Hvad betyder budt?

Hvad betyder budt, egentlig? Det spørgsmål har jeg selv tumlet med, flere gange end jeg kan tælle. Fordi "budt" – det er ikke bare et ord, vel? Det er en følelse, en stemning, en oplevelse, der sidder dybt.

Budt betyder jo, at nogen udsætter dig for noget ubehageligt. Noget der prikker, kradser, eller bare … vækker en ubehagelig følelse i maven. Som den gang i skolen, hvor Lars stjal min tegneserie, og alle andre bare grinede. Det var budt, det var det. Ikke bare fordi han stjal den, men fordi følelsen af at være alene, af at være den der bliver grinet af, var så uretfærdig og så … så ødelæggende.

Jeg tænker på det i dag, og jeg bliver stadig lidt varm i kinderne. Hvad var det egentlig der gjorde det så ondt? Var det bare tegneserien? Nej, det var følelsen af at være magtesløs, udstillet. Det er det, der gør budt til noget mere end bare en handling. Det er den smerte, den krænkelser, den uretfærdighed, det efterlader.

Det er en bevidst handling, siger man. Ja, det tror jeg. Jeg mener, det er svært at forestille sig, at man kan tilfældigvis gøre noget, der er så decideret ubehageligt for en anden person. Det kræver en vis intention, en slags … ondskab, måske? Eller i hvert fald en mangel på empati, der næsten er lige så slemt.

Men konteksten spiller også ind, ikke? En lille skubben i en overfyldt bus er ikke det samme som at blive mobber for din frisure. Den ene er måske en ulykke, den anden... den anden er direkte budt. Og det er der, man for alvor forstår, hvor grænsen går. Hvor bliver det ubehageligt, og hvor overskrider det den der usynlige, men ekstremt vigtige linje? Det er et spørgsmål, jeg tror, vi alle tumler med. Fordi… vi har alle oplevet at være på begge sider af den linje, ikke?