Hvad vejer mest, vand eller is?

1 år siden 47 visninger

Vand og is: Vægt sammenligning Lige vægt: Is og det smeltede vand har samme vægt. Massefylde forskel: Is har lavere massefylde end vand. Derfor flyder is. Ingen vægtændring: Vægten ændres ikke under smeltning. 10 gram is bliver til 10 gram vand.

Kommentar 0 synes om

Måske vil du også spørge om dette?Mere

Hvad vejer vand eller is mest?

Hovsa, det der med is og vand, det fik mig lige til at tænke på den der gang i februar sidste år, hvor jeg prøvede at lave en kæmpe is-sculpture til min søns fødselsdag. Jeg købte 20 kg isblokke fra den lokale ismand – 50 kr. stykket husker jeg. Det var et helvede at slæbe dem hjem, men pointen er; de vejede præcis det samme, da de smeltede.

Tænk sig, 20 kilo tungt, det er da vildt. Det blev til en masse vand, selvfølgelig, men vægten, den ændrede sig ikke. Det er jo lidt mærkeligt, når man tænker på at isen jo flyder. Det er vel fordi isen er mindre tæt end vandet?

Jeg var faktisk lidt overrasket, da jeg læste om det, da jeg skulle finde ud af, hvor meget is jeg skulle bruge, men det passer jo faktisk. 10 gram is bliver til 10 gram vand. Simpelt, men genialt.

Hvorfor kan is flyde på vand?

Is flyder. Punktum. 920 kg/m³. Vand? Tungere.

Is: mindre tæt.
Vand: mere tæt.

Simpel fysik. Det er sådan det er.

Min svigermors ismaskine, den der gamle, den laver altid den bedste is. Fersk. Ingen salt. Flyder alligevel.

Er koldt eller varmt vand tungest?

Koldt eller varmt vand – den evige kamp! Man kunne tro, at det var en no-brainer, ikke? Varmt vand, alt det der boblende, livlige, energiske… burde vel være lettere, som en fjeder i et spabad, right? Forkert! Det er lidt af en hjernegymnastik-øvelse.

Vand er et underligt dyr: Ved 4 grader Celsius er det faktisk tungest. Tænk på det som en supermodel i vandets verden – på toppen af sit game. Under og over 4 grader? Lidt mere... slap. Som mig efter en lang dag på arbejdet, egentlig.
Molekylerne spiller en rolle: Varmt vand? Molekylerne danser en vild samba. De hopper og springer, fylder mere plads ud, men vejer ikke nødvendigvis mere. Koldt vand? Mere som en stilladsarbejder efter en lang dag - køligere, mere organiseret, tættere pakket. Min kærestes søndag morgen, om du forstår.
Den praktiske test: Hæld vand på 2, 3 og 4 grader i en beholder, og se hvad der sker. Bingo! 4-graders vandet dykker til bunds. Det er lidt ligesom at se min svigermor hoppe i poolen – en uventet, men velkomment synkende begivenhed.

Så ja, det er kompliceret. Varmt vand kan være lettere, men det er ikke en universel sandhed. Det afhænger af vandtypen og temperaturer. Det er ligesom at datere: Man tror man forstår det, men så bliver man overrasket. Altid.

Ps. Jeg forsøger virkelig at holde mine metaforer friske, men mit lager af "lige-som" sammenligninger er ved at løbe tør. Hjælp! Måske kan du dele en?

Hvorfor flyder is på vand?

Okay, så is flyder... Hvorfor egentlig? Hmm.

Is er mindre tæt end vand. Det er ligesom... en prop i en flaske. Proppen (is) er lettere, så den flyder ovenpå vandet. Det er det hele.
Vand, det er sgu lidt specielt. Når det fryser, så udvider det sig. Tænker altid på, at der er sket for mange gange, at en sodavand er sprunget i fryseren. Det er ret irriterende, når man glemmer den.
Iskrystaller. De der små krystaller, som vand laver, når det bliver til is. De giver isen en lavere massefylde. Det er ren kemi, og noget jeg aldrig helt har forstået. Men det virker!

Jeg har altid undret mig over, om det samme gælder for alle væsker? Altså, hvis man fryser dem, bliver de så altid lettere? Det må jeg sgu nok lige google senere. Måske. Eller også glemmer jeg det igen. Argh!

Hvordan opstår overfladespænding?

Overfladespænding? Simpelthen: Molekylerne klæber.

Sammenhængskraft: Molekyler tiltrækkes. Styrke varierer.
Overflade: Stærkest her. Som en hud.
Resultat: Overfladespænding. Holdes sammen. Fedt.

Min kaffekop? Eksempel. Vand på toppen. Ingen spild. Det er overfladespænding.

Det er molekylernes tiltrækning. Punktum. Altså, tiltrækningskraften bestemmer styrken. Forstår du?