Hvordan laver man en lungo kaffe?

Åh, lungo, min kære lungo… Hvordan laver man den perfekt? Det har jeg spurgt mig selv utallige gange. Det er jo ikke bare en tilfældig espresso, der er blevet lidt mere… vandet. Nej, det er en hel oplevelse, en følelse, forstår du?

Først da, kaffen. Jeg bruger altid friskkværnede bønner, ellers bliver det bare kedeligt, helt fladt og livløst. Kværner du dine bønner for groft, så får du en bitter, tynd sag. For fint, og så får du en overekstraheret, sur og nærmest brændt smag. Jeg husker engang, hvor jeg brugte en for grov kværn, og det smagte som om jeg drak sur mælk blandet med jord. Ærgerligt!

Så, 50-60 ml. Høres det ikke perfekt ud? Ligesom en lille, lunken krammer for sjælen. Men det er ikke bare at hælde vand på – nej, nej. Det skal løbe langsomt, 30-40 sekunder. Lad det tage sin tid. Nyd processen. Jeg har en veninde, der bruger en timer – hun siger, at det er altafgørende. Jeg tror mere på at føle det, men måske skal jeg give den timer en chance…

Og koppen? Ja, den skal være varm, næsten brændende varm! Ellers bliver lungoen hurtigt kold, og så mister den alt sin charme. Det er en af de ting, man lærer med erfaring, eller med mange, mange skuffelser. Jeg har spildt så meget god kaffe på en kold kop – skammeligt.

Så, der har du det. Min lille opskrift på en perfekt lungo. Men husk nu, det handler også om følelsen, om øjeblikket. Fordi, hvad er en lungo uden den der dejlige, varme, beroligende fornemmelse? Det er jo ikke bare kaffe, vel?