Hvordan stiger og falder aktier?

Hvordan stiger og falder aktier? Markedsfald i 2022

Markedssentiment samt kollektiv frygt og grådighed styrer hvordan stiger og falder aktier i hverdagen. Private aktører ændrer dynamikken ved at flytte kapital til sikre alternativer under kriser. Forståelse for disse mekanismer og investorernes adfærd hjælper med at navigere sikkert i pludselige markedsbevægelser.

Udbud og efterspørgsel: Hvad får aktier til at stige?

Hvordan stiger og falder aktier i praksis? Dette spørgsmål har sjældent kun én simpel forklaring, og det afhænger stærkt af den overordnede markedssituation. Aktier stiger primært på grund af udbud og efterspørgsel aktier - når købelysten overstiger salgslysten, presses prisen op.

Historisk set har det amerikanske S&P 500-indeks leveret et gennemsnitligt årligt afkast på omkring 10 procent siden 1926. Det lyder stabilt. Det is det bare ikke. Markedet oplever regelmæssigt store fald, som vi for eksempel så i 2022, hvor det globale markt faldt med næsten 19 procent.^[2] Dette sker, når store grupper af investorer pludselig beslutter, at kontanter er mere sikre end virksomhedsandele.

Lad os være ærlige - da jeg startede med at investere, troede jeg, at aktiepriser var styret af en hemmelig klub på Wall Street. Helt forkert. Aktiemarkedet er i virkeligheden bare et gigantisk globalt loppemarked. Hver gang en aktie skifter hænder, er der en køber, der tror prisen skal op, og en sælger, der tror prisen skal ned. Én af dem tager altid fejl.

Men der er én fuldstændig counterintuitiv faktor, som 90 procent af nye investorer overser, når de køber aktier - jeg vil forklare den præcis i afsnittet om forventninger længere nede i artiklen.

Svært ved at gennemskue forskellen på udbud og efterspørgsel i praksis?

Det er faktisk ikke så kompliceret. Forestil dig, at en populær virksomhed netop har annonceret et revolutionerende nyt produkt. Millioner af investorer vil gerne eje en del af det overskud. Det er efterspørgsel. Samtidig vil de nuværende ejere af aktien ikke sælge, medmindre de får en meget højere pris, fordi de også forventer succes. Det er mangel på udbud.

Når tusindvis af købere overbyder hinanden for at få fat i de få tilgængelige aktier, stiger markedsprisen på et splitsekund.

Forventningernes magt: Hvorfor falder aktier i dag?

Mange nybegyndere oplever enorm forvirring omkring, hvorfor falder aktier i dag lige efter et fantastisk årsregnskab. Det giver umiddelbart ingen mening. Virksomheden tjener milliarder. Hvorfor sælger folk?

Her er den afgørende faktor, jeg nævnte tidligere: Aktiemarkedet handler aldrig om nutiden - det prissætter altid fremtiden. Hvis en virksomhed leverer 20 procent i overskudsvækst, men analytikerne havde indregnet og forventet 30 procent, vil aktien falde voldsomt. Virksomheden er ekstremt sund. Men den var ikke så overmenneskelig, som markedet havde forventet.

Jeg lærte personligt dette på den absolut hårdeste måde. I mine første to år tabte jeg en del penge, fordi jeg konsekvent købte aktier i virksomheder lige efter, de havde været i nyhederne med store overskud. Jeg købte dyrt. Det tog mig lang tid at indse, at når nyheden først er i avisen, er prisstigningen allerede sket. Professionelle investorer køber på rygter og sælger på fakta.

Makroøkonomi: Inflation og renter

Manglende forståelse for makroøkonomiske faktorers direkte indflydelse på aktiekurser er en klassisk faldgrube. Centralbankernes renter fungerer som tyngdekraften på aktiemarkedet.

Når renten stiger med blot 1 til 2 procentpoint, falder værdien af virksomhedernes fremtidige indtjening. Det gør det simpelthen dyrere at låne penge til vækst. Samtidig kan investorer nu få et risikofrit afkast på statsobligationer, hvilket fjerner penge fra aktiemarkedet. Det er præcis mekanikken bag de store globale markedsfald.

Markedspsykologi og frygten for manipulation

I dag udgør private investorer op mod 25 procent af al aktiehandel.^[3] Det betyder, at markedssentiment - altså den kollektive frygt og grådighed hos almindelige mennesker - spiller en større rolle end nogensinde før. Vi så dette tydeligt under pandemien.

Frygt for markedsmanipulation eller uforudsigelige tab fylder meget hos nye investorer. Og ja, store institutioner har fordele i form af hurtigere computere og massive datamængder. Men de dikterer ikke markedet på lang sigt. Det - og dette overrasker mange - gør virksomhedens fundamentale indtjening derimod.

Sjældent har jeg set en investeringsstrategi slå markedet ved at forsøge at forudsige kortsigtede psykologiske udsving. Tålmodighed vinder. Hver gang.

Sammenligning: Hvad driver udbud og efterspørgsel?

For at forstå markedets bevægelser, skal vi bryde det ned i de konkrete faktorer, der får investorer til at trykke på henholdsvis 'Køb' og 'Sælg'.

Efterspørgsel (Købere)

Lave renter gør aktier mere attraktive end bankkonti og obligationer, hvilket øger den samlede købelyst.

Positiv omtale, nye produktlanceringer eller en generel optimisme i samfundet skaber øget efterspørgsel.

Forventning om stigende profit tiltrækker investorer, der ønsker en del af det fremtidige overskud.

Udbud (Sælgere)

Efter perioder med store stigninger, vil mange investorer sælge for at sikre deres kontante gevinst.

Høj inflation, krig eller kriser får investorer til at flytte penge fra aktier over i mere sikre aktiver.

Når forventningerne ikke indfries, opstår der frygt for fremtiden, og investorer skynder sig at sælge.

Morten og frygten for kursfald

Morten, en 32-årig ingeniør fra Aalborg, købte sine første aktier i et hypet grønt energiselskab. Han havde læst om deres massive vækst og ville ikke gå glip af festen. Han smed 50.000 kroner ind præcis den uge, hvor aktien ramte sin højeste pris nogensinde.

To uger senere aflagde virksomheden regnskab. De præsenterede et rekordoverskud. Alligevel faldt aktien voldsomt med 18 procent på to dage, fordi væksten var lavere end markedets massive forventninger. Morten gik i regulær panik. Han brugte timevis på at gennemsøge nettet for nyheder og overvejede at sælge alt for at stoppe tabet.

Da han brugte en hel weekend på at læse om markedsmekanismer, gik det op for ham, hvad der skete. Han indså, at han ikke havde investeret i virksomhedens fremtid, men blot købt ind på kortsigtet hype. Han besluttede at stoppe med at kigge på appen hver time og startede i stedet en fast, kedelig månedsopsparing.

Efter to år med løbende, faste køb havde han sænket sin gennemsnitlige købspris markant. Da markedet endelig stabiliserede sig, endte hans portefølje i et plus på 14 procent. Lærestregen var klar: Markedet svinger voldsomt på kort sigt, men belønner struktur på lang sigt.