Hvad defineres som fuldtidsarbejde?

Hvad er egentlig fuldtidsarbejde? Puha, det spørgsmål har jeg selv tumlet med – mange gange. 37 timer om ugen, sådan lyder den officielle definition, ikke? Jeg husker engang, da jeg arbejdede på den lille café, der lugtede af friskbagt brød og kaffe – der var 37 timer et ideal, men i praksis var det mere en drøm end en realitet. Hver uge var en kamp med at nå det hele, vaske op, bage kager, servere smilende – og stadig føle, at man var bagud.

Personligt synes jeg, de 37 timer er en okay pejlemærkning, en slags ideal. Men er det virkelig en definition, der passer til alle? Jeg mener, hvad hvis man har et job man elsker? Jeg har en veninde, der arbejder som illustrator – hun sidder tit til langt ud på natten, for hun er så opslugt af sit arbejde. Er hun så ikke på en måde i fuldtidsbeskæftigelse, selvom hendes faktiske timer måske kun er 30? Det er jo ikke så sort/hvidt, vel? Det handler jo om, hvor meget af ens energi og tid, man lægger i det.

Og så er der selvfølgelig den anden side af sagen. Mindre end 37 timer, så er det deltid – ja, det er logik for læsere. Men hvem bestemmer, hvad der er tilstrækkeligt? Hvad med forældre der arbejder mindre, fordi de prioriterer tid med deres børn? Er deres arbejde mindre værd? Nej, da!

Det hele handler om balance, ikke? At finde den balance, der passer til dit liv. Ikke bare at stirre sig blind på de magiske 37 timer – for det er jo bare et tal. Et tal der kan få en til at føle sig utilstrækkelig, hvis man ikke når det – og et tal, der for andre måske slet ikke har nogen relevans. Det er jo langt vigtigere, at man trives, ikke sandt?