Hvordan holder nordmænd jul?

0 visninger
Julefejringen i Norge samler familie og venner omkring mad, traditioner og hygge. Det svarer på spørgsmålet om, hvordan nordmænd holder jul med fokus på fælles skikke. Norske juletraditioner præger højtiden fra december til nytår. Læs videre for at udforske de vigtigste skikke.
Kommentar 0 synes om

Hvordan holder nordmænd jul? Skikke og traditioner

Den norske jul fejres primært den 24. december med kirkeklokker klokken 17.00, julemiddag med svineribbe eller pinnekjøtt, risengrød med mandelgave samt hyggelige besøg på lokale julemarkeder. Herunder finder du et overblik over hvordan holder nordmænd jul og de vigtigste skikke og traditioner i Norge.

Hvordan holder nordmænd jul i praksis?

Hvordan holder nordmænd jul afhænger i høj grad af, hvilken landsdel og familietradition man kigger på, da skikkene varierer markant fra øst til vest. Overordnet fejres den norske jul dog den 24. december med kirkeklokker klokken 17.00, en tung julemiddag med enten svineribbe eller pinnekjøtt, risengrød med mandelgave samt hyggelige besøg på lokale julemarkeder.

Selvom vi i Danmark og Norge deler sproglige rødder og ordet julehygge, er der flere markante forskelle i selve afviklingen af højtiden. Helt ærligt troede jeg selv første gang, jeg holdt jul nordpå, at aftenen ville forløbe præcis som hjemme i København. Det gjorde den ikke. Men der er særligt én gammel norsk jul sammenlignet med dansk, som får de fleste danskere til at spærre øjnene op - den afslører jeg i afsnittet om overtro længere nede.

Hvad spiser nordmænd juleaften og i december?

Julemaden er det absolutte omdrejningspunkt i den norske julefejring, men menukortet deler landet i to tydelige lejre. På landsplan spiser 49% af nordmændene svineribbe juleaften, mens 37% sætter tænderne i det traditionelle pinnekjøtt, som er saltede og tørrede lammeribben dampet over birkepinde.

Duften af dampet pinnekjøtt er meget kraftig - og for en uforberedt dansker kan den føles ret overvældende i en varm stue. Da jeg første gang stod i et norsk køkken lille julaften og skulle hjælpe med forberedelserne, begik jeg den klassiske begynderfejl at glemme at vande kødet ordentligt ud natten over, hvilket resulterede i en middag så salt, at vi måtte drikke adskillige liter vand til. Lektien var klar: hvad spiser nordmænd juleaften kræver tålmodighed og præcis timing.

Risengrød, mandelgave og julemarkeder

Før den store julemiddag går i gang, spiller risengrød (på norsk kaldet julegrøt) en hovedrolle i mange norske hjem, enten til frokost juleaften eller dagen før. Hele 75% af nordmændene spiser risengrød i løbet av december, og den serveres klassisk med sukker, kanel og en god klat smør i midten. Ligesom i Danmark gemmer man en smuttet mandel i grøden, og den heldige finder vinder en mandelgave - ofte en marcipangris.

I ugerne op til jul valfarter familier desuden til de mange julemarkeder i byer som Oslo, Bergen og Røros for at købe håndlavede gaver og lokale lækkerier som spegepølse, brændte mandler og julekager. At gå rundt i bidende frost med en varm kop gløgg mellem sneklædte træboder er selve essensen af den nordiske førjulstid. Det næste punkt overrasker dog næsten alle danskere, der oplever julehygge og skikke i norge.

Juletræ, folketro og hekse i den norske jul

I Norge handler juletræet ikke kun om pynt og gaver, men også om gamle fortællinger fra folketroen. Mange tror automatisk, at alle skandinaver danser hånd i hånd om træet juleaften. Forkert. Faktisk går kun 14% af nordmændene rundt om juletræet, mens mange i stedet nøjes med at beundre træet og synge julesange siddende i stuen.

Husker du den særlige skik omkring juletræet, jeg nævnte i starten? I gammel norsk folketro hedder det sig, at nordmænd gemmer juletræet og beskytter det mod heksene, så de ikke kan stjæle gaverne eller ødelægge julenatten (og i samme åndedrag gemte man også fejekoste væk juleaften, så heksene ikke havde noget at flyve på). Selvom de færreste tager heksefrygten bogstaveligt i dag, lever historierne videre som en charmerende del af de norske juletraditioner, og 35% af befolkningen venter helt til lille julaften den 23. december med at pynte træet.

Sådan forløber selve juleaften i Norge

Selve juleaften i Norge følger en fast rytme, hvor ro og familiehygge vægtes højt - og kun 15% af nordmændene vælger at rejse til udlandet i julen frem for at blive hjemme. Formiddagen bruges ofte foran fjernsynet til klassikere som Tre nøtter til Askepott, som er en næsten hellig tradition for både børn og voksne.

Når klokken slår 17.00, ringer kirkeklokkerne over hele landet for at ringe julen ind, og herefter sætter familien sig til bords. Sjældent har jeg oplevet en overgang fra travlhed til total stilhed så markant som i det øjeblik, klokkerne lyder gennem den kolde vinterluft. Efter middagen og kaffen deler julenissen (som i Norge ofte besøger familien personligt og spørger, om der er nogle artige børn) pakkerne ud, og aftenen rundes af med syv slags hjemmebagte julekager og stille samtale.

Norsk jul sammenlignet med dansk og europæisk jul

Selvom julehyggen binder de nordiske lande sammen, adskiller norske traditioner sig tydeligt fra både danske skikke og mere dramatiske europæiske juletraditioner.

Norge (Nordisk vinterhygge)

  1. Svineribbe (49%) i øst eller dampet pinnekjøtt (37%) i vest
  2. Rolig familiefejring med kirkeklokker kl. 17.00, julemarkeder og besøg af julenissen
  3. Pyntes ofte den 23. december, beskyttes mod hekse i folketroen, og kun 14% går rundt om træet
  4. Varm risengrød med smør, sukker og kanel samt mandelgave, eller riskrem efter middagen

Danmark (Klassisk dansk jul)

  1. Flæskesteg, andesteg eller gås serveret med brunede kartofler, rødkål og brun sovs
  2. Fokus på lang julemiddag, dans om træet og pakkeleg i juledagene
  3. Levende lys på træet og dans om juletræet med salmer før gaveuddeling
  4. Kold risalamande med flødeskum, hakkede mandler, varm kirsebærsovs og mandelgave

Østrig og Wales (Europæiske kontraster)

  1. I Østrig optræder dæmonen Krampus for at skræmme børnene før juleaften
  2. Viser hvordan vinterfejringer varierer fra land til land omkring lys, overtro og fællesskab
  3. I Wales fejrer man Mari Lwyd, hvor folk går i optog med et pyntet hestekranium
  4. Mere teatralske og skræmmende vinterritualer sammenlignet med den stille nordiske hygge
Hvor dansk og norsk jul begge bygger på varm familiehygge og risengrød med mandelgave, adskiller de sig på maden og dansen om træet. Sammenlignet med europæiske skikke som Krampus i Østrig og Mari Lwyd i Wales er den norske jul langt mere indadvendt og fokuseret på ro i hjemmet.
Hvis du overvejer at opleve den nordiske stemning på egen hånd, kan du undersøge: Er det dyrt at holde ferie i Norge?

Anders fra Aarhus til sin første norske juleaften i Bergen

Anders, en 31-årig ingeniør fra Aarhus, rejste til Bergen for at fejre sin første jul hos sin norske kærestes familie. Han var spændt på den norske julehygge, men frygtede at føle sig udenfor, fordi han ikke kendte de lokale skikke.

Allerede den 23. december blev han forvirret, da familien insisterede på at spise varm risengrød til aftensmad i stedet for kold risalamande, og han blev skuffet over, at ingen gjorde klar til at danse om juletræet efter middagen juleaften.

Da Anders spurgte ind til forskellene, fortalte svigerfaren grinende om de gamle historier om at gemme træet og kostene for hekse, og de lavede et kompromis, hvor Anders fik lov at føre an i en enkelt dans om træet.

Efter tre dage i sneen havde Anders taget både pinnekjøtt, julemarkeder og den rolige norske rytme til sig, og han fandt ud af, at julestemningen handler mere om nærvær end om at kopiere de danske vaner.

Måske er du også interesseret i

Hvad er den største forskel på dansk og norsk jul?

Den største forskel ligger i julemiddagen og traditionen omkring juletræet. Hvor danskere spiser and eller flæskesteg og danser om træet, spiser nordmænd primært svineribbe eller pinnekjøtt, og de færreste danser rundt om træet juleaften.

Hvornår åbner nordmænd julegaver?

Ligesom i Danmark åbner nordmænd julegaver om aftenen den 24. december efter julemiddagen. I mange norske børnefamilier kommer julenissen personligt på besøg og deler pakkerne ud en ad gangen.

Spiser nordmænd risalamande juleaften?

De fleste nordmænd spiser varm risengrød (julegrøt) med smør, sukker og kanel i december eller juleaftensdag, hvor der gemmes en mandel til mandelgaven. Resterne af grøden bruges ofte til riskrem med rød bærsovs til dessert.

Hvorfor gemmer man ting for hekse til jul i Norge?

Ifølge gammel norsk folketro var julenatten en tid, hvor hekse og onde ånder var på spil. Derfor gemte man juletræet, gaver og fejekoste væk for at beskytte hjemmet mod tyveri og ulykke.

Sådan gør du nu

Julemiddagen deler Norge i to

Svineribbe vælges af 49% og dominerer i øst, mens dampet pinnekjøtt spises af 37% og er favoritten på den norske vestkyst.

Risengrød og julemarkeder skaber optakten

Besøg lokale julemarkeder i december og server varm risengrød med smør, sukker, kanel og en skjult mandel for ægte norsk stemning.

Folketro og ro kendetegner juleaften

Forvent ikke dans om juletræet, da kun 14% af nordmændene gør det - glæd dig i stedet til kirkeklokker kl. 17.00 og gamle fortællinger om hekse og julenisser.

Respekter lokale variationer

Planlægger du jul i Norge, så spørg værterne på forhånd om menu og forløb, da skikkene skifter markant mellem regionerne.