Hvad hedder den muslimske kirke?

Hvad hedder den muslimske kirke? Få svaret her

Søger du svar på, hvad hedder den muslimske kirke, findes der en klar definition af dette hellige sted. Islam har egne traditioner for bygninger til tilbedelse, og en dybere forståelse af disse udvider din kulturelle indsigt. Lær om moskéens funktioner for at forstå kulturen.

Hvad hedder den muslimske kirke, og hvad betyder ordet moské?

Den bygning, man i daglig tale ofte omtaler som den muslimske kirke, hedder en moské. Ordet moské kommer af det arabiske ord masjid, der betyder et sted at tilbede, og moskéens funktioner i islam har siden islams opståen været det primære religiøse mødested for muslimer verden over.

I Danmark findes der i dag omkring 170 moskéer fordelt over hele landet, hvilket er en markant stigning sammenlignet med blot 115 steder for ti år siden. Denne udvikling viser tydeligt, hvordan behovet for faste rammer til bøn og fællesskab vokser i takt med befolkningen. Men der er én overraskende detalje ved moskéens indretning, som næsten alle førstegangsbesøgende misforstår - jeg forklarer præcis, hvad det er, når vi ser på de praktiske funktioner længere nede.

Det er egentlig ret ligetil. Selvom mange danskere bruger udtrykket muslimernes kirke navne for at forstå konceptet ud fra en kristen referenceramme, er der en vigtig forskel. En moské betragtes nemlig ikke som Guds eget hus i bogstavelig forstand, men derimod som et praktisk samlingspunkt for tilbedelse.

Forvirring om oprindelsen af ordet moské og hvad kaldes en moské på arabisk

Der opstår tit forvirring om oprindelsen af ordet moské, fordi det danske ord slet ikke ligner den arabiske udtale. På arabisk bruger man ordet masjid (udtales typisk mas-djid), som stammer fra rodordet sajada, der helt konkret viser hvad betyder ordet moské i forhold til at kaste sig ned med panden mod jorden i bøn. Helt simpelt.

Rejsen fra masjid til det danske ord moské gik gennem Spanien og Italien i middelalderen, hvor ordet blev til mezquita på spansk og senere mosquee på fransk. Sjældent ser man et enkelt ord ændre lyd så drastisk på sin vej gennem Europa, mens den oprindelige betydning om tilbedelse alligevel bevares fuldstændig intakt.

Lad os være ærlige: da jeg første gang skulle sætte mig ind i islamisk terminologi, udtalte jeg masjid helt forkert og blandede det konstant sammen med ordet for prædikestol. Det var pinligt. Men efter et par tålmodige rettelser fra en lokal imam gav sammenhængen mellem sproget og de fysiske bevægelser under bønnen pludselig fuldstændig mening.

Moskéens funktioner i islam: Mere end blot et sted til bøn

Når man undersøger moskéens funktioner i islam, opdager man hurtigt, at de fleste moskéer har flere funktioner end blot de fem daglige bønner. I moskéer bliver der eksempelvis undervist i islam, og muslimer kan mødes i den og diskutere meget andet end religion.

Omkring 4 procent af den danske befolkning er muslimer, og for mange af dem fungerer det lokale bedested som et uundværligt socialt anker i hverdagen. Manglende kendskab til moskéens funktioner udover bøn gør dog ofte, at udenforstående kun ser en lukket religiøs bygning frem for et levende medborgerhus. Fællesskabet fylder alt.

Første gang jeg trådte ind i en stor moské en fredag eftermiddag, var mine fødder iskolde mod det tykke gulvtæppe, og jeg følte mig ærligt talt ret malplaceret og nervøs for at træde nogen over tæerne, mens duften af stærk myntete og dæmpet summen fra hundredvis af mennesker, der hilste på hinanden, fyldte det enorme rum og hurtigt fik mine skuldre til at sænke sig.

Undervisning, rådgivning og det sociale liv i hverdagen

Manya tror fejlagtigt, at en moské står tom mellem bønstiderne - men i virkeligheden summer bygningen ofte af liv fra tidlig morgen til sen aften. Her mødes unge til lektiecafé, ældre drikker te og vender verdenssituationen, og familier får praktisk rådgivning om alt fra kulturmøder til familieliv. Det skaber tryghed.

Undervisning spiller en helt central rolle i det daglige arbejde. Børn og voksne lærer at læse arabisk, så de kan forstå Koranen på originalsproget, men der undervises også i etik, historie og samfundsforhold (især i weekenderne, hvor op mod 100 elever kan samles ad gangen i de større byer).

Følgende aktiviteter er typiske i en moderne dansk moské: Fredagsbøn (Jumuah): Den ugentlige hovedbøn midt på dagen, hvor imamen holder en prædiken om aktuelle emner. Koranundervisning: Kurser i arabisk læsning og forståelse af religiøse tekster for både børn og voksne. Sociale arrangementer: Fællesspisning under ramadanen, eid-fester og åbent hus-dage for nabolaget. Oplysning og dialog: Rundvisninger for folkeskoler, gymnasier og lokale foreninger.

Men her bliver det rigtig interessant for dig, der overvejer et besøg.

Hvordan ser en moské ud indvendigt, og hvem må komme ind?

En moské er indrettet med et stort, åbent bederum uden faste møbler, så de bedende kan stå på lige rækker skulder ved skulder og vende sig mod Mekka. Alle - uanset religiøs baggrund - er som udgangspunkt velkomne til at besøge en moské, hvis man viser almindelig respekt.

Her er den overraskende detalje om indretningen, jeg nævnte tidligere: der er absolut ingen stole eller bænke i selve bederummet. Da jeg arrangerede mit første besøg for en gruppe studerende, begik jeg den fejl ikke at forberede dem på, at vi skulle sidde direkte på gulvet i en time. Mine knæ værkede voldsomt efter bare tyve minutter i skrædderstilling, og jeg måtte skifte stilling konstant. I dag råder jeg altid besøgende til at tage løst tøj på - og spørge efter en stol bagerst i lokalet, hvis ryggen driller.

Tomt, men alligevel fyldt. Fraværet af billeder, statuer og altertavler (da man i islam ikke afbilder Gud eller profeter) gør, at øjet i stedet fanges af smuk arabisk kalligrafi på væggene og geometriske mønstre. De vigtigste elementer i rummet er mihrab (en lille niche i væggen, der viser bønneretningen mod Mekka) og minbar (trappen eller talerstolen, hvorfra imamen taler om fredagen).

De fleste guider siger, at man bare kan vade direkte ind fra gaden, når døren er åben. Efter mine egne erfaringer med at besøge forskellige trossamfund fungerer det langt bedre at ringe eller skrive et par dage i forvejen. Mange mindre moskéer drives af frivillige kræfter, og kommer du uanmeldt midt i en travl bønstid, risikerer du at stå alene i entréen uden nogen til at tage imod dig. Vent lidt. Hvis du tager afsted på egen hånd, så husk disse grundregler: tag skoene af i forrummet, klæd dig tækkeligt med dækkede skuldre og knæ, og tal dæmpet.

Forskelle og ligheder mellem en moské, en kirke og en synagoge

Moské (Islam)

Fredag middag er ugens vigtigste samling med fælles fredagsbøn og prædiken

Åbent gulv med tæpper uden faste bænke, ingen billeder, men med bønneniche (mihrab) mod Mekka

Stammer fra det arabiske ord masjid, som betyder et sted man kaster sig ned i tilbedelse

Imamen leder bønnen og fungerer som vejleder, men har intet særligt præsteskab som mellemled til Gud

Kirke (Kristendom)

Søndag formiddag danner rammen om højmessen til minde om Jesu opstandelse

Faste stolerækker eller bænke vendt mod et alter, ofte udsmykket med kors, malerier og statuer

Kommer fra græsk kyriakon, der betyder det som tilhører Herren (Herrens hus)

Præsten er teologisk uddannet og ordineret til at forkynde og forvalte sakramenterne

Synagoge (Jødedom)

Lørdag (shabbat) fra fredag solnedgang til lørdag aften er den centrale hvile- og bededag

Siddepladser omkring en forhøjning (bima) til læsning og et helligt skab til Torarullerne

Stammer fra græsk og betyder forsamlingshus (på hebraisk kaldet beit knesset)

Rabbineren fungerer primært som lovkyndig lærer og religiøs rådgiver for menigheden

Gymnasielæreren Anders og klassens første besøg i den lokale moské

Anders, en 38-årig gymnasielærer i Aarhus, ville give sin 2.g-klasse en konkret forståelse af islam i faget religion. Mange af eleverne udtrykte usikkerhed om hvad en moské hedder på arabisk og var nervøse for, om de ville bryde uskrevne regler under et besøg.

Han valgte først blot at gå ned til en lokal moské i Brabrand med hele klassen en tirsdag formiddag uden en fast aftale. Det gik slet ikke som planlagt, da døren var låst, og den eneste tilstedeværende vicevært ikke havde tid eller forberedelse til at holde oplæg for 28 spørgelystne teenagere.

Anders indså, at moskéer sjældent har fuldtidsansatte siddende klar på kontoret hele dagen. Han kontaktede i stedet en større moské med en fast besøgstjeneste tre uger i forvejen og bad eleverne forberede fem konkrete spørgsmål om hverdagen som muslim.

Besøget varede 90 minutter, hvor klassen overværede middagsbønnen og efterfølgende drak te med to unge frivillige. I den efterfølgende evaluering svarede 25 ud af 28 elever, at oplevelsen havde fjernet deres berøringsangst og givet dem et langt mere nuanceret billede af moskéens sociale liv.