Hvad er forskellen på at være under værgemål og på at være varig inhabil?

Værgemål vs. Varig Inhabilitet: En nøgleforskel i beskyttelse af sårbare borgere

Når en person ikke længere er i stand til at varetage sine egne interesser, enten midlertidigt eller permanent, opstår der et behov for beskyttelse og assistance. To forskellige juridiske redskaber anvendes i den sammenhæng: værgemål og konstatering af varig inhabilitet. Selvom begge har til formål at sikre den pågældendes velfærd, er der markante forskelle i deres omfang, konsekvenser og anvendelsesområde.

Værgemål: Et bredt spektrum af hjælp og repræsentation

Værgemål er en juridisk konstruktion, hvor en person (værgen) udpeges til at handle på vegne af en anden (den værgede), som ikke er i stand til det selv. Værgemål kan omfatte en række forskellige områder, lige fra økonomisk forvaltning til personlige anliggender som bolig og sundhed. Omfanget af værgemålet tilpasses individuelt efter den værgedes behov.

Der er forskellige typer værgemål:

• Økonomisk værgemål: Værgen forvalter den værgedes økonomi, betaler regninger og sikrer, at den værgede modtager de ydelser, vedkommende er berettiget til.
• Personligt værgemål: Værgen træffer beslutninger om den værgedes personlige forhold, f.eks. bolig, pleje og samvær.
• Samværgemål: Her træffer den værgede og værgen beslutninger i fællesskab. Denne form anvendes, når personen stadig har en vis beslutningsevne.

Værgemål er en proaktiv foranstaltning. Det iværksættes ofte for at forebygge misbrug, udnyttelse eller forsømmelse af en sårbar person. Det er en relativt omfattende indgriben, der potentielt kan begrænse den værgedes selvbestemmelse. Derfor kræver etablering af værgemål en grundig vurdering af behovet og proportionaliteten.

Varig Inhabilitet: Specifikt rettet mod sundhedsmæssige beslutninger

I modsætning til værgemål, der omfatter et bredt spektrum af områder, er konstatering af varig inhabilitet i sundhedsloven (specifikt § 19) begrænset til situationer, hvor en patient permanent mangler evnen til at give informeret samtykke til sin behandling. Dette kan skyldes eksempelvis demens, svær hjerneskade eller alvorlig psykisk sygdom.

Den afgørende faktor er beslutningsevnen. En person erklæres varigt inhabil, hvis en lægefaglig vurdering viser, at vedkommende ikke kan forstå information om sin sygdom og behandling, ikke kan overveje alternativer og konsekvenser, og dermed ikke kan træffe en informeret beslutning.

Konsekvensen af varig inhabilitet er, at sundhedspersonalet skal træffe beslutninger om patientens behandling i samråd med de nærmeste pårørende. Der lægges stor vægt på, at beslutningerne skal træffes i overensstemmelse med, hvad der antages at være patientens ønsker og interesser.

De Væsentligste Forskelle:

Funktion	Værgemål	Varig Inhabilitet
Omfang	Bredt: Økonomi, personlige forhold, sundhed (kan variere).	Specifikt: Sundhedsmæssige beslutninger.
Formål	Forebygge misbrug, udnyttelse, sikre velfærd generelt.	Sikre forsvarlig behandling af patienter, der ikke kan give informeret samtykke.
Tidsramme	Kan være midlertidigt eller varigt.	Varigt.
Beslutningstagere	Værge handler på vegne af den værgede (inden for værgemålets rammer).	Sundhedspersonale i samråd med pårørende.
Juridisk grundlag	Værgemålsloven.	Sundhedsloven (§ 19).

Konklusion:

Både værgemål og konstatering af varig inhabilitet er vigtige redskaber til at beskytte sårbare borgere. Mens værgemål er en bredere og mere indgribende foranstaltning, der sigter mod at sikre velfærd generelt, er varig inhabilitet specifikt rettet mod at sikre forsvarlig behandling af patienter, der ikke er i stand til at give informeret samtykke. Valget af den rette foranstaltning afhænger af den enkelte persons specifikke behov og situation. Det er vigtigt at understrege, at begge redskaber skal anvendes med respekt for den enkelte persons rettigheder og selvbestemmelse, så langt det er muligt.

#Inhabil #Umyndig #Værgemål