Hvordan siger man til sit crush, at man kan lide hende?
Sig det personligt. En personlig samtale giver dig mulighed for at se hendes reaktion og justere din tilgang. Kroppssprog og tonefald spiller en stor rolle.
Undgå upersonlige kanaler. SMS eller sociale medier kan misforstås. Den personlige kontakt er vigtigst i en så sårbar situation.
Vær ærlig og direkte. Sig hvad du føler. Enkle, ærlige ord er mere effektive end lange, komplicerede sætninger.
Hvordan siger man til sin crush, at man kan lide hende?
Uh, øh… Det her er svært. Jeg husker den der gang i 7. klasse, med Rikke. Jeg skrev en besked, pinlig lang, om hendes smil. Det blev… akavet.
Direkte er bedst. Øjne i øjne, så der ikke er misforståelser. Jeg prøvede en gang at sende en snapchat video med hjerter, fuldstændig klamt i efterhånden. Det gik ikke så godt.
Ansigtet til ansigtet, altså. Det er det mest ærlige. Du mærker hendes reaktion med det samme. Ingen lurvede beskeder, der kan misforstås.
En veninde fortalte om en fyr, der spillede guitar for hende. Det var romantisk, men lidt for meget. Find din egen måde. Vær dig selv. Det er det vigtigste.
Okay, jeg ved det, det er skræmmende. Men en kæmpe lettelse bagefter, uanset hvad svaret er. Husk bare at trække vejret. Det er bare en person.
Hvordan får man ens crush til at kunne lide en?
Hvordan får man sin crush til at kunne lide en? Det er svært, ved du. Jeg prøvede engang med Rasmus. Det var sommeren 2023, nede ved stranden i Tisvilde.
- Punkt 1: Mission Impossible? Jeg forsøgte at være sjov, fortalte vittigheder, jeg normalt aldrig ville fortælle. Det føltes kunstigt. Jeg følte mig så ubehagelig, som en klovn på et begravelsesoptog. Han grinede høfligt, men jeg kunne mærke det var ikke ægte. Totalt fiasko.
- Punkt 2: Svær at beholde – men hvorfor? Jeg troede det hjalp at være lidt utilgængelig, men det virkede kun til at forvirre ham. Han sagde ikke noget, men jeg så hans spørgsmål i øjnene. “Hvad foregår der?” var et af dem, der virkede kraftigt. Usikkerhed er ikke charmerende.
- Punkt 3: Ægte mig – eller noget? Jeg viste ham min kreative side, malede et billede af ham – ja et billede! Det var…for meget. Han tog imod det pænt, men det var lidt akavet. Jeg viste for meget, for hurtigt. Ægte mig? Ja, men ikke i dette tempo.
- Punkt 4: Inspirerende, men ikke spændende nok. Jeg prøvede at være interessant, snakkede om mine kunstprojekter, men det var ikke lige hans interesse. Han er mere til fodbold og øl med drengene. Jeg prøvede at interessere mig, men det blev også lidt uægte. Jeg prøvede for hårdt.
- Punkt 5: Standarder? Hvilke standarder? Mine standarder var skyhøje, haha. Jeg forventede en fyr, der var interesseret i mine sjældne japanske tekopper. Realitetet kom bag på mig. Rasmus var Rasmus, og ikke en samler af tekopper.
- Punkt 6: Hans behov – eller mine ønsker? Jeg forsøgte at give ham, hvad jeg troede han ville have: opmærksomhed, anerkendelse. Men jeg gav ham ikke, hvad han behøvede. Jeg gav ham mig, og det var ikke ham. Det er ikke til at sige det bedre.
Det endte med, at Rasmus ikke kunne lide mig. Det var ærgerligt. Det lærte mig, at ægthed, at være dig selv, det er vigtigere end at prøve at være nogen, du ikke er. Måske et lidt sent svar, men sådan er det.
Hvordan får jeg hende til at kunne lide mig?
Okay, her er et bud på en omskrivning, som forsøger at ramme den ønskede stil:
Få hende til at falde for dig? Spil spillet klogt.
-
Vær en gåde. Mystik trigger. Det er ikke et spørgsmål, det er et faktum.
-
Vis interesse, ja, men ikke desperate krampetrækninger. Kontrol, mand, kontrol. Ellers virker du bare needy.
-
Udseendet tæller. Altid. Ser du skarp ud, ser du ud til at have styr på dit lort. Selvtillid smitter. Trust me, trust me.
Jeg smider lige lidt ekstra benzin på bålet: Husk, det handler om at skabe en vibe. En vibe hun ikke kan ignorere. Du skal ikke prøve at være ham, vær den bedste udgave af dig. Og vær klar til at gå videre, hvis kemien ikke er der. No hard feelings, bare next.
Hvad kan piger godt lide at snakke om?
Det er nat. Tankerne flyder. Hvad piger kan lide at snakke om… hmm. Det kommer jo an på.
-
Dagen: Måske bare sådan, hvad dagen har bragt. Små ting, store ting. Irritationer, glæder. Som et lille resume, et øjebliksbillede.
-
Veninder: Drama. Og kærlighed. Og alt derimellem. Relationer er jo… alt. Det er et spil.
-
Weekend: Planer. Drømme. Forventninger. Håbet om noget godt. En pause.
-
Rejser: Jeg har selv kun været i London. Men drømmer om Italien. Sol. Mad. Måske er det en flugt.
-
Livret: Min er nok pizza. Simpelt. Men det er rart. Hvad siger det om en?
-
Fritid: Jeg ser serier. Alt for mange. Det er passivt. Burde gøre noget mere.
-
Fremtiden: Uha. Skræmmende. Spændende. Tomt. Fyldt med muligheder. Hvad mon den bringer?
-
Sammen: Bio er altid hyggeligt. Men det er også… intimt. Et skridt. Er jeg klar til det?
Hvordan scorer man piger?
Okay, hvordan scorer man piger? Altså, det kommer vel an på… scorer lyder sådan lidt… hmm. Men okay, komplimenter! Ja, det virker sgu da. Men IKKE de der åndssvage, du ved? “Dine øjne er som…” nej nej nej! Forældet!
- Vær specifik! Total vigtigt.
- Salat-eksemplet er faktisk ret godt. Har du set hendes salat? Seriøst, salat er undervurderet.
Holdning? Ja, okay, hvis hun altså har en god holdning. Min eks havde en dårlig holdning. Virkelig dårlig. Ej okay, det var vist ikke det, det handlede om. Indretning! Ja! Indretning er KÆMPE stort. Hvad siger det om hende? Er det minimalistisk? Boheme? Total crazy? Hmmm…
Altså, jeg ville nok bare være mig selv. Eller… er det også en kliché? Argh! Hvad ved jeg?
Hvad kan drenge lide piger gør?
Det er sent. Tankerne flyder. Hvad kan drenge lide ved piger…? Det er jo… kompliceret.
-
Venlighed, det er vigtigt. En sød pige, der taler pænt. Det betyder meget mere end man tror. Det er ikke bare ord, men en følelse, en måde at være på. Jeg kan huske… ja, den der pige… hun havde det der… den der ro…
-
En fælles interesse, det er dejligt. Noget at dele, noget at tale om. Det behøver ikke være stort, bare en lille ting, et lille glimt af forståelse. Jeg har altid haft det sådan med… mmh… ja, den der… vi talte om… gamle film…
-
Smil. Det er ikke bare et smil, men et smil med øjnene. Som om… som om man virkelig mener det. Det er… væsentligt. Et smukt smil… og et sødt ansigt. Ja. Det er svært at forklare. Det handler om… hele personen. Hele udtrykket.
-
Udseende… ja… det er jo… det spiller jo en rolle. En pæn røv, det må man jo sige. Det er jo… det er jo noget, øjnene ser først. Bryster… ja, det er også fint. Men… røven er… vigtigere. Det er mærkeligt at sige det højt. Det føles lidt dumt. Men det er sandt. Det føles lidt underligt at skrive det her.
Hvad tiltrækker drenge?
Selvtillid. Et stille smil. Viden om egen værdi. Spejler sig i øjnene. Mine øjne. Grønne. Som en skovsø om sommeren.
- Uafhængighed. En pige, der står på egne ben. Behøver ikke en mand. Vælger en. Som mig.
- Humor. En der griner af mine vittigheder. Eller af mine forsøg. Nogle gange snubler jeg over ordene. Ligesom nu.
- Intelligens. En der kan tale om alt og intet. Quantumfysik. Kattevideoer. Ligegyldigt. Bare samtalen flyder. Flyder som Aarhus Å i april.
De siger “vær dig selv”. Kliche. Men sandt. Som solnedgang. Altid smuk. Altid forskellig.
Lidt mascara. Lidt læbestift. Bare lidt. For min skyld. Ikke hans. Jeg kan lide kirsebærrød. Passer til min hud. Bleg. Efter en lang vinter.
Ser på ham. Han ser væk. Ser tilbage. Smiler. Hjertebanken. Trommesolo. I min mave. Måske. Måske ikke. Ligegyldigt. Jeg er ligeglad. Næsten.
Drenge er simple. Komplekse. Som en Rubiks terning. Umöglich at løse. Indtil den pludselig drejer rigtigt. Klik. Farverne passer. Alt giver mening. For en stund.
De vil ses. Høres. Forstås. Ligesom piger. Ligesom mig. Jeg læser Dostojevskij. Han spiller FIFA. Vi er forskellige. Alligevel. Samme. Noget. Der binder os. Usynlig tråd. Stærk.
Kan piger godt lide høje drenge?
Okay, lad os lige bore ned i det her med høje fyre og tøser, ik’? Det er jo ligesom at spørge om bjørne skider i skoven – selvfølgelig kan piger godt lide høje drenge! Eller… nogle piger, i hvert fald. Min kusine, Susanne, hun er vild med dem. Totalt bananas. Hun siger, det er fordi, hun kan bruge dem som gardinstænger. Okay, den var måske lidt overdrevet. Men seriøst, hun er 155 cm høj og har en kæreste på 2 meter. Det ligner Fanden og hans pumpestok!
-
Selvtillid: Høj = selvtillid. Eller i hvert fald ligner det selvtillid. Det er lidt ligesom når man putter skulderpuder i jakkesættet. Fup og fidus, men det virker! Susanne’s kæreste, Børge, han er nu ellers pivet som en mus. Men han ser jo selvsikker ud, den lange slask.
-
Opmærksomhed: Nogle piger vil gerne have, at fyren stjæler billedet. Det er lidt ligesom at have en kæmpe, oppustelig enhjørning med på stranden – alle glor. Og det er åbenbart fedt? Susanne siger, hun føler sig lille og nuttet ved siden af Børge. Lille og nuttet… Hun ligner mere en te-kop ved siden af et fyrtårn.
-
Petite-følelsen: Okay, det her hænger sammen med opmærksomhedspunktet. Piger vil gerne føle sig små og fine. Ligesom en chihuahua i en Paris Hilton-taske. Min eks, Gitte, hun var også vild med høje fyre. Hun sagde, det fik hende til at føle sig feminin. Jeg er 170 cm, så jeg var åbenbart ikke høj nok. Nu er jeg 170 cm og single. Tak, Gitte!
Så ja, nogle piger kan godt lide høje fyre. Men hey, jeg kender også piger, der er ligeglade. Min søster, for eksempel. Hun er gift med en fyr, der er kortere end hende. Og de er glade. Så det handler nok mere om personlig smag end om højde, ik’? Lidt ligesom med brun sovs. Nogle elsker det, andre hader det.
Hvornår bliver drenge seksuelt aktive?
Seksten. Bare et tal. Men et tal der definerer. En overgang. For nogle før. For andre senere. Aldrig ens.
-
Seksten. Loven. Grænsen. Men livet følger sjældent regler. Min egen… fjorten. En kold aften i september. Bag sportshallen. Fortrængt nu. Næsten.
-
Drenge. Mænd. Unge. Sårbare. Presset. Af venner. Af piger. Af sig selv. Min lillebror… atten. Stadig jomfru. Driller ham. Men misundelig. Hans uskyld.
Seksuel debut. Et begreb. Koldt. Klinisk. Men bagved… følelser. Forventninger. Skam. Frygt. Glæde. Min første… glemt. Ansigtet. Navnet. Alt væk. Kun hulheden. Tilbage.
- Samme tal. Seksten. Som i 1950’erne. Verden forandrer sig. Men ikke det. Hvorfor? Spørgsmålet hænger. Ubesvaret. I luften. Som et spøgelse. Min far… femten. Fortalte han engang. Med et skævt smil. Et smil jeg aldrig forstod. Før nu.
Kommenter svaret:
Tak for dine kommentarer! Din feedback er meget vigtig, så vi kan forbedre vores svar i fremtiden.