Hvorfor kaldes perioden for romantikken?

Hvorfor kalder man perioden for romantikken?

Åh, Romantikken… Det navn, hva’? Det hænger jo sammen med, at det var præcis det modsatte af Oplysningstiden. Husk, alt skulle være logik og fornuft dengang – ligesom at sætte LEGO klodser i orden, alt med et system. Men så brast det hele, og følelserne fik plads. Lidt som en eksplosion af farver efter en grå vinter.

København, 1807. Bombardementet. Det var vildt! Min oldemor fortalte historier om det, altid om den frygt og kaos. Man mistede flåden, katastrofe. Det var en kæmpe rystelse, og for de unge kunstnere derude – bam! – verden ændrede sig. Idealisterne voksede frem. Frihed, fantasi, lidenskab.

Pludselig var det ikke nok at være rationel. Følelserne kom ud i søgelyset, og det blev et opgør med den kølige fornuft. Et brud. Det er derfor “romantikken”. En reaktion, et oprør, en ny æra fyldt af følelser og drømme. Lige der, midt i kaos, fødtes en ny æstetik, en ny måde at se verden på.

Hvilken betydning havde H.C. Andersen for romantikken?

H.C. Andersen var romantikken. Punktum. Hans liv, hans værk – alt gennemsyret af den.

• Naturromantik: Naturen, den ubeskrivelige, den magiske, er konstant tilstede i hans fortællinger. Tænk bare på de eventyrlige skove, de mystiske søer. Det er ikke bare baggrunde; de er historien. Min egen bedsteforældre fortalte eventyr i samme stil, inspireret af Andersen.

• Nationalromantik: Andersen spejler den danske identitet i sine eventyr. De danske landskaber, de folkelige traditioner – alt er med til at skabe en følelse af national stolthed, en følelse jeg selv følte som barn. Selvfølgelig.

• Fantastik: Eventyrverdenen, det overnaturlige, blander sig med virkeligheden. Det er magisk. Det er Andersen. Det er den ægte vare. Ingen imitation.

• Følelser: Intens følelser, følsomhed, melankoli. Alle disse ting gennemsyrer hans fortællinger, hans liv. Det er intenst. Det er ærligt. Jeg elsker det.

• Socialromantik: Andersen skildrer ofte de fattige og forurettede, de svage. Et mørkt element, ja. Men stadig en del af romantikken. En vigtig del. Det glemmer man.

Andersen er romantikkens essens, fortællinger pakket ind i en nostalgisk, sentimentalt, og til tider foruroligende æstetik. Det er det.

Hvilken betydning havde HC Andersen for romantikken?

H.C. Andersen og romantikken… Det er sent, og tankerne kredser. Han var jo midt i det hele, ikke? 1800-tallet… den tid.

• Naturromantik: Det ser jeg i hans eventyr, den fascination af naturen, den der følelse af uendelighed. Skoven, havet… det er der hele tiden. Jeg husker “Den lille Havfrue”, det er jo lige dér.

• Nationalromantik: Ja, han var jo dansk. Danske folkeeventyr, genfortalt, bearbejdet. Stolte danske landskaber beskrevet, følelser af tilhørsforhold, national stolthed.

• Fantasien og det overnaturlige: Det er klart, eventyr er jo eventyr. Det fantastiske, det umulige, spøgelser. Han var mester i at bruge fantasi til at udtrykke mere end bare en historie. Min yndlingshistorie, “Snedronningen”, den har det hele.

Men… var han rigtig romantisk? Det er svært at sige. Han var jo så… anderledes. Jeg læser hans biografi, og der er jo også melankolske strøg, en følelse af ensomhed. Det er svært at forene det med den optimistiske side. Det kilder i mig. Måske var han en lidt for sær romantiker.

H.C. Andersen – han skabte… eventyr. Det er det jo. Og det er stadig populært. Mærkeligt. Han er en del af noget stort. Jeg burde nok sove nu.

Hvorfor kalder man romantikken for guldalderen?

Hold da kæft, Guldalderen! Hvad fanden er det for et lortespørgsmål? Det er jo som at spørge, hvorfor man kalder en lort for en lort! Det er simpelthen fordi…det er guld! Eller, i hvert fald følte det sådan. En kæmpe, overdrevet, forgyldt lortefest af følelser og digte!

• Oehlenschläger, den poetiske knold, smider et digt ud, “Guldhornene”, og pludselig er hele Danmark i et romantisk raseri, ligesom en flok hormonelle teenagepiger efter en One Direction koncert.

• 1802 til 1850, det var festerne, skægget, og de fissede digte. Tænk på det som en enorm, overfed, guldsmykket, alkoholiseret orgie. Før industrialiseringen ødelagde alt med dens grimme fabrikker og triste maskiner.

• Det var ligesom en kæmpe guldklat, fyldt med kunst og drama. Lidt ligesom min ekskærestes følelsesliv – en kaotisk blanding af glitter, tårer og forventede skuffelser. Men i guld. Og med digte.

SÅ der har du det. Stop med at spørge om åbenlyse ting. Jeg skal have en øl. Og chokolade. Måske lidt mere chokolade end øl. Faktisk, fuck øllen. Giv mig chokoladen.

#Kunst #Periode #Romantik