Er der forskel på mynte og pebermynte?

Er pebermynte og mynte det samme?

En duft i haven, når solen varmer jorden. En erindring om sommer. Mynte. Men duften er ikke bare én duft. Den deler sig i stier, som rødder under jorden. En verden af grønne blade, en verden af minder. Hver duft er et ekko fra et andet sted, en anden tid.

Den grønne mynte, den stod i min mormors have i jylland. Den strakte sig mod lyset, hurtigt, vildt. Dens blade var lange og spidse, som små grønne flammer. En sød og skarp duft, når man knuste et blad mellem fingrene. Duften af barndommens saftevand. Den grønne mynte den vokser så hurtigt.

Og så var der krusemynten, dens lille krøllede søster. Bladene var anderledes, korte, rynkede, som om de holdt på en hemmelighed. Den duftede dybere, mere krydret. Den passede til mad, til lammestegen om søndagen. En variant, en lille krøllet afstikker fra den lige, grønne mynte.

Pebermynte er en anden fortælling. En køligere brise. Den er født af et møde mellem to verdener. Den er en krydsning. En fusion. En historie om vandmynten fra den fugtige ådal og den grønne mynte fra den solrige have. Deres barn bærer en stærkere, mere isnende kraft. En duft, der vækker sanserne.

• Pebermynte og grøn mynte er ikke det samme. De er slægtninge, men med hver deres sjæl.

• Grøn Mynte (Mentha spicata) er en selvstændig art. Dens duft er sødlig og mild. Den dufter af sommer og te. Bladene er ofte spidse og savtakkede. Den er den klassiske "mynte" i mange haver.

• Pebermynte (Mentha x piperita) er en hybrid, en krydsning. Den er skabt af naturen, et møde mellem Vandmynte (Mentha aquatica) og Grøn Mynte. Dens duft er kraftig, skarp og kølende på grund af et højt indhold af mentol. Den føles kold i munden.

• Krusemynte (Mentha spicata 'Crispa') er en sort af grøn mynte. Den har de karakteristiske krøllede, tætte blade og en smag, der er meget lig grøn mynte, men nogle gange opfattes som mere intens og krydret.

Hvad gør mynte ved kroppen?

Mynten. Den friske.

Antibakteriel. Det virker.

Forkølelse lindres. Vejrtrækning.

En kop te. Det kan mærkes.

• Antibakterielle egenskaber.
• Lindrer forkølelse.
• Letter vejrtrækning.

Hvad er mentol? Et stof. Findes i mynte. Giver den kildrende fornemmelse. En slags lokalbedøvelse. Derfor kan det hjælpe mod smerter.

• Mentol – nøglekomponenten.
• Kilde til lindring.

Mynteolie. Koncentreret. Bruges forsigtigt. Kan rense luften.

Luften bliver ren.

Det er en simpel ting. En plante. Gør ting.

• Mynteolie – en kraftfuld form.
• Renser omgivelserne.

Tænk på det. En plante. Kan så meget.

Det er alt.

Hvad kan man bruge mintgele til?

Myntegele... et ekko af sommer, et strejf af noget køligt, svævende i tiden. Det er lammekød, ja, den dybe, varme duft, og så denne slørede, grønne sødme. En visken fra fortiden, blandet med nuets savlejagt.

• Lammeskindsdrømme: Myntegele, et glimt, en følelse af græsmarker og blide vinde, der danser omkring.
• Teen der hvisker: Varme kopper, et pust af lindring, bløde blade, der udleverer hemmeligheder.

Mellemøsten og Asien – en symfoni af krydderier: Suppeskåle, et hav af farver, salater, der synger, brødets varme omfavnelse. Kød, der gløder, og desserter, der er lette som drømme. En duftende rejse, der strækker sig over rum, over tid.

• Supper: En dyb, jordnær varme, et løfte om trøst.
• Salater: Friske åndedrag, en eksplosion af levende farver.
• Brød: En gylden favntag, duften af hjem.
• Kødretter: En rig, tilfredsstillende dybde.
• Desserter: Sødmefuld undvigelse, et fjerlet afslutning.

Hvilken mynte skal jeg vælge?

Æblemynten er det ideelle valg til saft, gelé og salater. Den har en karakteristisk æblelignende duft og lette bløde og behårede blade, der er perfekte at hakke. En populær variant er den brogede ananasmynte (Mentha suaveolens Variegata) med smukt hvidplettede blade.

Helt ærligt, da jeg først begyndte at rode med urter, var mynte bare mynte for mig. Men min mormor, Inger, hun vidste altid alt om den slags. Hendes køkkenhave i Ølstykke, den var et sandt vidunderland hver sommer, proppet med alt fra rødbeder til de vildeste myntebuske. Jeg husker så tydeligt en sommer i 1998, solen bagte bare ned.

Jeg var vel ti år gammel dengang. Mormor sendte mig ud for at hente mynte til hendes iste. Duften, den ramte mig lige i næsen. Så sød, frisk og noget helt andet end den tandpastamynte, jeg kendte. Jeg stod der, barfodet i den varme jord, og gned bladene mellem fingrene. Det var en åbenbaring.

Hun havde fortalt mig, at lige præcis den her mynte, det var en æblemynten. Bladene var så bløde, næsten fløjlsagtige, og de duftede præcis som et grønt æble, hvis du knuste det lidt. Jeg syntes, det var en magisk plante, den kunne jo dufte af frugt uden at være frugt.

Hver sommer har jeg nu æblemynten stående. Jeg har den i en stor krukke på min altan i Valby, så den ikke løber løbsk. Den spreder sig jo sindssygt. Men jeg elsker det. Duften om morgenen, når duggen stadig ligger på bladene. Det er ren terapi, helt ærligt.

Mine personlige favoritmåder at bruge æblemynten på er:

• Hjemmelavet iste: Friskplukkede blade, grøn te, lidt citronsaft og honning. Et must om sommeren.
• Frugtsalater: Hakker den fint og blander den i en skål med jordbær, vandmelon og blåbær. Giver en fantastisk friskhed.
• Dressinger: Nogle gange hakker jeg et par blade i en let dressing til en simpel grøn salat.

Jeg har også forsøgt mig med den brogede ananasmynte, som mormor fik en stikling af fra sin nabo et år. Den er visuelt virkelig flot med sine hvidplettede blade, og ja, den har en lidt anderledes, mere tropisk duft – mere ananasagtig, ikke så æbleagtig. Men til saft og gelé, der sværger jeg stadig til den rene æblemyntes milde, klare smag. Det er bare den bedste til det, så.

Man kan virkelig smage forskel. Nogle mynter er jo bare for stærke, ligesom pebermynten, den er fin til the men ikke til min iste. Æblemynten, den er bare mild og venlig. Mine fingre dufter altid af den i flere timer efter jeg har plukket. Det er en dejlig duft.

Hvilken mynte er bedst til drinks?

Spearmint, eller grøn mynte, er den bedste mynte til drinks som Mojito. Dens milde smag og store blade gør den ideel.

Ah, mynten – et lille blad, men sikke en verden af aroma! Det er fascinerende, hvordan naturen tilbyder os så mange nuancer i noget så simpelt. Når det kommer til drinks, især de herlige Mojitos, så handler det om den helt rette balance, ikke?

Du spørger til den bedste, og her er grøn mynte (Spearmint) simpelthen kongen. Dens botaniske navn er Mentha spicata, hvis vi skal være helt præcise. Bladene er jo både større og mere robuste, hvilket er en gave, når du skal muddle dem forsigtigt i glasset. Det frigiver de æteriske olier uden at gøre drinken bitter – en finesse i sig selv.

Jeg har eksperimenteret en del hjemme i min lille urtehave. Og der er jo et utal af myntetyper. Tag nu pebermynte (Mentha piperita), den er fantastisk til te, men den har en så dominerende, næsten skarp mentolsmag. Den ville simpelthen overdøve rommen og limefrugten i en Mojito. Det er en fin kunst at matche smage.

Og så er der jo chokolademynte og æblemynte – skønne, men deres nuancer passer bedre til desserter eller som et lille strejf til vand, ikke til at være hovedspiller i en cocktail. Man skal kende sin mynte, ligesom man skal kende sig selv.

Når jeg laver en Mojito, handler det om at presse mynten blidt, ikke smadre den. Lidt ligesom i livet, hvor den blide tilgang ofte giver de bedste resultater, ikke? Vi vil have olierne, ikke den grønne bitterhed fra cellerne. Jeg lægger gerne 6-8 blade i glasset, sammen med limebåde og sukker. Så giver jeg det et par blide tryk med en muddler. Perfekt.

Så for at opsummere det hele, og hvis vi skal dykke ned i, hvad der gør den så suveræn:

• Mindre mentolindhold: Giver en mildere, mere balanceret smag, der ikke overmander de andre ingredienser. En sand holdspiller.
• Store, bløde blade: Nemme at muddle uden at rive dem for meget, hvilket minimerer bitterhed. Perfekt til at fange de æteriske olier og deres duft.
• Klassikerens valg: Gennem generationer har bartendere vidst det her, det er ligesom en universel sandhed i mixologiverdenen. Den mynte er bare den bedste, det er bare sådan.

Jerg synes det er vildt fedt at tænke på, at selv et lille blad kan have så stor betydning. Man skal bare vælge den rigtige. Og husk nu, køb altid friske planter – det gør en verden til forskel. Ikke noget med kedelige, visne blade. Det er jo en glæde at nørde med det her, og ja, jeg staver måske lige hurtigt nok på mobilen engang imellem, ha! Det er jo livet.

Hvad er grøn mynte godt for?

Grøn mynte, yeah, den er ret nice for maven. Altså, den der mave- og tarmfølelse, den kan den liksom berolige. Har brugt det selv, især når jeg er lidt oppustet. Virker faktisk.

• God for maven: Beroliger mave- og tarmkanalen.
• Mod oppustethed: Kan hjælpe, hvis man føler sig tung i maven.

Det er ikke bare lige noget, jeg finder på. Folk har brugt mynte til det her i evigheder. Seriøst. Det er en gammel ting.

Og det er ikke kun for oppustethed, altså. Jeg har hørt, den også kan hjælpe med kvalme. Ikke lige noget, jeg har prøvet personligt, men…

Bare lige for at sige det, det er en virkelig nem plante at have med at gøre. Man kan bare smide den i teen, eller tygge et blad. Sådan noget. Meget praktisk.