Hvornår spiste man landgangsbrød?

Landgangsbrødets danske opkomst: Mere end bare en trend

Landgangsbrød, det sprøde, ofte smørrebrødslignende stykke brød, er blevet en fast del af det danske køkken. Men hvornår blev det en del af vores madkultur? Det er ikke, som mange måske tror, en ældgammel tradition. Dens popularitet stammer fra en konkret periode i dansk madhistorie, og er tæt knyttet til en spændende udvikling i køkkenet.

Myten om landgangsbrødets evige tilstedeværelse er en falsk fortælling. Det var ikke en historisk givenhed, men en del af en ny madkultur, der blomstrede i 1960’erne. Det var i 1968, at landgangsbrød – eller rettere, ideen om landgangsbrød – fandt vej til de danske køkkener.

Kirsten Hüttemeier, en central figur i den danske madudvikling, spillede en afgørende rolle i denne udvikling. Gennem sine populære madprogrammer introducerede hun nye og eksotiske ingredienser til det danske køkken, der dengang ofte var præget af en mere konservativ kost. Avocado og rejecocktail var blot to eksempler på ingredienser, der blev pionerer for en mere international og moderne madkultur.

Landgangsbrødet, ofte serveret med netop disse nye smage, blev en integreret del af denne nye trendy madkultur. Det var ikke bare et brød, men en symbolsk repræsentation af en åbenhed for nye smag og en nysgerrighed på det globale køkken.

Det er vigtigt at huske, at landgangsbrødets succes ikke kun var afhængig af Hüttemeiers programmer. Den nye generation af danskere var åbne for forandring. En øget velstand og en stigende interesse for international madkultur skabte det optimale miljø for brødets popularisering. Landgangsbrød blev ikke bare et brød, men et symbol på den moderne danske madhistorie.

I dag er landgangsbrød stadig en del af dansk hverdag, men det er vigtigt at huske på dets historie. Det var ikke en altid til stede del af køkkenet, men en produkt af en specifik tid i dansk historie – en tid præget af åbenhed, nysgerrighed og en stærk tilknytning til Kirsten Hüttemeier.

#Historie #Landgangsbrød #Mad