Hvad kan man så i sensommeren?

hvad kan man så i sensommeren: Oversigt over afgrøder

Planlægning af efterårshaven kræver kendskab til hvilke grøntsager, der egner sig til de mildere sensommertemperaturer. Ved at vælge de rette afgrøder opnår man en vellykket høst inden årets afslutning. Læs med og få inspiration til din køkkenhave i august og september med svaret på, hvad kan man så i sensommeren.

Hvad kan man så i sensommeren for at forlænge havesæsonen?

Sensommeren er køkkenhavens oversete forår, hvor tomme huller efter sommerens høst kan genplantes med friske afgrøder. Ved at udnytte august og september kan du så hårdføre efterårsgrøntsager såning sensommer og vintergrøntsager som vintersalat, fennikel, spinat, bladbeder, radiser og hvidløg. Hvis du sår dem nu, har du glæde af dem langt ind i vinteren eller til det tidlige forår.

Når jeg står i haven i august, mærker jeg ofte en snigende trætired over, at sæsonen snart er slut. Jorden virker udtjent efter måneders intens produktion af kartofler og bønner. Men efter flere fejlslagne forsøg lærte jeg, at sensommersåning kræver en helt anden tilgang end det hektiske forårsræs. Jorden er varm nu - ofte over 15 grader - hvilket får frøene til at poppe op med en eksplosiv fart, så længe de får fugt nok. Det handler ikke om at give op, men om at genstarte.

De bedste efterårsgrøntsager og vintergrøntsager til sensommersåning

Udvalget af frø, der trives med kortere dage og faldende temperaturer, er overraskende stort. Det er de færreste planter, der når at danne gigantiske hoveder inden frosten, men mange leverer sprøde blade og delikate rødder hen over de kolde måneder.

Følgende afgrøder er ideelle at så grøntsager i sensommeren: Vintersalat (Vårsalat): Den ultimative overvintrer. Frøene kan spire ved lave temperaturer, og planterne tåler hård frost uden at klappe sammen. Spinat: Udvikler sig lynhurtigt i sensommerjorden.

Sår du i september, kan du høste små, delikate babyblade i oktober, mens selve planten overvintrer og giver tidligt grønt i marts. Radiser: En sand sprinter i køkkenhaven. Hvor sommervarmen ofte gør radiser bitre og svære at dyrke, stortrives de i efterårets køligere fugt. Bladbeder og Fennikel: Giver et farverigt og sprødt indslag. Bladbeder kan overvintre under et let dække af blade, mens fennikel skal nå at danne knold før den hårde nattefrost.

Jordtemperatur og fugt: Nøglen til succes i august og september

Den største barriere for sensommersåning er ikke kulde, men tørke og overophedning af frøene. Selvom mange frø kan spire ved blot 5 grader, ligger den optimale spiretemperatur for de fleste efterårsafgrøder oppe på 16-25 grader.

I august er jorden opvarmet af sommeren, hvilket er perfekt til hurtig spiring. Men den varme jord tørrer ud på få timer. Hvis et frø først suger vand og begynder spiringsprocessen, for derefter at tørre ud i bare en enkelt eftermiddagstime, er det tabt. Du skal holde såbedet konstant fugtigt, indtil de grønne spirer er etableret. Et godt trick er at vande rillerne grundigt inden såning, lægge frøene og dække med tør, fin jord, som holder på fugten nedenunder.

Udfordringen med højsommerens varme salatfrø

Her er en særhed, som fanger mange uforberedte - og det tog mig tre tabte frøposer at forstå hvorfor. Flere salattyper går i varmeblokering, hvis jorden er over 20 grader. De nægter simpelthen at spire. Hvis du sår salat midt i en hed augustbølge, sker der absolut intet. Løsningen er at så om aftenen, hvor jorden køler af, eller forspire frøene i bakker et skyggefuldt sted mod nord, før de prikles ud i haven.

Trin-for-trin tidsplan for såning og efterårshøst

For at undgå spild af frø og tid, skal du tilpasse dine såninger efter kalenderen. Jo tættere vi kommer på efterårsjævndøgn, jo langsommere vokser planterne på grund af det svindende dagslys.

Følg denne vejledende tidsplan for at maksimere dit udbytte: 1. Primo august: Så de afgrøder, der kræver lidt længere tid til at etablere sig. Det gælder fennikel, bladbeder, asiatiske kåltyper (som pak choi) og tidlige gulerødder. 2. Ultimo august: Perfekt tidspunkt for spinat, rucola, radiser og vintersalat. Disse vil hurtigt udnytte den fugtige sensommerluft.

3. September: Her sår du primært de afgrøder, der skal overvintre og give tidligt udbytte næste år. Vintersalat og spinat kan stadig nå at spire. Det er også nu, du skal sætte hvidløgsfed, som skal bruge vinterens kulde til at dele sig i rigtige hvidløg. 4. Oktober og frem: Væksten stopper næsten helt. Nu handler det om at beskytte og høste det, der allerede er groet op.

Skadedyrsbekæmpelse og beskyttelse af de nye såninger

Når du sår friske, spæde frø i sensommeren, lander de midt i et sandt tagselvbord for havens skadedyr. De største fjender på denne tid af året er dræbersnegle og kållarver, som har haft hele sommeren til at opbygge store populationer.

De små, nye planter har ikke bladmasse nok til at overleve et angreb. Hvor en stor kålplante overlever et par huller, forsvinder en ny spire på en enkelt nat. Det er helt afgørende at dække dine sensommersåninger med et tætsluttende insektnet (bionet) med det samme. Nettet holder kålsommerfuglene væk, så de ikke lægger æg i dine planter, og dæmper samtidig for de kraftige efterårsbyger, der ellers kan slå den fine jord hård. Kombiner det med en daglig sneglerunde i skumringen for at fjerne sultne gæster omkring såbedet.

Sammenligning af sensommerens bedste afgrøder

Spinat ⭐

- Nem - kræver blot stabil fugt og en jordtemperatur over 5 grader

- Meget hurtig - babyblade er klar efter cirka 3-4 uger under optimale forhold

- Høj - klarer vinteren uden problemer og skyder igen tidligt på foråret

Radiser

- Meget nem - den ideelle afgrøde til at udfylde tomme huller hurtigt

- Ultrahurtig - kan høstes som sprøde knolde allerede 3-6 uger efter såning

- Moderat - tåler let nattefrost, men knoldene tager skade ved hård, langvarig frost

Vintersalat

- Nem - kræver tålmodighed, da frøene kan være lidt længere om at spire

- Langsom - danner små, tætte rosetter hen over efteråret og vinteren

- Ekstremt høj - overlever de hårdeste vintermåneder helt uden beskyttelse

Hannes køkkenhave: Fra tomme bede til vinterhøst i Silkeborg

Hanne, en 45-årig haveejer fra Silkeborg, stod i midten af august med triste, tomme højbede efter at have høstet sine tidlige kartofler. Hun følte altid, at haven lukkede alt for tidligt ned, og hun savnede friskt grønt til vinterens salatskåle.

Hendes første forsøg var dog en katastrofe. Hun bredsåede salatfrø direkte i den bagende augustsol uden skygge. Jorden tørrede ud på få timer, frøene gik i varmeblokering på grund af den høje temperatur, og ikke et eneste frø spirede.

Breakthrough-øjeblikket kom, da hun indså, at sensommeren kræver omvendt taktik end foråret. Hun skiftede til at rækkeså om aftenen, vandede sårillerne grundigt igennem først og dækkede bedet med en fiberdug for at holde på fugten.

Efter 4 uger kunne Hanne høste de første sprøde radiser, og hen over november og december hentede hun frisk spinat og vintersalat ind til køkkenet, hvilket forlængede hendes friske høstsæson med flere måneder.