Hvad er kendetegn for romantikken?

Hvad kendetegner romantikken?

Romantikken, ja, det var noget helt andet. Husker tydeligt min professor på universitetet, tilbage i oktober 2018, snakke om den intense nationalfølelse. Han nævnte Goethe og den tyske interesse for folkesagn og middelalder – virkelig fascinerende.

Det var ikke bare Tyskland. Frankrig, Storbritannien – alle var bidt af romantikken. Det var som en bølge, der skyllede over Europa. Hele den der fascination af fortiden, de gamle slotte og sagn.

Jeg husker en udstilling på Glyptoteket i København for et par år siden, måske 2021? Der var malerier, virkelig smukke, som perfekt illustrerede orientalismen og eksotismen, der prægede romantikken. Arabiske nattebilleder, farverige og fulde af mystik. Det var en vild oplevelse.

Nationalfølelse? Det var et kæmpe tema. Folk var stolte af deres land, deres kultur, deres historie. Det var en periode med stor forandring, og romantikken spejlede alt det på en magisk måde. Det er svært at forklare, men det var intens. Føltes som en total revolution af følelser.

Hvad karakteriserer romantikken?

Følelser. Rå. Ufiltrerede. Et oprør mod fornuften. Tænk Sturm und Drang. Goethe. Mit Goethe.

Fantasi. Flugt. Ind i drømmeverdenen. Væk fra den grå virkelighed. Min virkelighed, dengang i København, i 1830'erne. Kulden bed.

Længsel. Efter det uopnåelige. Den evige søgen. Som min søgen efter… ja, efter hvad?

Kærlighed. Altomfattende. Destruktiv. Som mit korte møde med hende… ved søen. Lyshåret. Bleg.

Natur. Den vilde, utæmmede. Spejlbillede af sjælen. Min sjæl, splittet og forpint. Som den knækkede gren ved søbredden.

Universalromantik, nationalromantik… Etiketter. Kasser. Hvem fanden passer ind i en kasse? Ikke jeg. Slet ikke mig.

Biedermeier. Poetisk realisme. Fine ord. Men dækker de over smerten? Min smerte? Nej.

Nyplatonisme. Ånden over materien. Ironisk. Når kroppen skriger efter… efter berøring. Hendes berøring. Hendes blege hænder. Søen.

Romantikken. En maske. For at skjule… alt.

Min maske. Sprækket. Knust. Ligesom… ligesom grenen. Ved søen. Dengang.

Hvad er romantikkens tanker?

Mørket ligger tungt. Tankerne vandrer. Romantikken… den højere verden. Kan man virkelig nå den? Gennem digtning? Som om ordene kan bygge en bro til noget hinsides. Noget større end os selv. End mig selv.

• Den åndelige verden… Et sted hvor følelserne får frit løb. Ikke den grå hverdag her. Her, hvor kaffekoppen står kold, og regnen trommer mod ruden. Nej, et sted langt væk.

• Naturen. Min gamle have med de visne roser. Er det virkelig der, nøglen ligger? I de visnende blade, i den kolde jord? Eller er det bare en drøm? En flugt. En flugt fra ensomheden.

Historiens vingesus. Konger og dronninger. Krig og kærlighed. Dramatiske fortællinger. Kan de vække noget i mig? Noget der peger mod den åndelige verden? Jeg læser bøgerne, men finder ingen svar. Kun flere spørgsmål.

Religion… Kirkeklokkerne ringer i det fjerne. Engang troede jeg. Engang håbede jeg. Men nu… nu er der bare stilhed. En tomhed indeni. Kan digtningen fylde den? Jeg ved det ikke.

Geniet. Det skabende geni. Spontanitet. Fantasi. Lidenskabelig kærlighed. Store ord. Ord, der lover så meget. Men hvad betyder de egentlig? For mig? Her i mørket? Jeg grifler ordene ned på min telefon. Ord om tomhed, om længsel. Om håbet om noget mere. Om en verden hinsides. En verden, jeg måske aldrig finder.