Er weekend et dansk ord?

Weekend, altså… er det overhovedet et dansk ord? Det føles jo næsten sådan, ikke? Man siger det jo bare så naturligt. "Hvad skal du lave i weekenden?" "Min weekend var bare helt fantastisk!" Det glider lige af tungen. Hvem tænker overhovedet på, at det er hugget direkte fra engelsk?

Det er da lidt sjovt at tænke på, synes jeg. Som om vi bare har snuppet det og gjort det til vores eget. Weekend-en. Weekenden-s planer. Vi bøjer det endda! Det er jo fuldstændig integreret i vores sprog.

Jeg kan huske engang, da jeg var barn… måske 8 år gammel? Vi skulle i sommerhus, og hele ugen gik jeg og glædede mig til weekenden. Det ord var bare magisk, fyldt med løfter om afslapning og sjov. Jeg anede ikke dengang, at det slet ikke var "rigtig" dansk. Det betød bare "fri fra skole, tid til is og leg".

Og det er vel egentlig essensen, ikke? Sprog udvikler sig jo hele tiden. Vi låner og tilpasser ord, der giver mening for os. Hvis man kiggede tilbage på dansk for et par hundrede år siden, ville man sikkert finde masser af ord, vi ikke bruger i dag, og omvendt. Så måske om et par hundrede år er "weekend" bare… dansk. Hvem ved? I hvert fald føles det jo sådan allerede. Og hey, det er da dejligt at have et ord, der beskriver den skønne følelse af… ja, weekend!