Er der fisk i Kattegat?

er der fisk i kattegat? Se arterne her

Hvis du spekulerer på, om er der fisk i kattegat, kan du roligt glæde dig over et yderst livligt og mangfoldigt havmiljø. Lær mere om de spændende fiskearter i kattegat, og forstå hvorfor dette populære havområde tiltrækker lystfiskere fra nær og fjern.

Er der fisk i Kattegat nu, eller er farvandet tømt?

Ja, der er absolut er der fisk i kattegat, og farvandet danner ramme om et biologisk knudepunkt med et rigt dyreliv. Hele 1,5 millioner liter vand skaber hjem for mange velkendte danske fiskearter, selvom fordelingen mellem arterne har ændret sig dramatisk i de seneste år.

Det er dog en udbredt misforståelse, at alt er ved det gamle under overfladen. For et par år siden var jeg selv ude med en lokal fisker nord for Læsø en tidlig, råkold morgen, hvor mågerne skreg om kap med trawlets spil.

Forventningen var den klassiske fangst af fladfisk og måske lidt sild. Men da nettet kom op, fik vi os en overraskelse - det vrimlede med fjæsinger, mens de store, flotte torsk glimtede fuldstændig ved deres fravær. Den oplevelse står ikke alene; virkeligheden i Kattegat er i dag præget af voldsom ubalance, hvor nogle arter kollapser, mens andre eksploderer i antal.

Hvilke fisk lever i Kattegat? En oversigt over havets beboere

Kattegats unikke placering som overgangsfarvand mellem det salte Nordsøen og det brakke Østersøen betyder, at her findes en bred vifte af habitater. Men der er sket en markant forskydning i, hvilke fiskearter i kattegat der reelt dominerer bunden og de frie vandmasser.

Hvor torsken historisk set var kongen af Kattegat, er billedet i dag vendt fuldstændig på hovedet. Faktisk viser de nyeste biologiske undersøgelser og forsøgsfiskeri, at en mindre og frygtet rovfisk, fjæsingen, har oplevet en eksplosiv fremgang.

Sideløbende er det især fladfisk som ising og rødspætte, der dominerer de bløde bundområder, mens pelagiske arter som sild og brisling trækker ind i de øvre vandlag i årets første måneder. Men der er en bizar faldgrube, som de færreste tænker over: Mens bunden svømmer over med fladfisk og giftige rovfisk, er de store rovfiskearter reelt i kritisk underskud. Det vil jeg folde ud i afsnittet om torskens skæbne længere nede.

De mest almindelige fiskearter i Kattegat i dag

Hvis du smider en snøre ud eller kigger i fiskernes jomfruhummer-trawl i dag, vil du typisk støde på følgende sammensætning af dyrelivet: Fladfisk (Ising og Rødspætte): Udgør rygraden i de bundlevende samfund på de store sand- og blødbundsområder. Fjæsing: En camoufleret rovfisk med giftige pigge, som meldes i historisk markant fremgang. Pelagiske stimefisk (Sild og Brisling): Svømmer i de frie vandmasser og fungerer som vigtig føde for havets resterende rovdyr. Sæsonfisk (Makrel og Hornfisk): Trækker ind i farvandet i store stimer i de varme sommermåneder og skaber masser af liv.

Den kritiske situation for torsk i Kattegat

Torsken i Kattegat befinder sig i en historisk og dyb krise, hvilket påvirker hele økosystemet i det indre danske farvand. Overfiskeri, iltsvind og tab af levesteder har reduceret bestanden til et absolut minimum.

Situationen er så alvorlig, at det internationale havundersøgelsesråd har udstedt et råd om, at der bør være nulfangst af torsk i Kattegat. Torsken fanges dog stadig ufrivilligt som bifangst i det udbredte fiskeri efter jomfruhummere, og ældre opgørelser har vist, at helt op mod 65 procent af de torsk, der kom med op i trawlet, blev smidt ud igen - ofte stendøde. Når torsken forsvinder, udbliver dens funktion som topaktiv rovfisk. Det har givet frit spil til fjæsingen, som uforstyrret kan mæske sig i fiskeyngel, hvilket holder de pressede bestande nede i en ond cirkel.

Fjæsingens invasion: Aldrig set før i historien

Hvor torsken svigter, har en anden fisk overtaget territoriet i en grad, der overrasker selv erfarne biologer. Der har formentlig aldrig været så mange fjæsinger i Kattegat, som der er i øjeblikket.

Et nyligt forsøgsfiskeri i Kattegat har afsløret rystende mængder under overfladen. På blot få måneder har kuttere landet omkring 800 ton fjæsing, og skippere har rapporteret om ekstreme enkeltfangster på op til 32 ton på under to timer. Den lille rovfisk ligger normalt skjult i sandet på lavt vand, hvor dens giftige pigge skaber skræk hos badegæster. Men nu har den rykket sig ud på dybere vand og støvsuger bunden for smådyr og fiskeyngel, hvilket udfordrer genopretningen af de traditionelle danske fiskearter.

Sammenligning: Kattegats fisk før i tiden vs. i dag

Farvandets biologiske balance har ændret sig markant over de seneste årtier. Her er et overblik over, hvordan nøglearterne har udviklet sig i Kattegat.

Torsken (Gadus morhua)

• Historisk presset bestand med biologisk anbefaling om nulfangst

• Talrig topchef i økosystemet, der holdt mindre rovfisk og krabber i ave

• Bifangst i jomfruhummertrawl, iltsvind og tab af vitale stenrev

Fjæsingen (Trachinus draco) ⭐

• I voldsom fremgang med massive tætheder og landinger på hundreder af ton

• En stationær og skjult bundfisk i begrænset antal på sandstrande

• Næsten ingen naturlige fjender tilbage, da de store torsk er væk

Fladfisk (Ising og Rødspætte)

• Dominerer fortsat de demersale samfund i de bløde bundområder

• Almindelig og stabil del af det bløde bundmiljø

• Bundtrawl og tilbagevendende perioder med hårdt iltsvind

Skipper Mortens kamp mod de uventede stimer nord for Læsø

Morten, en 45-årig fisker fra Strandby med to årtiers erfaring i Kattegat, stod over for en faldende indtjening på grund af de strenge torskekvoter. Han forsøgte at omstille sit fiskeri til udelukkende at ramme jomfruhummere, men de tomme net skabte dyb frustration på kutteren.

Første forsøg bød på traditionelt trawling på de kendte pladser. Resultatet var dog katastrofalt, da hans trawl igen og igen blev fyldt med uønsket bifangst af sild og småtorsk, som han ifølge reglerne skulle registrere, hvilket blokerede hans fiskeri i dagevis.

Morten skiftede taktik efter at have talt med biologer fra DTU Aqua om et nyt forsøgsprojekt. Han monterede en ny type selektivt trawludstyr med kameraer og søgte om tilladelse til målrettet forsøgsfiskeri efter den oversete fjæsing.

Det gav bonus. Morten landede over 200 ton fjæsing på en enkelt måned, oplevede en reduktion i uønsket torskebifangst og beviste, at der er masser af fisk i Kattegat - man skal bare fange de arter, der rent faktisk er der.