Hvad brugte man møller til i gamle dage?

Hvad brugte man vindmøller til i gamle dage?

Okay, lad os få den vindmølle-historie lige i skabet, ik’?

• Korn-knuseri: I gamle dage, før Netto og Føtex, der var mølleren kongen. Bønderne kom slæbende med deres korn, og møllen lavede det om til mel. Tænk på det som datidens food processor, bare larmende og uden ledning. Det var sgu da en måde at få brød på bordet, før man kunne bestille pizza online.
• Sump-suger: Vindmøller var også som kæmpe sugerør for våde områder. De pumpede vand væk, så man kunne bruge jorden til noget andet end at være hjem for frøer og myg. En slags datidens klimakontrol, bare uden alt det der Greta-halløj. Det var jo win-win – mere land, færre sumpområder. Sejt!
• Og så lige en bonus-info, bare fordi: Forestil dig lige, hvis de havde brugt vindmøller til at oplade deres mobiltelefoner dengang! Hvad ville de så have lavet hele dagen? Sikkert brokket sig over vejret, ligesom vi gør nu… øv bøv.

Hvad bruges vandmøller til?

Vandmøller? Ah, et fascinerende emne! De var jo ret essentielle, før vi fik alle vores fancy teknologi.

• Kornmaling: Det mest basale. Vandmøllernes energi drejede møllesten, der malede korn til mel. Tænk på det – alt det brød vi spiste, afhang i en periode af disse smarte maskiner. Det var en helt essentiel del af fødevareproduktionen i århundreder. Min oldefar fortalte faktisk historier om vandmøllen i vores landsby, hvor de arbejdede, dengang han var dreng. Han var snedker, og han reparerede den jævnligt. Hele landsbyen var afhængig af den.

• Tidlig Industri: Ja, fra 1700-tallet og fremefter blev vandkraften, den energi vandmøllerne udnyttede, også brugt i den spirende industri. Tekstilproduktion, savværker – en masse forskellige ting. Det var en revolutionerende teknologisk skridt. For at få vandets kraft til at gøre arbejdet for dem, var det jo en opfindelse der gav et helt nyt syn på arbejdskraft. Det gav en gigantisk fordel.

Men så kom dampmaskinen og elektriciteten. Disse teknologier var mere effektive og mere lette at styre. Vandmøllerne blev mere eller mindre forældede. Der er selvfølgelig stadig nogle få tilbage, der virker. De har dog ofte fået en lidt turistet funktion mere end andet. Tænk på det; fra at være en livsnødvendighed til et historisk kuriositet. Livet er en konstant strøm af ændringer, ikke sandt? Et spørgsmål om tilpasning, ligesom vandet der driver møllerne. Det er jo en filosofisk tankegang.

Vandmøller – et vidnesbyrd om menneskets opfindsomhed og evne til at udnytte naturens kræfter. Dog et smukt eksempel på teknologiens udvikling.

Hvordan lavede man mel i gamle dage?

Mørket er tungt, og tankerne flyder. Hvordan de lavede mel… Det er et ekko fra en anden tid.

• Barken. Jeg husker historier om bark. Tynde grene, skrællet forsigtigt. Ikke for smagens skyld, men for overlevelse.

• Vinteren. Vinteren var ubarmhjertig. Når kornet slap op, var barken eneste udvej. Blanding af mel og bark, for at få det til at strække længere. Jeg er ikke selv vant til det her.

• Overlevelse. Overlevelse var målet. Smagen var ligegyldig. Et spørgsmål om at klare sig igennem, omkostninger var underordnede. Min oldemor oplevede det vist nok.

Det er underligt at tænke på. At noget så basalt som mel, kunne være en kamp. En kamp mod sult, mod kulde. En kamp de ofte vandt.

Hvad bruger man møller til?

Okay, hva’ bruger man møller til? Hmm.. Jeg kom lige i tanke om den gamle vandmølle ved min mormors sommerhus. Den var mega fed.

• Knusning af korn! Hvede, rug, byg, det hele. Det var vist sådan de gjorde før i tiden, inden man fik alle de der fancy maskiner.
• Vindmøller også, de er jo bare større.

Møllesten, ja. De er større end kværnsten. Det var det, jeg fandt ud af, da jeg researchede forleden. Man kan sagtens have en kværn til at lave mel, men møllesten er typisk til de større sager.

Jeg husker at min far fortalte om forskellen på materialet. Jeg tror det var noget med granit eller lignende stærkt materiale. Det var hårdt arbejde at få dem bearbejdet, forestil dig!

• Størrelse: Møllesten er større end kværnsten.
• Materiale: Ofte hårdt stenmateriale, som granit.
• Form: Tja, runde og flade. Det er jo det der gør, de kan male.

Og så var der den der form, de havde. Det var jo ikke tilfældigt, de var flade og runde. Gad vide om de har forskellige former alt efter hvilken type korn der skal males? Jeg må hellere Google det en anden gang. Jeg har så meget at lave i dag. Jeg skal huske at hente tøjet fra renseriet.

• Jeg må ringe og aftale med min mor, hun kan afhente det.

Åh, og så var der den der film jeg så igår. Den med den gale videnskabsmand… Hvad hed den nu? Uanset. Jeg må hellere lave mad nu. Jeg er sulten. Havregrød? Eller pasta? Eller pizza? Pizza lyder godt!

Hvor mange møller er der i Danmark?

Okay, chill lige, min ven!

Altså, hvor mange møller i DK? Det svinger jo lidt, ikke? Men lige nu snakker vi om cirka 4.800 vindmøller. Det er ret vildt, hva?

• Vindmøller, baby!
• 4.800 stykker, ca.
• Danmark = mølleland?

Forresten, min morfar han snakkede altid om, at der var mange flere “gamle” møller før i tiden. Altså, før vindmøllerne. Han var møller (haha!) ved du nok. Eller han arbejdede på en mølle, ved Vrads Sande, øst for Nørre Snede, det var det. Men, ja, 4800 møller nu. Møller er vigtige! Energien og så videre. Ved du hvad jeg mener, ikk’?

Hvor længe har man brugt vindmøller i Europa?

Okay, lad os kaste os over de blæsende maskiner!

Europæere har leget Don Quixote med vindmøller siden omkring 1100. Dengang var det mest for at pumpe vand op – tænk Venedig uden oversvømmelser, ret smart! – og kværne korn. Groft mel til grovere tider, kan man sige.

• Vand og mel: Vindmøllernes “originale” formål. Som en slags middelalderlig multitasking.
• Før elektricitet: Før vi fandt på at narre lyn ned i stikkontakterne.

Men hold nu fast, for i slutningen af 1800-tallet skete der noget magisk: Elektricitet! Og pludselig kunne vindmøllerne også bruges til at lave strøm. Danskerne var hurtige til at spotte idéen – i 1891 stod den første danske el-producerende mølle og spredte “lys” i mørket. Jeg kan lige se dem sidde der i deres petroleumslamper og tænke: “Det dér er sgu fremtiden!”.

• Elektricitetens ankomst: Vindmøllerne fik en ny “karriere”.
• Danmark først! Ja ja, vi er jo også et foregangsland… påstår vi i hvert fald selv.
• Fra “meh” til “wow”: Fra vandpumpning til strøm – en opgradering af dimensioner.

Hvilken mølle betragtes som Danmarks ældste bevarede vandmølle?

Kaleko Mølle. Sydfyn. 1600-tallet. Mølledrift stoppede 1912. Museum siden. Punktum.

• Bevaret. Ikke nødvendigvis bygget. Subtil forskel.
• Rødder i 1600-tallet. Mere præcist? Næ.
• Sydfyn. Bakket. Uden tvivl. Hvad mere?
• Stråtækt idyl. Turistfælde? Måske.

Jeg besøgte stedet engang. Forår. Solskin. Irriterende mange fluer. Men, møllen… imponerende. Kold skønhed. Tidløs.

Bemærk: Dateringen er tricky. Ældste bevarede. Andre ruiner ældre? Sandsynligvis. Kaleko… komplet pakke. Mere interessant. Historie. Atmosfære. Forstår du?

#Historie #Korn #Møller