Hvad er den mest spiste grøntsag i verden?

hvad er den mest spiste grøntsag i verden? Tomat vs løg

At kende svaret på hvad er den mest spiste grøntsag i verden hjælper dig med at forstå de globale madvaner og moderne landbrug. Mange mennesker bliver overraskede over resultatet på grund af den evige diskussion om botanik versus madlavning. Læs med for at lære om de mest populære ingredienser i verdens køkkener.

Tomaten er verdens ubestridte konge af grøntsagsskuffen

Svaret på, hvilken grøntsag spises mest i verden, kan variere afhængigt af, hvordan man måler det, men tomaten indtager næsten altid førstepladsen. Det kan virke overraskende, da mange ser kartoflen som den mest basale fødevare, men tomatens alsidighed i alt fra ketchup til pasta og friske salater gør den unik. Der er dog en vigtig detalje, som de fleste glemmer - og jeg vil forklare præcis, hvorfor denne detalje ændrer hele statistikken i afsnittet om forarbejdning længere nede.

På globalt plan produceres der svimlende 182 millioner tons tomater om året. Dette enorme tal afspejler ikke blot de friske tomater, du finder i supermarkedet, men også den massive mængde, der ender i dåser, flasker og færdigretter. Den enorme produktion skyldes primært tomatens evne til at vokse i many forskellige klimaer, selvom Kina alene står for omkring 30-35 procent af den samlede verdenshøst. ^[2]

Men her er pointen: Selvom vi kalder den en grøntsag i køkkenet, er den botanisk set en frugt. Det skaber ofte forvirring, når man dykker ned i tallene, men i kulinarisk og statistisk forstand vinder tomaten hver gang.

Kampen om andenpladsen: Løg og kartofler

Hvis tomaten er kongen, så er løget uden tvivl dronningen af verdens køkkener. Hvor tomaten dominerer på vægt og volumen i forarbejdet form, findes løget i næsten alle tænkelige retter på tværs af samtlige kulturer. Sjældent har jeg set en opskrift, der ikke starter med et hakket løg. Globalt set produceres der omkring 106 millioner tons løg årligt,^[3] hvilket gør det til den mest udbredte ingrediens målt på geografisk spredning.

Jeg plejede at tro, at kartoflen var den mest populære grøntsag i verden, simpelthen fordi den fylder så meget på de danske tallerkener. Men her bliver statistikken drilsk. Kartoflen produceres faktisk i langt større mængder - omkring 383 millioner tons om året ^[4] - men i mange ernæringstabeller kategoriseres kartofler som en stivelsesholdig grundfødevare frem for en grøntsag. Dette skel er vigtigt, for hvis vi tæller kartoflen med som en grøntsag, ville den vinde på ren vægt, men tomaten vinder på popularitet som en tilføjelse til måltider frem for blot at være en mættende kulhydratkilde.

Den botaniske gåde: Hvorfor vi kalder en frugt for en grøntsag

Lad os være ærlige: Ingen lægger en tomat i en frugtsalat sammen med jordbær og melon. Den botaniske definition dikterer, at alt med frø, der udvikler sig fra en blomst, er en frugt. Men i 1893 besluttede den amerikanske højesteret faktisk juridisk, at tomaten er svaret på hvad er den mest spiste grøntsag i verden i forhold til importtold. Det virker måske fjollet, men det har haft en enorm betydning for, hvordan vi fører statistik over vores madforbrug i dag.

I min tid som madskribent har jeg mødt mange, der insisterer på at kalde tomaten en frugt for at lyde kloge (det tog mig selv et par år at stoppe med det). Men sandheden er, at i ernæringsmæssig sammenhæng fungerer den som en grøntsag. Den har et lavt sukkerindhold sammenlignet med frugter og er rig på lycopen og vitamin C, hvilket placerer den solidt i kategorien af sunde grøntsager i de fleste officielle kostråd.

Hvorfor tomaten er overalt - afsløringen af den skjulte årsag

Husk den detalje, jeg nævnte tidligere om, hvorfor tomaten altid vinder? Her er forklaringen: Tomaten er den grøntsag, der er nemmest at transformere til andre produkter uden at miste sin grundsmag. Hele 60-70 procent af alle tomater spises ikke friske, men i forarbejdet form. Når vi ser på tallet for den mest spiste grøntsag, tæller vi hver eneste liter pastasovs og hver eneste klat ketchup med. Det er denne industrielle udnyttelse, der gør, at tomaten efterlader gulerødder og agurker i støvet.

Uden forarbejdningsindustrien ville tallene se meget anderledes ud. Friske tomater har en kort holdbarhed, hvilket normalt ville begrænse deres udbredelse. Men fordi vi har lært at konservere dem på dåse - en proces der faktisk bevarer mange af næringsstofferne - kan en person i Grønland spise tomater dyrket i Italien midt om vinteren. Det er denne globale logistikkæde, der har cementerar dens status.

Gulerødder og kål: De oversete kæmper

Vi må ikke glemme gulerødder og kål, som ofte lander på en verdens mest spiste grøntsager liste. Kål alene produceres der omkring 71 millioner tons af årligt.^[5] Det er måske ikke den mest sexede grøntsag på sociale medier, men den er ekstremt billig og kan lagres i månedsvis. I mange østeuropæiske og asiatiske lande er kål den primære kilde til vitaminer gennem vinteren. Det er ofte her, de vestlige statistikker kommer til kort, da vi har tendens til at fokusere på, hvad vi køber i supermarkedet, frem for hvad der dyrkes i køkkenhaver i landdistrikterne.

Jeg har selv forsøgt at leve udelukkende af sæsonens grøntsager i Danmark i en måned. Det var hårdt. Man indser hurtigt, hvor afhængige vi er af tomatens dominans, når man pludselig kun har adgang til kål og rodfrugter. Selvom disse grøntsager er sunde, mangler de tomatens evne til at binde en ret sammen med syre og sødme.

Sammenligning af verdens mest populære grøntsager

Når vi kigger på de mest spiste grøntsager, er det vigtigt at skelne mellem produktionstype og hvordan de oftest indtages.

Tomat (Den populære vinder)

1. Lycopen (antioxidant) og C-vitamin
2. Forarbejdede produkter som sauce, ketchup og konserves
3. Ca. 182 millioner tons årligt

Løg (Køkkenets fundament)

1. Quercetin og sunde svovlforbindelser
2. Smagsgiver i næsten alle varme retter globalt
3. Ca. 106 millioner tons årligt

Kål (Den økonomiske stabilisator)

1. K-vitamin og kostfibre
2. Basisernæring, fermentering og vintersalat
3. Ca. 71 millioner tons årligt

Lasses rejse fra frysepizza til friske råvarer

Lasse, en 22-årig studerende i Aarhus, levede primært af færdigretter, fordi han troede, at friske grøntsager var for dyre og besværlige. Hans krop føltes tung, og han manglede energi til sine forelæsninger.

Han forsøgte først at købe eksotiske grøntsager som asparges og artiskokker for at være sund. Resultatet var en tom bankkonto efter tre dage og grøntsager, der nåede at rådne i køleskabet, før han vidste, hvordan de skulle tilberedes.

Han indså, at han skulle fokusere på basale råvarer som løg, dåsetomater og kål. Ved at lære at lave en simpel tomatsovs fra bunden opdagede han, at han kunne lave mad til tre dage for under 50 kroner.

Efter en måned sparede Lasse omkring 1.200 kroner på madbudgettet og mærkede en markant forbedring i sin fordøjelse. Han lærte, at de mest spiste grøntsager i verden også er de mest praktiske for en studerende.