden over havets overflade spiller en afgørende rolle, hvilket betyder, at bjergrige områder tæt på ækvator faktisk kan opleve tempererede eller ligefrem alpine forhold.

Det tog mig i øvrigt to fejlslagne feltstudier i Sydamerika at forstå denne forskel i praksis. Jeg havde pakket udelukkende til fugtig, tung varme, men endte med at sidde i Anderne og ryste af kulde i ti graders varme. Højdemeter ændrer alt.

Temperaturtærskler og fraværet af vinter

Hvor andre klimazoner defineres ud fra skiftende årstider med markante temperaturfald, kender troperne ikke til astronomisk vinter. Den koldeste måned må aldrig dykke under de magiske 18 grader C, hvilket er fundamentet i Köppens klimaklassifikation. Den årlige temperaturamplitude - altså forskellen mellem den varmeste og koldeste måned - er ofte mikroskopisk og svinger typisk kun med mellem 1 og 3 grader C.

Til gengæld kan døgnvariationen være markant større end den årlige variation. I visse tørre savanneområder falder temperaturen med over 15 grader så snart solen går ned. Man taler derfor populært om, at natten er tropernes vinter. Den konstante indstråling fra solen sikrer, at jorden modtager massive mængder energi året rundt, hvilket driver de kraftige lavtrykssystemer, der danner basis for tropisk klima temperatur og nedbør.

De tre primære undertyper af tropisk klima

Selvom grunddefinitionen kræver stabil varme, dækker troperne over vidt forskellige landskaber. Det er en fejl udelukkende at forbinde zonen med tæt jungle. Nedbørsmønstrene skaber markante forskelle og opdeler zonen i tre distinkte undertyper, som hver især understøtter unikke økosystemer og stiller forskellige krav til vegetationen.

Det tropiske regnskovsklima (Af)

Her er der reelt tale om evigt sommerlige forhold uden tørketid. Hver eneste måned modtager mindst 60 mm regn, og den årlige nedbør sniger sig ofte op over 2.000 mm. Luftfugtigheden ligger konstant omkring 80-90 procent, hvilket skaber en drivhuseffekt, hvor fordampning og nedbør kører i et uafbrudt kredsløb døgnet rundt.

Det tropiske monsunklima (Am)

Monsunsystemet skaber en ekstrem og voldsom kontrast. Områder med monsunklima oplever en kort, men intens tørkeperiode efterfulgt af måneder med enorme mængder nedbør, styret af de gigantiske, sæsonbetingede vindsystemer. Under regntiden falder der så meget vand, at jorden forbliver mættet, hvilket gør det muligt for tætte skove at overleve på trods af de tørre måneder.

Det tropiske savanneklima (Aw/As)

Dette klima har en lang og udtalt tørkeperiode, som typisk falder i de måneder, hvor solen står lavest. Den årlige nedbør er væsentligt lavere end i regnskoven, ofte mellem 500 og 1.500 mm. Manglen på vand i tørketiden blokerer for trævækst i stor skala, og landskabet domineres i stedet af vidtstrakte græssletter med spredte, tørkeresistente træer.

Hvorfor er visse tropiske områder slet ikke tropiske?

Geografien snyder ofte det utrænede øje. Kigger man på et verdenskort, ligger store dele af bjergrige lande som Ecuador, Kenya og Colombia solidt placeret direkte på ækvatorlinjen. Man skulle forvente kvælende varme - men virkeligheden er en helt anden. Fænomenet skyldes den atmosfæriske temperaturgradient, hvor luften afkøles med cirka 6.5 grader C for hver 1.000 meter, man bevæger sig opad.

I hovedstaden Quito, der ligger i 2.850 meters højde, sniger den årlige middeltemperatur sig kun op på omkring 13.5 grader C. Området bryder derved fuldstændig med den basale tropisk klima definition, på trods af sin absolutte placering midt i troperne. Man kalder dette for et subtropisk højlandsklima eller et tempereret bjergeklima. Det viser med al tydelighed, at højden slår breddegraden i klimaspillet.

Forskellen på tropisk og subtropisk klima

Grænsen mellem de to klimazoner skaber ofte forvirring, men adskillelsen er skarp og biologisk funderet. Hvor troperne kræver minimum 18 grader C i samtlige måneder, tillader det subtropiske klima, at temperaturen i de koldeste måneder falder til et sted mellem 3 og 18 grader C. Det betyder, at subtropiske regioner oplever en reel vinterperiode, selvom den er mild.

Denne temperaturforskel dikterer direkte, hvilke planter der kan overleve på friland. Mens tropernes vegetation dør eller tager svær skade ved blot det mindste strejf af frost, har subtropiske planter udviklet mekanismer til at klare kortere kuldeperioder. Subtroperne markerer overgangen til de tempererede zoner og har generelt en betydeligt lavere gennemsnitlig luftfugtighed over året, medmindre der er tale om fugtige østkystklimaer.

Sammenligning af de tropiske klimatyper

Tropisk regnskovsklima

• Konstant meget høj (typisk 80-90%)
• Mindst 60 mm i alle årets måneder
• Stedsegrøn, tæt etageskov (jungle)

Tropisk monsunklima

• Ekstremt svingende afhængigt af monsunvinden
• Under 60 mm i den tørre tid, men massivt i regntiden
• Semideciduous skov (delvist løvfældende)

Tropisk savanneklima

• Lav i tørkeperioden, høj i regntiden
• Markant tørkeperiode med meget lave niveauer
• Græssletter med spredte buske og baobabtræer

Klimatilpasning i det vietnamesiske monsunbælte

Minh, en 42-årig risbonde i udkanten af Da Nang i Vietnam, kæmpede i årevis med det barske monsunklima, hvor tørkeperioden udtørrede hans marker, hvorefter voldsomme regnskyl skyllede næringsstofferne ud af jorden.

Først forsøgte han at dæmme vandet ind med simple jordvolde uden beregning. Resultatet var katastrofalt, da de første kraftige monsunskyl gennembrød voldene og druknede hele hans afgrøde i mudder.

Gennem en lokal landbrugskooperativ forstod Minh tidsforskydningen i regnmønstret. Han droppede de skrøbelige volde og etablerede i stedet et dybt, terrasseret opsamlingsbassin kombineret med drænkanaler foret med lokal bambus.

Systemet stabiliserede vandtilførslen, reducerede jorderosionen med over tre fjerdedele og sikrede, at Minh kunne høste to fulde rishold i stedet for kun ét pr. sæson på trods af de svære klimaskift.