Hvornår er en bygning fritliggende?

Fritliggende… det ord rummer så meget, ikke? Jeg tænker altid på frihed, når jeg hører det. Plads til at trække vejret. At kunne male sin husfacade pink uden at spørge naboen til råds, haha! Men hvad betyder det egentlig, at en bygning er fritliggende?

Det er jo ret simpelt, når man tænker over det. Ingen delte vægge med andre huse. Din egen lille ø, omringet af luft, have, måske et stakit. Vores gamle hus, det var fritliggende. Kan huske hvordan jeg som barn kunne løbe hele vejen rundt om huset, lege gemmeleg bag de store rhododendronbuske… Der var noget befriende ved den følelse af uafhængighed, ved at vide at væggene, der omsluttede os, var vores.

Selvom man så bygger en garage eller en udestue, forbliver huset fritliggende. Det er jo stadig ikke forbundet til andre folks boliger. Lidt som at tilføje en ekstra fløj på et slot, det ændrer jo ikke ved, at slottet står for sig selv.

Dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse – alle de “huse-i-kæde” – de er jo ikke fritliggende. Der deler man jo væg med naboen. Kan man overhovedet kalde det rigtigt fritliggende, når man kan høre naboens TV gennem væggen? Jeg tror det ikke. En veninde bor i et rækkehus, og hun fortæller, at hun nogle gange kan høre, når naboens børn græder. Det må være lidt underligt, ikke? At være så tæt forbundet, men alligevel adskilt.

Jeg har hørt, at der er nogle kommuner, hvor afstandskravet til skellet er en faktor, når de bestemmer, om et hus er fritliggende eller ej. Jeg ved ikke præcis hvor meget plads der skal være, men det virker da logisk nok. Tænk, hvis der kun var en centimeter mellem dit hus og naboens! Fritliggende? Næppe. Men igen, det er bare mine tanker, det er jo ikke sikkert det er rigtigt.