Hvornår bliver man kontaktet af skifteretten efter dødsfald?

Hvornår kontakter skifteretten efter dødsfald?

Okay, lad mig se... Skifteretten, ja, de kontakter dig.

Cirka en måned. Det er min erfaring. Digital Post.

Jeg husker, da min far gik bort... Det var i 2018. Marts, tror jeg. Århus.

Jeg fik et brev. Fysisk. Fordi, ærligt, jeg var ikke helt med på det digitale der. Kontaktperson. Hvad det indebærer? Et møde. Skifteretten vil snakke. Altså, det handler om boet. Arven. Tingene. Det er ikke spor hyggeligt, men nødvendigt.

Bare vær forberedt. Det er alt, jeg siger.

Hvor hurtigt hører man fra skifteretten?

Hold da kæft, hvor længe de tager! En uge? Det er jo en evighed! Lige så langsomt som en snegl i sirup. Først får du en besked – en uge efter de har hørt om din kære afdøde – som om de sidder og spiller kortspil og drikker snaps, mens de venter på at sende en mail. Altså, seriøst, en uge!

Så skal de have de der blanketter. Og så går der endnu tre uger! Tre uger, mand! Det er jo et maraton af ventetid. Det er som at vente på at vinde i Lotto, bare uden den der glade gevinst – bare en masse papirarbejde og den grimme sandhed om, at din bedstemor er død.

• En uge til første besked – uff da!
• Tre uger til attesten – øv bøv!

Det hele er så langsomt. Jeg følte mig som om, jeg var fanget i en uendelig, bureaukratisk limbo. Lige som min onkel Kurt, der sidder fast i en kø på motorvejen til Århus hver dag. Langsomt, ufatteligt langsomt. Og det er ligeså surt som en citron i øjnene.

Hvem kontakter skifteretten efter dødsfald?

Midt om natten... hvem ringer til skifteretten, når det sker?

• Det er tit den nærmeste. Konen, manden, kæreste måske. Eller børnene.
• Hvis ikke dem, så en bror, søster, en anden tæt på.
• Men det kan jo være alle. Selv en nabo, en ven. En der kendte den døde.
• De vil bare vide, hvem der tager sig af det. De spørger efter en kontaktperson.
• Den person... de får ikke mere arv af den grund. Bare beskeden. Det er lidt underligt, ikke?
• Jeg tænker bare... hvem ringer for mig, når den tid kommer? Det er mørkt, og tankerne flyver. Undskyld.
• Jeg tænkte på min veninde, Sara, hvordan hun tog sig af det, da hendes mor døde. Hun var så stærk. Eller måske bare træt. Bare træt...

Hvor lang tid går der fra død til skifteretten?

Okay, hvor lang tid tager det? Alt for lang tid, synes jeg! Min onkel, han døde i maj, og skifteretten, de har stadig ikke været i kontakt. Eller, jo, de sendte et brev, men det var først i august! Åh, hvor irriterende.

• Brev: Først et brev, langsomt.
• Tid: Uger, måske måneder. Det varierer VILDT.
• Papirer: Hav alt klar, det hjælper! Det ved jeg, for jeg hjalp min kusine med hendes fars bo. Et mareridt, det var. Hun skulle samle så mange papirer, og det tog evigheder. Det er så irriterende!

Det afhænger mega meget af, hvor travlt de har, og om man har alt det rigtige papirarbejde. Jeg ved ikke, om det er alle skifteretter, der er så langsomme, men det er ihvertfald min oplevelse. Min onkels sag, den går bare så trægt. Og det er jo ikke fair, altså.

Man kan gøre tingene hurtigere, ved at være ordentlig forberedt. Det ved jeg fra min kusines oplevelse. Det er super vigtigt med de rigtige papirer. Men stadig, det er da vildt, at de kan bruge så lang tid! Og det er jo også et følelsesmæssigt hårdt tidspunkt, man skal igennem. Så skal man også kæmpe med den der skifteret… sukk. Jeg skal nok ringe til min onkels advokat. Det er så surt. Går der år? Nej, men det føles sådan.

Hvornår frigiver skifteretten boet?

Min bedstemor døde i juli 2023. Det var hårdt. Rigtig hårdt. Hun boede i en lille hyggelig lejlighed på Frederiksberg, og jeg husker tydeligt den kvælende varme, den dag vi ryddede op. Sved dryppede fra min pande, mens jeg kørte gamle fotos ned i kasser. Hver enkelt foto et stik i hjertet.

• Dødsattesten kom hurtigt. Jeg tror det var indenfor en uge.
• Boet? Det var mere kompliceret. Det tog tid, meget mere tid end jeg havde forventet. Jeg husker den uendelige ventetid. Jeg var stresset. Alt var kaotisk. Snakkede med skifteretten en million gange.
• Skifteretsattesten? Det trak ud. Meget ud. Jeg fik den for sent, altså sent i forhold til den info jeg havde fået. Og det var irriterende.
• Boopgørelsen var et mareridt. Jeg har ingen forståelse for jura. Hele proceduren, den følte jeg mig helt magtesløs overfor. Det tog lang tid, alt for lang tid. Jeg ville ønske at det var nemmere at få en oversigt over tidsrammerne. Jeg var nødt til at få hjælp fra en advokat.

Boafgiften? Det tog også lang tid. Jeg fik tilsendt den til sidst.

Det hele tog måneder, alt for lang tid. Jeg var frustreret, udmattet. Det var en svær periode. Jeg følte mig alene med det hele, og det ville jeg ikke ønske nogen. Det var en prøvelse at navigere i alle de juridiske aspekter.