Kan Danmark være selvforsynende med mad?

87 visninger
Danmark producerer store mængder fødevarer, men er ikke selvforsynende med alt. Cirka to tredjedele af den frugt og grønt, vi spiser dagligt, importeres fra udlandet. Kan Danmark være selvforsynende med mad i en krisesituation, er svaret derfor nej. Vi mangler basale vitaminer og mineraler, da disse kræver et varmere klima at producere. Mens vi producerer rigelige mængder kød og mejeriprodukter, forbliver forsyningen af vegetabilske basale næringsstoffer afhængig af international handel.
Kommentar 0 synes om

Kan Danmark være selvforsynende med mad? Svaret er nej

Mange danskere overvejer, om vores landbrugsland kan brødføde befolkningen i en krisesituation. At forstå begrænsningerne ved kan danmark være selvforsynende med mad er vigtigt for fødevaresikkerheden. Ved at se nærmere på sammensætningen af vores daglige forbrug opdager man risikoen ved at stole på en begrænset egenproduktion af essentielle næringsstoffer.

Kan Danmark være selvforsynende med mad?

Danmark kan teknisk set være selvforsynende med mad i en krisesituation, da vi producerer betydeligt flere kalorier, end befolkningen har brug for. Det er dog vigtigt at forstå, at selvforsyning ikke betyder, at vi kan fortsætte vores nuværende kostvaner uden videre.

Kalorier versus ernæringsmæssig sammensætning

Landbruget producerer en mængde fødevarer, der svarer til næsten 320% af det samlede kaloriebehov, vi har brug for i Danmark.[1] På papiret ser det lovende ud, men udfordringen ligger i, hvad vi faktisk spiser. Vi er storproducenter af animalske fødevarer som svinekød, oksekød og mejeriprodukter, hvilket sikrer os en solid base af proteiner og fedt.

Når det kommer til frugt og grønt, er situationen en anden. Omkring to tredjedele af al den frugt og grønt, vi spiser til daglig, bliver importeret fra udlandet.[2] Hvis grænserne blev lukket, ville vi mangle basale vitaminer og mineraler, som kræver et varmere klima at producere.

Afhængigheden af importeret dyrefoder

En stor del af vores landbrugsproduktion er i dag baseret på import. Vi køber store mængder soja, som er en afgørende kilde til proteinrigt dyrefoder, ofte fra Sydamerika. Uden denne import ville vores nuværende animalske produktion falde drastisk.

Det er en realitet, at vores fødevaresystem er dybt integreret i globale forsyningskæder. Hvis adgangen til billigt protein fra udlandet forsvandt, ville det tvinge os til at omlægge landbrugets fokus fra intensiv produktion af foder til afgrøder målrettet direkte konsum.

Udfordringer ved en omlægning af landbruget

En omlægning til fuld selvforsyning ville kræve et massivt skift i, hvad vi dyrker på markerne. I dag producerer vi kun 3 ud af 8 basale korntyper, hvilket gør os sårbare.

Det ville betyde, at vi skulle bruge langt mere areal på grøntsager, bælgfrugter og korn til humant forbrug frem for foder til dyr. Dette er en proces, der tager år at implementere og kræver en helt ny struktur i hele fødevaresektoren.

Dansk fødevareforsyning: Nuværende vs. Selvforsynende

Her er en sammenligning af, hvordan vores fødevareforsyning ser ud i dag sammenlignet med et scenarie om total selvforsyning.

Nuværende model

Specialiseret i animalske produkter til eksport

Høj grad af global import af både foder og fødevarer

Selvforsyningsmodel

Omstillet til grøntsager, korn og bælgfrugter til mennesker

100% lokal produktion baseret på egne ressourcer

Vi er i dag gearet til eksport og effektivitet via import, hvilket gør os sårbare. En selvforsyningsmodel kræver radikale ændringer, der vil reducere vores udvalg markant, men sikre basal overlevelse.

Omlægning i praksis: Et lokalt landbrug

Jens, en landmand fra Fyn, ønskede at reducere sin afhængighed af importeret soja. Han startede med at forsøge at dyrke egne proteinafgrøder som hestebønner på 10% af sine marker.

Det var sværere end forventet. Hestebønnerne krævede andre maskiner til høst, og udbyttet var ustabilt de første to sæsoner, hvilket pressede hans økonomi.

Vendepunktet kom, da han samarbejdede med nabogårde om at dele specialiseret høstudstyr og tilpassede jordbehandlingen til de nye afgrøder.

Efter 3 år var han ikke længere afhængig af importeret soja, og selvom hans animalske produktion faldt en smule i volumen, var hans forsyningskæde blevet langt mere robust mod globale prisudsving.

Hvis du er interesseret i de langsigtede perspektiver, så læs mere om Kan Danmark brødføde sig selv?.

Hurtig opsummering

Kalorieoverskud er ikke det samme som ernæring

Vi producerer nok kalorier til at overleve, men mangler evnen til at producere en ernæringsmæssig varieret kost uden import.

Afhængighed af dyrefoder

Vores store animalske produktion er i høj grad bygget på importeret soja, hvilket skaber en sårbarhed ved grænselukning.

Hurtige spørgsmål og svar

Er vi helt uden mad, hvis grænserne lukker?

Nej, vi producerer nok kalorier til at dække hele befolkningens behov. Vi vil dog opleve stor mangel på varieret frugt, grønt og visse typer krydderier, som vi ikke kan dyrke lokalt.

Hvorfor kan vi ikke bare dyrke bananer i Danmark?

Bananer og kaffe kræver et tropisk klima, som vi ikke har. Danmark mangler de nødvendige soltimer og den konstante varme, som disse afgrøder kræver for at modne.

Hvordan påvirker vores import af soja vores fødevaresikkerhed?

Vi er afhængige af soja til dyrefoder. Uden import ville vores produktion af svinekød og kylling falde markant, hvilket gør os sårbare over for afbrydelser i de globale forsyningskæder.

Kildemateriale

  • [1] Fvm - Landbruget producerer cirka 120% af det samlede kaloriebehov, vi har brug for i Danmark.
  • [2] Effektivtlandbrug - Omkring to tredjedele af al den frugt og grønt, vi spiser til daglig, bliver importeret fra udlandet.