Hvad er forskellen på bjesk og snaps?

Hvad er forskellen på bjesk og snaps, egentlig? Det spørgsmål har jeg selv tumlet med, mange gange. Jeg har smagt begge dele, masser af gange faktisk – og følelsen er jo helt forskellig.

For mig, er bjesk… ja, det er som en personlig hemmelighed. En rustik, lidt ustyrlig sag. Husk du den der gang, vi var i Thy, og fandt den lille, beskidte flaske med bjesk hos den gamle mand i laden? Den smagte af… alt muligt! Jord, sol, måske lidt tjære, og helt sikkert en god portion sjæl. Det var en oplevelse, du ved? Ikke noget fint og poleret, men ægte, rå, en direkte smagsoplevelse. Snaps derimod… snaps er fin og ordentlig. Den er den pæne, den søde, den man serverer for bedstemor. Nej, vent, bedstemor drak også bjesk, men mest den “pæne” bjesk fra købmanden…

Kräuter-snaps… puha, det lyder jo så… så pædagogisk. Altså, det er sikkert godt, men det har bare ikke den samme… frihed, som bjesk har. Bjesk er som naturen selv, lidt vilkårlig, men altid spændende. Det er jo som om, at kræuternes krydderier er blevet målrettet og analyseret, mens bjesk bare er – bjesk! Det er et spørgsmål om tilgang, ikke sandt? En snaps er en snaps, men bjesk er en oplevelse. Man laver ikke bjesk. Man finder bjesk. Eller man laver det af vildtvoksende urter fra egen have, hvis man er den heldige type! Lige som min onkel Finn, som hævder hans bjesk er magisk. Og måske har han ret. Jeg ved det ikke. Men det er mere end bare alkohol. Det er en følelse.

Så ja, forskellen? For mig er det en følelse af frihed versus kontrol, af vildskab versus orden. En forskel som er mere end blot en liste over ingredienser. Hvad synes du?