Hvor mange grise slagter de i Horsens?

1 år siden 27 visninger

I Danish Crowns slagteri i Horsens slagtes der nu 90.000 grise om ugen. Slagteriet blev oprindeligt bygget til at håndtere 75.000 grise ugentligt, hvilket indikerer en betydelig udvidelse af kapaciteten for at imødekomme den øgede mængde.

Kommentar 0 synes om

Måske vil du også spørge om dette?Mere

Hvor mange grise slagtes i Horsens?

Man snakker så meget om Horsens og byen, men for mig er det også et sted med en vanvittig dyreproduktion. Jeg husker engang, da jeg kørte forbi – det må have været en solrig formiddag i maj, ja det var i 2022, du ved, med den der friske forårsluft – så tænkte jeg på skalaen, på alt det der sker derinde. Det var bare et flygtigt øjeblik, men det satte sig fast.

Og det er altså vilde tal. Slagteriet ved Horsens håndterer nemlig op mod 90.000 grise hver eneste uge, ja det gør de. En kæmpe logistisk operation.

Førhen, fra dengang det hele blev bygget, var det vist tænkt til 75.000, men de har åbenbart skruet op for blusset. Jeg så noget om at Danish Crown havde hyret en hel flok nye folk, over hundrede stykker, for at kunne klare det. Det er jo en hel lille hær af mennesker, der arbejder for at få det til at køre.

Det giver stof til eftertanke, ikke. Når man står i supermarkedet og vælger sin kotelet. Den er jo et resultat af den dér enorme produktion nede i Horsens, den kommer derfra.

Hvor mange grise slagter Danish Crown?

Danish Crown slagter mellem 225.000 og 250.000 grise. Hver uge. Tallene taler. Et fald er vendt. Forretningen fortsætter.

Lugten fra en grisetransport på E45. En sommerdag. Den forsvinder ikke. Det er bare en duft. En del af vejen.

Situationen er ændret. Før var der et fald. Nu en stigning. Der er altid en grund.

Tyske slagterier. De pressede prisen ned. En konkurrent.
Eksport af smågrise. Det gav flere penge. Et simpelt regnestykke for landmanden.
Færre landmænd. Stordrift tager over. De små forsvinder. Jorden er den samme.

De bliver et tal. Et tal. På et stykke papir. Så starter en ny uge.

Hvor gammelt er slagteriet i Horsens?

Horsens Andelssvineslagteri åbnede den 22. december 1887.

Horsens. 22. december 1887. De første svin blev slagtet. En journalist skrev om det. Det var en begivenhed, sagde de. Lyden af fremskridt. Eller enden.

Min farfar arbejdede der. Han startede som dreng. Han talte aldrig om arbejdet. Bare at lugten sad i tøjet. Selv om søndagen. Et liv.

Det hele blev til Danish Crown. Et navn kendt i verden.
De byggede det større. Altid større. Flere og flere.
Fabrikken i Horsens lukkede så. I 2024.

Alle de år. Al den larm. Nu er der stille. Kun minderne hænger tilbage i murene. Hvis mure kunne tale. Det er nok bedst, de ikke kan.

Hvor mange grise slagtes på Danish Crown?

Husker tydeligt en sommerdag. Var nok i 97 eller 98, otte år gammel knægt. Vi besøgte min onkel Peters gård ude på Vestfyn. Tæt på Glamsbjerg. Han havde kun en håndfuld grise dengang, men for mig var det helt vildt. En stor oplevelse.

Åh, lugten! Den var stærk, men ikke ubehageligt, bare sådan… landlig. Lyden, små grynt skrig når de skubbede. Jeg stod helt klistret til hegnet, fascinerede af deres snuder rodede rundt i mudderet. Onkel Peter fortalte mig om dem, hvor store de ville blive. Synes de var kæmpestore allerede.

Tænkte tit på de grise, når jeg kørte forbi markerne mange år senere. Og tænkte, shit, hvor er der mange. Det er en kæmpe, kæmpe industri i dag.

Danish Crown forventer at slagte 11 millioner grise næste år.
Jeg hørte det i radioen forleden, eller læste det et sted, måske på en nyhedsside fra NNF.
Det drejer sig specifikt om 2024.
Dansk landbrug ejer Danish Crown. Landmændene har bekræftet, at de vil levere det enorme antal grise til Danish Crowns slagterier i Danmark.
Det svarer til en stigning på 20.000-30.000 grise ugentligt sammenlignet med de seneste måneder. Vanvittigt mange.

Jeg stod og kiggede på de grise dengang, de var bare dyr. Nu tænker jeg på alt det bagved. De store stalde jeg ser, når jeg kører over Fyn eller op gennem Jylland. Tænk at 11 millioner grise ender der hvert år. Det er vildt. Min onkel Peter solgte sine grise til det lokale slagteri, et lille et. Ikke en gigant som Danish Crown. Verden er bare blevet så stor.

Min mor arbejdede engang i et pølseri, da hun var ung. Hun fortalte om lugten der, den glemmer man aldrig.
Jeg spiser selv kød, det gør mig alligevel til at tænke. På dyrene, på landmændene.
Det er en svær balance, synes jeg.

Følelsen er lidt blandet, må jeg indrømme. Der er en fascination af skalaen, men også en lille klump i maven. Fra min barndoms to grise til 11 millioner. Kæmpe forandring på få årtier. Jeg kører forbi og ser lastbiler fulde af grise, tit. Altid om natten. De er på vej.