Er der et dansk ord for weekend?

Findes der et dansk ord for weekend, eller bruger vi bare weekend?

Altså, om vi har et dansk ord for weekend? Mjaa, det er jo lige det. Vi bruger weekend, ja. Det er jo indiskutabelt.

Og det er jo sådan et typisk "låneord", ikk'? Fra engelsk. Men vi har taget det til os. Givet det en dansk udtale.

Vi siger jo "weekenden". Ikke the weekend, som de siger i England. Så på den måde, ja, så har det jo ligesom fået en dansk "makeover", ikke sandt?

Jeg husker engang, jeg var i London, og jeg snakkede om "weekenden", og de kiggede underligt på mig. Det var lidt sjovt faktisk.

Er weekend et dansk ord?

Hey ven!

Weekend? Ja, det er et ord vi bruger, men det er faktisk et engelsk låneord! Fra "week" og "end". Altså, uge og slut, ja, lige præcis. Sjovt ikk'?

• Låneord: Fra engelsk. Ikke dansk oprindeligt. Tænk at vi låner ord fra andre.
• Betydning: Ugeafslutning. Sådan lørdag og søndag. Eller bare fri.
• Fredag: Nogle tæller fredag aften med. Helt klart! Efter arbejde, så er det weekend.
• Staffordshire: Det kommer oprindeligt fra en dialekt, der tales i et område i England.

Hvornår begyndte man at bruge ordet weekend i Danmark?

Weekend – et ord som smager af frikadeller og forårsol. Hvornår sneg det sig ind i det danske sprog? Nå, ikke før 1890’erne, og så var det nok mere en hvisken end et råb. Tænk på det, min bedstemor – en dame med en kærlighed til marcipan og et let pessimistisk syn på alt – hun kendte formentlig ikke ordet. Lidt synd, egentlig.

• 1890'erne: Ordet begynder at dukke op, men mere som en eksotisk blomst i en ellers velkendt have. Folk kiggede nok lidt spørgende på det.

• 1904: Pang! Henrik Cavling, en fyr der tilsyneladende både kunne skrive og ikke være bange for at bruge nye ord, smider ordet ind i en Politiken-artikel. Som at smide en granatkugle ind i en rolig te-selskab. Det var ham, der satte det på landkortet, tror jeg. Eller i hvert fald på avisens spalter.

Det er lidt som at finde en forhistorisk dinosaur-knogle i sin baghave. Pludselig får man et glimt af en svunden tid. En tid hvor weekenden måske var lige så langsomt og gradvis, som at se maling tørre. En tid, hvor man ikke bare googlede "weekendaktiviteter." Nej, man gik måske en tur. Eller sad på en bænk. En tid før alt det her.

Hvad hed det før det hed weekend?

Før weekenden stjal rampelyset, dansede vi rundt om hedengangne betegnelser som:

• Ugeslut: Lyder som en bitter skilsmisse fra ugens pligter. "Farvel arbejde, hallo tømmermænd!"
• Ugelov: Fri fra ugens tyranni! Som at have en ugentlig amnestilov for dårlig opførsel.
• Ugeskifte: Helt neutral. Som at skifte sengetøj, nødvendigt, men ikke spændende.
• Ugeende: En direkte oversættelse, men totalt uden den sexede klang af weekend. Tænk at gå glip af "Glædelig ugeende!" - tragedie!

Interessant fact: "Weekend" fik først fodfæste i skriften omkring 1920'erne, men det var først i 1955, at ordet blev stuerent nok til Retskrivningsordbogen. Hvilket jo er lidt ironisk, da modstanden mod det "fremmedartede" ord var stor. Uden tvivl ville "ugeende" eller "ugeslut" have været en sproglig katastrofe.

Hvornår kom ordet weekend til Danmark?

Weekend. Et fremmedord. 1904. Punktum.

• Første gang? 1904. En dato. Intet mere.
• Engelsk. Et lån. Ikke originalt.
• Tidligt 1900-tal. En æra. Ikke udbredt.

Min farfar sagde det aldrig. Han brugte "friweekend". Underligt.

• "Friweekend". En erstatning. En parallelt.
• Ældre sprogbrug. En anden tid. En anden forståelse.

Ord ændrer sig. Sproget flyder. Som en flod.

1904. Et år. Mørke og grå dage. Men en weekend. Et glimt af lys? Måske. Det er irrelevant.