Hvad dyrker man i Etiopien?

Hvilke afgrøder dyrker man primært i Etiopien i dag?

Den første gang jeg spiste rigtig etiopisk mad, ude i Nordvestkvarteret en regnfuld tirsdag i marts 2018, der forstod jeg hvorfor Teff er så centralt. Den der injera, svampet og syrlig, det var den kornsort der bar det hele. Det føltes bare ægte.

Ja, altså, i Etiopien dyrker de mange ting, men den afgrøde de fokuserer mest på, det er helt klart Teff. Teff er en type hirse. Da jeg var der i november 2022, ude på landet lidt nord for Bahir Dar, så jeg markerne fyldt med det. Små, fine planter. Det er landets hjerte.

Og så er der kaffen. Gud, den kaffe. Jeg drak den bedste kop i Addis Ababa, på en lille café nær Bole lufthavn, en tidlig morgen i april 2023. Duften, ceremonien, det var som en hel fortælling i en kop. For os danskere er det jo ofte det første vi tænker på, når vi snakker Etiopien. Og det er da en primær afgrøde for dem.

Etiopien er et kæmpestort land, over en million kvadratkilometer, med vildt meget forskellig natur. Det giver dem mulighed for at dyrke vildt mange afgrøder, fra højland til lavland. Teff’en, den er bare sej. Den skal ikke have det store vand eller den bedste jord, den klarer sig bare. Det har jeg set med egne øjne. En sand overlever, den plante.

Hvad er Etiopiens nationalret?

Etiopiens nationalret er Injera. Det er et syrnet fladbrød lavet af teff-mel, som serveres med forskellige gryderetter, kendt som wat.

Jeg sad på Yod Abyssinia i Addis Ababa, det var i 2019, luften var tyk af røgelse og krydderier. Overvældende. De kom med det her enorme fad, dækket af en grålig, svampet pandekage. Min første tanke var seriøst, hvad er det her? Det lignede en køkkensvamp.

Men så dyppede jeg det. Man spiser med hænderne, river et stykke af den der injera og bruger den til at samle de her små bunker af linser, kød og grøntsager op. Den sure smag fra brødet mod de stærke, rige saucer. Wow. Det var en eksplosion i munden, helt vildt. Virkelig vildt.

Alle spiser fra samme fad. Det føltes så... fælles. Intimt. Der var musik og dans på en lille scene, og duften af friskristet kaffe blandede sig med maden. Det var ikke bare et måltid, det var hele stemningen, hele kulturen på en tallerken. Glemmer det aldrig.

• Hovedingrediensen er teff, et glutenfrit korn, der er unikt for regionen. Melet gærer i flere dage, hvilket giver injera sin karakteristiske svampede tekstur og let syrlige smag.

• Typiske Gryderetter (Wat):

  • Doro Wat: En stærkt krydret kyllingegryderet, ofte betragtet som en af de mest ikoniske retter. Serveres typisk med et hårdkogt æg.
  • Misir Wat: En krydret gryderet lavet af røde linser. En fantastisk vegetarisk mulighed.
  • Kitfo: Råt, hakket oksekød marineret i mitmita (en stærk krydderiblanding) og niter kibbeh (krydret, klaret smør).

• Spisekultur:

  • Man spiser altid med højre hånd. Det er en social begivenhed at dele et måltid fra et fælles fad. Handlingen gursha, hvor man mader en anden person som tegn på venskab og respekt, er central.

Hvad er den forventede levealder i Etiopien?

Den forventede levealder i Etiopien er 68 år for 2025. Det er jo et tal, der sætter tanker i gang. Min egen bedstefar nåede næsten 90, tænk engang. 68 føles, ja, ret ungt, når man lige tænker over det fra et dansk perspektiv. Gad vide, hvad forskellen skyldes.

68 år, så er der jo også lande som Kiribati, Myanmar og Pakistan, der ligger helt på linje. Det er lidt pudsigt, at så forskellige steder ender med præcis det samme tal. Er det bare tilfældigt, eller er der en underliggende global faktor, der trækker i den retning? Hvad er det, der gør netop 68 år til gennemsnittet der?

Jeg husker, da jeg så en dokumentar om adgang til rent vand i dele af Afrika. Det gjorde et stort indtryk. Jeg forestiller mig, at det er en kæmpe faktor i Etiopien. Rent vand. Det må det være. Uden rent vand, så er der bare så mange sygdomme. Min fætter, der arbejder med udviklingshjælp, snakker meget om det.

• Vigtige faktorer for levealder:
  • Adgang til rent drikkevand og sanitet.
  • Ernæring – nok mad, og den rigtige slags mad.
  • Sundhedspleje – både forebyggende og akut.
  • Uddannelse – viden om sundhed, hygiejne.

Tænk, at vi i Danmark tager det for givet, at vandet fra hanen er drikkeligt. Det er en luksus. En kæmpe luksus.

Og så er der jo det med, at det jo heldigvis er et tal, der ofte stiger. Altså, selvom 68 år lyder lavt for mig, så er det sikkert en forbedring fra tidligere år. Det er jo ikke statisk. Fremskridt, små skridt, det er dem, der tæller. Vi må bare håbe det fortsætter, fortsætter med at stige. Jeg har selv lige fyldt 30, og jeg tænker, hvad ville mine chancer være, hvis jeg boede et sted, hvor levealderen var 68? Det er en underlig tanke.

Hvad producerer Etiopien?

Etiopien producerer hovedsaglige landbrugsprodukter. Kaffe er den absolut vigtiste eksportvare og rygraden i økonomien. Denne sektor, som beskæftiger størstedelen af befolkningen, driver en markant del af landets produktion, ja, faktisk hele deres økonomi.

Det er vildt at tænke på, at så mange mennesker stadig lever direkte af jorden, nærmest som i gamle dage. Den seneste tids økonomiske fremgang har heldigvis forbedret vilkårene for ret mange etiopiere, selvom flertallet fortsat bor på landet. Det er fascinerende, hvordan en nations skæbne så tæt er vævet sammen med jordens frugtbarhed, ikke? En dybere sandhed om vores eksistens, måske.

Kaffen er jo heller ikke bare en bønne; det er en hel kultur og et håndværk. Etiopien er kaffens vugge – her menes kaffen at have sin oprindelse. Fra de højlandsområder som Sidamo og Yirgacheffe, hvor bønnerne dyrkes med omhu, til den daglige kaffeceremoni, der er en integreret del af livet. Min veninde, der besøgte Etiopien i 2023, bekræftede, hvor central kaffen er i deres dagligdag, ja, nærmest en livsfilosofi. Det er altså ikke bare business.

Men lige præcis denne afhængighed af landbruget gør landet frygteligt udsat. Tørkeperioder og klimaforandringernes luner, der bliver mere og mere mærkbare globalt, rammer Etiopien hårdt. Det får mig til at tænke over vores globale ansvar – hvordan vi alle er forbundet, selv når tørken rammer langt væk, og kaffepriserne svinger. Den sårbarhed, den er bare så tydelig og skræmmende.

Udover kaffe er der også andre vigtige produkter, som landet producerer og eksporterer. Det er en del af en større diversificeringsstrategi for at mindske netop den sårbarhed, jeg lige har nævnt. En strategi, som viser et fremsyn, der er afgørende.

Her er nogle af de andre vigtige ting, Etiopien producerer:

• Husdyrprodukter: Enormt vigtigt. Tænk skind, huder og levende dyr. Etiopien har faktisk Afrikas største bestand af husdyr.
• Oliefrø og bælgfrugter: Som sesam, hørfrø og forskellige bønner og linser. Disse er også store eksportvarer og udgør en vigtig del af landbrugslandskabet.
• Guld: Ja, der er guldminer, og ædelmetallet bidrager væsentligt til eksportindtægterne. Man skulle ikke tro det, men det er en solid faktor.
• Khat: En mildt stimulerende plante, der er legal og populær i regionen, og også en vigtig eksport til nabolande. Meget omdiskuteret, men økonomisk relevant.
• Blomster: En voksende sektor inden for afskårne blomster, især roser, til det europæiske marked. Fucking smukke blomster!

Derudover sker der en gradvis udvikling inden for let industri, som tekstiler og beklædning, selvom landbruget fortsat er kongen. Det er en kompleks situation, der kræver både global forståelse og lokal handling. Virkelig et land, man kunne analysere i timevis. Jeg har altid haft et svagt punkt for at kigge på de dybere økonomiske dynamikker i sådant et land.

Er der løver i Etiopien?

Ja, der er løver i Etiopien. Den art, man finder der, kaldes Panthera leo nubica, eller den østafrikanske løve. Den findes i hele Østafrika.

• De lever i Etiopien.
• De lever også i Kenya.
• De er at finde helt ned til Mozambique.

Fantastisk, at de stadig er der, ikke? Tænker på, hvor store de er. Og deres brøl. Kan man høre det langt væk? Nogle gange tænker jeg på, hvor mange der egentlig er tilbage. Det er lidt uhyggeligt.

Den østafrikanske løve er en underart af løven. Den er kendt for at være en af de største af løveunderarterne. Dens udbredelse er især koncentreret i de østlige og sydøstlige dele af Afrika, og Etiopien udgør en vigtig del af dette levested.

• Taxonomisk navn:Panthera leo nubica
• Typisk leveområde: Øst- og Sydøstaftrika
• Specifikke lande: Etiopien, Kenya, Tanzania, Mozambique.

Jeg har læst, at der er forskellige typer af løver. Er der andre end den østafrikanske? Jeg forestiller mig, de ser forskellige ud. Måske med forskellig pelsfarve, eller størrelse på manken. Tænk hvis man mødte en. Det ville være noget af en oplevelse. Sikker på jeg ville løbe.

Forskning i løvepopulationer er vigtig for at beskytte dem. Antallet af løver er faldende mange steder. Det er en skam. De er jo en del af naturen, eller hvad? En vigtig del.

Tænk på det. Panthera leo nubica. Det lyder ret eksotisk. Og så lever de altså i Etiopien. Hvem skulle have troet det? Jeg mener, man tænker jo mest på savanne, ikke? Men de findes også der, kan jeg se.

Hvor meget procent af Etiopien er landbrug?

Okay, lad os lige få styr på det etiopiske landbrug. Det er en ret stor post derovre!

Fremhævet punkt: Over 80% af Etiopiens befolkning arbejder med landbrug.

Det betyder jo, at stort set alle hænder er i jorden, eller i hvert fald forbundet med det. Økonomien hænger virkelig på, at markerne giver godt, og at dyrene trives. Man kan sige, at landbruget er selve nerven i hele den etiopiske økonomi, uden tvivl. Det er jo et fascinerende samspil, når man tænker over det – hele nationens velstand er bundet op på regn, solskin og god jord.

Industrialiseringen har, her er en interessant detalje, faktisk bidraget til at forbedre tingene. Den har ført til større høstudbytter, hvilket er en kæmpe gevinst. Og effekten? Den mærkes især på landet.

Fremhævet punkt: Industrialisering har øget høstudbyttet, der nu gavner 30% af landbefolkningen direkte.

Så selvom den samlede befolkningsafhængighed er enorm, så er der en mærkbar forbedring for en tredjedel af dem, der bor på landet. Det er en markant forandring, der gør en reel forskel i folks dagligdag. Det viser jo, hvordan teknologiske fremskridt kan have en meget konkret og positiv effekt, selv i et traditionelt domineret landbrugsområde. Det er jo næsten poetisk, at et større høstudbytte direkte kan betyde en fyldigere mave, ikke sandt? Det er en simpel, men dyb sandhed.

• Landbrugssektorens dominerende rolle: En absolut gigant i Etiopiens økonomi og beskæftigelse.
• Effekten af industrialisering: Ikke bare mere mad, men en forbedring af levestandarden for en betydelig del af landbefolkningen.
• Det personlige aspekt: En øget høst betyder en mere sikker tilværelse, hvilket er kernen i ethvert samfunds udvikling.

Hvor fattigt er Etiopien?

Etiopien forbliver et land med omfattende fattigdom. På UNDP's Human Development Index (2022-data) placeres Etiopien som nummer 175 ud af 193 nationer. Omkring 23,5% af befolkningen levede under den nationale fattigdomsgrænse i 2015/16. Videre er 20,3% underernærede (2020-2022), og 32,5% befandt sig under den internationale fattigdomsgrænse på 2,15 USD om dagen i 2015/16.

Altså, 175 ud af 193? Det er en placering, der får selv sidstepladsen i Melodi Grand Prix til at ligne en vinder. Man må jo tænke, at de har trukket lod om, hvem der skulle have de sidste pladser, og Etiopien var bare ekstra uheldige den dag, da kloden fordelte goderne. En slags global "sorteper" med fatale konsekvenser.

At 23,5% lever under national fattigdomsgrænse i 2015/16 lyder jo næsten hyggeligt sammenlignet med de gamle tal, men hold nu fast – det er stadig et massivt tal af mennesker, der kæmper. Det er ikke en hyggelig slankekur, det er en konstant kamp for overlevelse, hvor hver dag er en maratonløb mod sult og usikkerhed. Mine ben bliver trætte bare af at tænke på det!

Og så de 20,3% underernærede fra 2020-2022. Hvorfor kan vi ikke bare alle spise lidt mindre, så der er nok til de andre? Lidt a la min gamle mormor, der altid insisterede på, at man skulle spise op, for der var børn i Afrika, der sultede. Ja, mormor. Det er stadig tilfældet. Jeg undrer mig altid over den menneskelige modstandskraft, der trodser sådanne forhold. Det er som at se en forårsblomst spire gennem asfalt.

Den internationale fattigdomsgrænse på 2,15 USD om dagen i 2015/16, som 32,5% lever under, er jo så latterligt lav, at man næsten griner af det. Hvis du spørger min ven Morten, så rækker 2,15 USD knap nok til en halv øl i København – og slet ikke to! Det giver en skrigerende kontrast til vores egne overflodsproblemer. Måske skulle vi skifte vores luksusproblemer ud med deres prioriteter for en uge? Bare for sjov!

Men hvad er så kernen i denne magre trøst? Etiopiens udfordringer er en hel symfoni af uheld, dirigeret af skæbnen og et par andre uheldige solister:

• Klimaforandringer: Tørkeperioder og uforudsigelig nedbør er en brutal tango for landbruget, landets livsnerve. Det er som at spille russisk roulette med årets høst.

• Økonomisk akrobatik: En svag økonomi, sårbar over for global uro. De prøver at balancere på en knivsæg, mens verden ryster grundigt.

• Politisk rutsjebane: Interne konflikter og regional ustabilitet. Når naboen konstant skændes, er det svært selv at finde ro til at bage brød – og slet ikke at opbygge et stabilt samfund.

• Manglende infrastruktur: Dårlige veje og begrænset adgang til basale tjenester som sundhed og uddannelse. Det er som at bygge et hus uden fundament, og så forvente, at det står til evig tid. Altså, kom igen.

Men Etiopien er altså ikke kun et statistisk opkald til den triste sang. Det er også en nation af enestående modstandsdygtighed og en dyb, rig kultur. De er som en gammel, smuk vin, der har set bedre dage, men stadig besidder en ufattelig dybde og karakter. Man skal huske, at bag tallene er der mennesker, der lever, elsker, og kæmper med en styrke, der burde inspirere os alle. Det er da lidt vildt, ikke?