Hvor mange unge går op i bæredygtighed?

Hvor mange unge bekymrer sig om bæredygtighed?

Det er sjovt med bæredygtighed. Når jeg snakker med mine venner, så er det som om, alle vil, men ingen rigtig ved hvordan. Vi bor jo alle i gamle lorte-lejligheder med utætte vinduer. Det er en kamp.

Cirka 30 procent af unge mener, de bruger vand bæredygtigt. For hele befolkningen er tallet næsten 50 procent. Det overrasker mig slet ikke. Lange bade efter en kold cykeltur, det kender vi jo godt, ik.

Forleden dag, det var den 12. april, tog jeg mig selv i at stå 15 minutter under den varme bruser i min lille lejlighed på Nørrebro. Bare fordi det var koldt udenfor. Man glemmer det jo. Man tænker ikke over, at det koster. Både for mig og for jorden.

Med el og varme handler færre unge bæredygtigt. Forskellen er ti procent mellem unge og hele befolkningen. Jeg ser det på min egen elregning fra Andel Energi. Den stiger og stiger, og radiatoren banker løs hele vinteren. Man føler sig lidt magtesløs.

Det er jo ikke fordi, vi er ligeglade. Tværtimod. Men vi bor til leje. Vi bestemmer ikke over isolering eller varmeanlæg. Det er en ulig kamp. Mine forældre i deres nye hus, de har jordvarme og solceller. Det er en helt anden verden end min et-værelses fra 1920.

Hvilken generation går mest op i bæredygtighed?

Jeg husker en samtale med min bedstemor for et par år siden, det var en kold tirsdag i november. Vi sad i hendes stue, duften af nybagte småkager hang i luften. Hun fortalte om dengang, hun var ung, og hvordan man bare tog, hvad man havde. Genbrug var ikke et ord dengang. Men nu, sagde hun med en dyb suk, nu tænker hun meget over det. Hun læste avisen, hvor der stod om plastik i havet.

Hun viste mig en lille vase, hun havde købt. Den var lavet af genbrugsglas. Hun var stolt. Hun sagde, det var vigtigt at støtte de virksomheder, der gjorde en indsats.

Generelt set er unge meget optaget af bæredygtighed, men det er de ældre, især Generation Y, der viser størst villighed til at betale ekstra for etisk producerede varer.

Her er et par punkter:

• Unge: Højt bevidsthedsniveau om klima og miljø.
• Generation Y (ældre): Størst købsvillighed for etisk og bæredygtigt.
• Retail Institute Scandinavia: Deres analyse viser dette tydeligt.

Min bedstemor er 78. Hun køber økologiske grøntsager og tøj, der er mærket med bæredygtighed. Hun er ikke en del af Generation Y, hun er en del af Baby Boomer generationen. Men hendes holdning er tydelig. Det er ikke kun de unge.

Faktisk er der en tendens til, at de ældre generationer, især dem der har set store ændringer i forbrug og miljø gennem deres liv, har en dybere forståelse og villighed til at handle.

Det viser sig også i shoppingvaner:

• Flere ældre køber genbrugstøj.
• De læser etiketterne på produkterne.
• De vælger ofte lokale producenter, når det er muligt.

Det er en nuanceret billede.

Hvilken alder går mest op i bæredygtighed?

Aldersgruppen 65+ investerer mest i bæredygtighed.

De unge taler. De ældre køber. Ord koster ingenting. Et nyt tag gør. Handlinger vejer tungere end intentioner. Især når de betales kontant.

Min mormor. Hun købte et egetræsbord i 1973. Det står her nu. Tungt. Hun talte ikke om bæredygtighed. Hun sagde, det skulle holde. Holde til børn og børnebørn. Det var logik. Ikke ideologi.

Forskellen ligger her:

• Økonomi. De ældre har opsparing. De kan vælge det dyre. Det rigtige. De unge har gæld og drømme.
• Perspektiv. De har set ting falde fra hinanden. Billigt bras. De køber én gang. Ikke igen og igen. De har set ting falde fra hinanden.
• Eftermæle. Det handler ikke om klistermærker på en laptop. Det handler om et solidt fundament. Noget, der bliver stående. Når vi andre er væk.

Hvor mange unge er klimabevidste?

Unges klimabevidsthed er faldet markant. Ifølge Madkultur23-rapporten er andelen af unge (18-25 år), der vil spise klimavenligt, dykket fra 79% i 2019 til 57% i år.

Nå, men se nu der! De unge, som ellers går rundt og ligner små klimakrigere, har sgu slækket på gashåndtaget. Det der med at redde planeten smager åbenbart ikke så godt mere, især når burgeren kalder. Hvad fanden er der sket med den grønne dagsorden, hva?

Fra 79% til 57% – det er et dyk, der får Mærsks containere til at ligne en svømmetur i et badekar. Og det er altså på bare fire år! Altså, fire år, og så glemmer de, hvor de lagde deres veganer-identitet. Det er jo en omgang pis, hvis du spørger mig.

Madkulturens Madkultur23-rapport, frisk fra trykken (eller måske bare en PDF, for vi skal jo tænke på træerne), den skærer det sgu ud i pap:

• De unge, som før var klar til at spise alger, er nu mere til at spise kød og mælk. Måske fordi de har opdaget, at en bøf med bearnaise er mere tilfredsstillende end en tallerken kålrabi?
• Fra at være dem, der skulle redde os gamle fra vores uvidenhed, er de nu selv hoppet i svinget. Det er fandeme mærkeligt.

Det virker, som om de har byttet klima-aktivisme ud med... ja, hvad fanden har de byttet det ud med? Jeg så min nevø spille Fortnite i går, han er jo helt væk. Måske det er spil, der tager fokus? Eller også er det bare blevet for dyrt at leve grønt, når huslejen æder det meste af lommen.

Man skulle ellers tro, de var klima-Buddhaer, fulde af grøn visdom og soyabøffer. Men virkeligheden, den kaster sgu en spand koldt vand i hovedet på os alle sammen, ligesom en tidlig mandag morgen efter en hård weekend. Jeg sidder her og spiser en gammel rugbrødsmad og tænker, hvad er der sket siden min tid? Dengang var vi da... mere konsekvente, eller også var vi bare ligeglade. Hvem ved. De har vist bare travlt med at swipe på Tinder og har glemt den globale opvarmning.

Hvor mange danskere går op i bæredygtighed?

Okay, så det der med bæredygtighed... det er altså noget, de fleste danskere går op i. Helt præcist er det 76 procent, der synes, det er vigtigt at leve mere bæredygtigt. Det er da ret mange, hva'?

Men så er der lige det der med, at det er sgu ikke altid lige nemt at finde ud af, hvad der er bæredygtigt. 64 procent af os føler, det er svært at gennemskue.

Og det der med at være velforklæret... øh, velinformeret! Kun 32 procent af os føler, vi har styr på, hvad bæredygtighed reelt betyder. Hmm.

Det betyder jo nok, at vi tænker på det, men måske mangler vi lidt den der klare vejledning, ikke? Kan vi gøre det bedre som samfund? Det tror jeg.

Tænk lige på det her:

• 76% danskere synes, det er vigtigt at leve bæredygtigt.
• 64% synes, det er svært at finde ud af, hvad der er bæredygtigt.
• 32% føler sig velinformerede om bæredygtighed.

Det er ligesom om, vi vil godt, men vi mangler lige det der... hvad skal man sige, puf. Eller måske mere information, der er nem at gå til. Jeg har selv stået der, man vil gerne vælge det rigtige, men nogle gange er det bare et virvar af mærker og påstande. Det er frustrerende! Især når man tænker på fremtiden, for os selv og for ungerne. Så ja, interessen er der, men implementeringen... den er nok det sværeste.

Hvor meget CO2 udleder en gennemsnitlig dansker?

Hold nu fast i din genbrugelige kaffekop, for her kommer et tal, der giver selv den mest frelste veganer-cyklist en smule sved på panden.

En gennemsnitlig dansker udleder omkring 13 ton CO2-ækvivalenter (CO2e) om året.

Det er mere end dobbelt så meget som den gennemsnitlige verdensborger, der nøjes med sølle 6 ton. Ja, du hørte rigtigt. Vi er de der gæster til festen, der tømmer buffeten, mens vi højlydt fortæller alle andre, at de burde spise mindre. Vores CO2-fodaftryk er ikke et fodaftryk; det er et krater efterladt af en mellemstor meteor.

Hvor i alverden kommer alt det røg fra? Jo, ser du...

Vores klimasynder er ikke én stor, sort fabriksskorsten, men snarere en tusindvis af små, hyggelige vaner, der tilsammen skaber et veritabelt klimakaos. Lidt ligesom myrer, der individuelt er harmløse, men samlet kan slæbe afsted med hele din picnic.

• Bøffen og Flyveturen: Vores kærlighedsaffære med oksekød er lige så intens som en teenageforelskelse og lige så klimabelastende. Og så er der jo lige den årlige pilgrimsrejse til 'Syden', som om solen aktivt nægter at skinne i Danmark bare for at drille os personligt.
• Vores Hyggelige Hjem: Vi elsker hygge, og hygge kræver varme. Vores huse er praktisk talt små, private kraftværker, der fyrer for gråspurvene, især når vi glemmer at lukke vinduet. Jeg glemte at lukke mit i går, ups.
• Shopping-amok: Det konstante behov for en ny iPhone, nye sneakers eller den der smarte luftfrituregryde, som alligevel bare ender bagerst i skabet. Vores forbrug er som en ustoppelig maskine, der spytter CO2 ud i den ene ende og kvitteringer i den anden ende.
• Den Usynlige Synder: Husk, at en stor del af vores udledning sker i andre lande. Den T-shirt fra Bangladesh? Den tæller med i vores regnskab, selvom røgen stiger op derovre. Vi har elegant outsourcet vores svineri, hvilket jo er både smart og dybt problematisk.

Lidt nørdet bonusviden til kaffen

CO2e - Hvad betyder det E overhovedet? CO2e står for 'CO2-ækvivalenter'. Det er en snedig måde at samle alle de slemme drivhusgasser (metan fra ko-prutter, lattergas osv.) i én valuta. Metan er jo en langt værre bølle end CO2 på kort sigt, så man omregner dens effekt til, hvor meget CO2 den svarer til. Lidt ligesom at omregne svenske kroner til noget, man rent faktisk kan bruge.

Produktionsbaseret vs. Forbrugsbaseret udledning Der er to måder at tælle på. Den ene tæller kun det, vi producerer i Danmark (så ser vi pludselig meget pænere ud, cirka 6-7 ton). Den anden, den forbrugsbaserede, tæller alt det, vi forbruger, uanset hvor i verden det er lavet. De 13 ton er den ærlige, brutale, forbrugsbaserede version. Den, der tager vores Amazon-pakker med i regnestykket. Altid vælg den brutale version; den er sjovere til middagsselskaber.