Hvad spiser man mest i verden?

Hvad spiser man mest i verden: Majs vs ris

Når vi undersøger hvad spiser man mest i verden, overrasker sandheden. Folk forveksler den samlede globale landbrugsproduktion med den mad, der reelt ender på spisebordet. At kende forskellen mellem industriafgrøder og ægte menneskeføde giver en komplet forståelse af vores globale fødevareforsyning. Se detaljerne i oversigten nedenfor.

Hvad er den mest spiste mad i verden? Det korte svar

Hvis du nogensinde har stået i et supermarked og undret dig over, hvad der egentlig bliver spist mest af på kloden, så er svaret faktisk ret overraskende enkelt: Det er ris. Men der er et par vigtige detaljer, der gør det hele lidt mere nuanceret – og det er her, de fleste bliver i tvivl. Spørger man efter volumen, antal mennesker eller kalorier, ændrer listen sig nemlig.

I bund og grund handler det om, at verdens befolkning ikke spiser det samme. Asiens milliarder af mennesker lever i høj grad på ris, mens vi i Vesten får størstedelen af vores energi fra hvede i form af brød, pizza og pasta. Så når vi taler om hvad spiser man mest i verden, er det vigtigt at huske, at det ikke kun handler om kilogram – det handler om mennesker.

De tre basisvarer, der mætter verden

Når vi taler om globale fødevarer, er der tre ubestridte konger: ris, hvede og majs. Tilsammen udgør de fundamentet for de fleste måltider på planeten, og uden dem ville det moderne samfund, som vi kender det, kollapse.

Ris: Hovedernæring for halvdelen af kloden

Ris er ikke bare en fødevare i Asien – det er livsgrundlaget. For næsten halvdelen af verdens befolkning er ris det eneste primære næringsmiddel ^[2]. Tænk over det: Hver anden person på kloden får sin vigtigste energi fra de små hvide korn. Faktisk er ordet for ris og mad det samme på flere asiatiske sprog. Over 92 procent af den ris, der høstes, går direkte til menneskeføde. Det er ret vildt, når man tænker på, at meget majs og hvede også bruges til foder og industri.

Langt størstedelen – hele 90 procent – af verdens risproduktion foregår i Asien, og den årlige produktion ligger stabilt på omkring 540 millioner tons ^[3]. Smagte du lige den? Det er mere end en halv milliard tons mad, der primært bliver spist af mennesker i Kina, Indien og resten af Sydøstasien. Derfor er der en klar årsag til, hvorfor er ris så populært som fundament i den globale kost.

Hvede: Brødet på vores bord

Mens ris dominerer i øst, er hvede den absolutte konge i vest. Tænk på alle de ting, du spiser, der indeholder hvede: morgenbrødet, frokostsandwichen, pizzaen i aften, pastaen og kagerne. Listen er uendelig. Den globale produktion af hvede er endda en smule højere end ris og ligger på omkring 830-840 millioner tons årligt ^[4].

Men her er en vigtig forskel: En stor del af hveden går ikke direkte til mennesker. Den bruges også til dyrefoder og industrielle formål. Alligevel er hvede uundværlig – især i Europa, Nordamerika og dele af Mellemøsten. Jeg husker tydeligt, da jeg boede i Frankrig og opdagede, at bageren rundt om hjørnet var vigtigere end supermarkedet. Brød er kultur.

Majs: Den oversete kæmpe

Majs er den helt store overraskelse. Målt på produktionsmængde er majs faktisk nummer et med over 1,2 milliarder tons om året ^[5]. Vent, hvad? Ja, du læste rigtigt. Majs produceres i langt større mængder end både ris og hvede. Så hvorfor spiser vi det ikke bare? Fordi det meste majs ikke ender på vores tallerkener direkte.

Størstedelen går til dyrefoder (tænk på kyllinger og grise), biobrændstof og industri. Men majs er også basisføde i store dele af Afrika og Latinamerika, hvor det spises som grød, tortillas eller majsbrød. Det er den stille, men ekstremt produktive arbejdshest i det globale fødevaresystem, og mange overser den som en verdens mest udbredte basisvare i produktionen.

Hvad med kødet? Kyllingen er ved at overhale grisen

Når snakken falder på kød, er der sket en markant ændring de seneste årtier. Traditionelt har grisekød været det mest spiste kød på verdensplan, men det er ved at ændre sig. Kylling er nemlig lige i hælene og forventes at overtage førstepladsen inden for meget kort tid (citation:1)(citation:9).

Ifølge opgørelser fra FNs fødevareorganisation stiger forbruget af kylling eksplosivt, især fordi det er billigere at producere, har et lavere klimaaftryk end oksekød og ikke møder de samme kulturelle eller religiøse barrierer som grisekød. I Kina, som er verdens største kødforbruger, spiser man stadig mest gris, men fjerkræ er hurtigt ved at blive det mest spiste kød i verden samlet set.

Sådan adskiller verden sig: Regionale forskelle

Det er let at glemme, hvor forskelligt vi spiser, når man bare kigger på globale gennemsnit. I Asien er ris nærmest helligt. I Europa og Nordamerika er hvede i form af brød fundamentet. I Afrika syd for Sahara er majs, maniok og durra ofte vigtigere end både ris og hvede.

Og så er der de små, sjove detaljer: I Danmark spiser vi faktisk ret meget rugbrød, hvilket er usædvanligt i international sammenhæng. Nordmændene topper listen over brødspisere med 38,5 kilo per person om året (citation:1). Og hvis du troede, at amerikanerne spiser mest kød, så tro om igen – danskerne ligger i top med omkring 80 kilo om året (citation:9). ^[7]

Nå ja, og Newzealænderne spiser mest is – over 28 liter per person om året (citation:10).^[8] Det er sgu imponerende.

Hvordan ser fremtiden ud for vores mad?

Når jeg kigger i krystalkuglen, er der tre tydelige tendenser, der vil ændre, hvad vi spiser mest af. For det første: Kylling bliver for alvor verdens kød nummer et – det er næsten allerede sket. For det andet: Interessen for glemte og gamle afgrøder som quinoa, hirse og forskellige bælgfrugter vokser, især i Vesten (citation:8). Det rejser ofte debatten om, hvad er mest spist ris eller hvede, når vi ser nye alternativer vinde frem.

Men den tredje tendens er måske den vigtigste: Klimaforandringerne presser os til at dyrke mere robuste afgrøder. Majs, der tåler tørke bedre end hvede, kan meget vel blive endnu vigtigere i fremtiden. Og så er der de nye teknologier – alternative proteiner, laboratoriedyrket kød og insekter – som langsomt, men sikkert, begynder at snige sig ind i vores kost. Ærligt talt? Jeg tror stadig, vi spiser ris om 50 år. Det har vi gjort i tusinder af år.

Sammenligning: Ris, hvede og majs som basisvarer

Ris

• Hovedernæring for næsten 50% af verdens befolkning, især i Asien

• Over 95% går direkte til konsum

• Ca. 540 millioner tons

Hvede

• Basisføde i Vesten (brød, pasta, bagværk) og Mellemøsten

• Stor del går til foder og industri, men også massivt til konsum

• Ca. 830-840 millioner tons

Majs

• Størst i Amerika og Afrika, men ofte som foder eller industri

• Kun en mindre del spises direkte, resten går til foder og bioethanol

• Over 1,2 milliarder tons (størst af alle)

Mads fra Aarhus opdagede, at ris er meget mere end tilbehør

Mads, en 34-årig marketingkonsulent fra Aarhus, elsker mad, men indså, at hans kost var ekstremt hvede-domineret: morgenbrød, frokostsandwich og pasta til aftensmad. Han besluttede sig for at udforske andre basisvarer og begyndte med ris.

Første forsøg: Han købte en pose billig langkornet ris og kogte den som en pastaret – med alt for meget vand og uden afdrypning. Resultatet var en klistret, grødet masse, der smagte af ingenting. Han var ved at opgive.

Efter lidt research opdagede han, at ris kræver en anden teknik. Han prøvede jasminris med den rigtige vandmængde (1:1,5) og dampede den i stedet for at koge den sønder. Smagen var en åbenbaring – let, nøddeagtig og perfekt.

I dag har Mads en hylde dedikeret til forskellige ristyper: basmati til karry, jasmin til wokretter, og arborio til risotto. Han spiser stadig brød, men har lært at værdsætte mangfoldigheden i ris – og han laver aldrig grødet ris igen.