Hvornår blev 42 timers arbejdsuge afskaffet?

Hvornår blev 42 timers arbejdsuge afskaffet? Regler og aftaler

Danmark har teknisk set aldrig haft en arbejdsuge på præcis 42 timer, men 42,5-timers arbejdsugen blev indført i 1968 og afskaffet igen i 1970, da arbejdstiden faldt til 41,75 timer.
Her får du det fulde overblik over historisk udvikling af arbejdstid i danmark fra 48 timer ned til nutidens 37-timers arbejdsuge.

Hvornår blev 42 timers arbejdsuge afskaffet i Danmark?

Spørgsmålet om, hvornår 42 timers arbejdsuge blev afskaffet, kræver en lille historisk præcisering, da arbejdstiden i Danmark aldrig lå helt fast på præcis 42 timer. I praksis blev arbejdstiden på over 42 timer afskaffet i 1968, hvor den normale arbejdsuge blev nedsat fra 44 timer til 42,5 timer om ugen som følge af overenskomstforhandlingerne i 1967.

Denne markante ændring skete i kølvandet på en mindre reduktion året før, hvor arbejdstiden var blevet sat ned med en halv time til 43 timer om ugen (en justering der ofte skaber forvirring i dag). Selvom mange tror, at vi havde en ren 42-timers uge, gik udviklingen altså direkte fra 44 og 43 timer ned til 42,5 timer. Det var et stort skridt. Men der gemmer sig faktisk en overset detalje om, hvordan overenskomsterne i slutningen af 1960erne ændrede selve måden, vi tænker fritid på - og den vender vi tilbage til i afsnittet om udviklingen efter 1968.

Historisk udvikling af arbejdstid i Danmark før og omkring 1968

For at forstå skiftet i 1968 må vi se på arbejdsugens længde i årtierne op til, hvor 48 timer var den faste norm efter indførelsen af ottetimersdagen i 1919. Gennem 1950erne og 1960erne blev arbejdstiden gradvist presset ned gennem centrale overenskomstforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter i Danmark.

Lad os være ærlige: de færreste tænker over, hvor langsomt og slidsomt det faktisk gik med at vinde bare en halv times ekstra frihed om ugen. Når jeg gennemgår gamle overenskomsttekster fra 1960erne, slår det mig altid, hvor voldsomme diskussionerne var om produktivitet kontra lønmodtagernes nedslidning - en diskussion der føltes næsten identisk med nutidens debat om en firedages arbejdsuge. I 1966 nåede parterne frem til 44 timer, hvorefter det midlertidige trin på 43 timer blev indført i 1967, inden arbejdstid overenskomst 1967 1968 trådte i kraft. Tunge skridt. Hver eneste reduktion krævede intense forhandlinger ved forligsinstitutionen.

Overenskomstforhandlingernes afgørende rolle i 1967 og 1968

I Danmark er det ikke Folketinget, der ved lov fastsætter den normale arbejdsuge, men derimod arbejdsmarkedets parter gennem de kollektive overenskomster. Overenskomstforhandlingerne i 1967 banede vejen for, at danske lønmodtagere fra 1968 kunne gå ned på 42,5 timer om ugen uden lønnedgang.

Jeg har selv begået den klassiske fejl at antage, at arbejdstidsforkortelser i Danmark blev vedtaget på Christiansborg, indtil jeg dykkede ned i den danske arbejdsmarkedsmodel. Det tog mig lidt tid at gennemskue, at lovgivningen kun sætter den ydre ramme på maksimalt 48 timer i gennemsnit per uge, mens den reelle nedsættelse til 42,5 timer udelukkende skyldtes fagbevægelsens og arbejdsgivernes aftaler. Mange tror stadig, at staten bestemmer arbejdstiden - men i virkeligheden er det resultatet af et sejt træk ved forhandlingsbordet i 1967.

Hvornår blev arbejdstiden sat ned fra 42,5 timer til 37 timer?

Efter at arbejdstiden ramte 42,5 timer i 1968, fortsatte den trinvise nedsættelse gennem 1970erne og 1980erne, indtil vi nåede den nuværende norm på 37 timer om ugen i 1990. Udviklingen skete i mindre bidder over mere end to årtier for at sikre, at dansk erhvervsliv kunne følge med økonomisk.

Her er den oversete detalje fra 1968, som jeg nævnte tidligere: nedsættelsen til 42,5 timer var det afgørende vendepunkt, der for alvor gjorde lørdagen til en fast fridag for størstedelen af de danske lønmodtagere. Før 1968 arbejdede mange stadig om lørdagen, hvilket betød en seksdages arbejdsuge med ømme rygge og minimal restitutionstid før mandag morgen. Efter 1968 fulgte 42 timers arbejdsuge danmark op med 41,75 timer i 1970, derefter 40 timer i 1974, og til sidst den gradvise indfasning fra 39 timer til 37 timer mellem 1987 og 1990. Fri lørdag. Det ændrede danskernes familieliv for altid.

Tidslinje over arbejdstidens udvikling efter 1968

For at give et klart overblik over, hvordan vi bevægede os væk fra de 42,5 timer, er her de vigtigste milepæle i dansk arbejdstidshistorie: 1968: Den normale arbejdstid nedsættes fra 44 timer (via 43 timer i 1967) til 42,5 timer om ugen. 1970: Arbejdsugen reduceres yderligere til 41,75 timer om ugen. 1974: Danmark indfører 40 timers arbejdsuge, hvilket svarer til fem arbejdsdage a 8 timer. 1987-1990: Overenskomsterne sænker gradvist arbejdstiden fra 39 timer ned til 37 timer om ugen i 1990.

Sjældent har en enkelt samfundsudvikling haft så stor betydning for folkesundheden som disse gentagne overenskomstsejre. Selvom vi i dag tager 37-timers ugen for givet, krævede rejsen fra 42,5 timer til 37 timer hele 22 år med hårde forhandlinger, strejker og kompromiser. Det var ikke gratis.

Hvorfor forveksler mange 42 timers arbejdsuge med andre årstal?

Forvirringen omkring hvornår blev arbejdstiden sat ned til 42,5 timer skyldes primært, at Danmark aldrig havde en officiel norm på præcis 42,0 timer, men derimod 42,5 timer fra 1968 til 1970. I daglig tale runder de fleste mennesker tallet ned til 42 timer, hvilket gør det svært at finde det præcise årstal i historiebøgerne.

I virkeligheden er det helt naturligt, at tallene flyder sammen i hukommelsen, når man kigger tilbage på perioden fra 1966 til 1974, hvor timetallet ændrede sig hele fire gange. Mange forveksler også overenskomståret 1967 med ikrafttrædelsesåret 1968 - og det er faktisk en vigtig skelnen, fordi aftalen blev underskrevet i 1967, men først kunne mærkes på arbejdspladserne i 1968. Tænk over det. Hvis du leder efter 42 timer i gamle arkiver, leder du efter et spøgelsestal, der i virkeligheden hed 42,5 timer.

Sammenligning af arbejdsugens længde i Danmark: 1966 til 1990

Perioden 1966-1967 (44 til 43 timer)

• Typisk fordelt på 5,5 til 6 dage om ugen med lørdagsarbejde
• Gradvis tilpasning efter 1950'ernes nedtrapning fra 48-timers ugen
• 44 timer i 1966, nedsat med en halv time til 43 timer i 1967

Overgangen i 1968 (42,5 timer)

• Gennembrud for den frie lørdag og en samlet weekend for lønmodtagere
• Resultat af overenskomstforhandlingerne i 1967 med fuld lønkompensation
• 42,5 timer om ugen (ofte omtalt i folkemunde som 42-timers ugen)

Perioden 1974-1990 (40 til 37 timer)

• Fast femdages arbejdsuge fra mandag til fredag
• Fokus på velfærd, balance mellem arbejdsliv og fritid samt ligestilling
• 40 timer i 1974, efterfulgt af trinvis nedtrapning til 37 timer i 1990

Fra seksdages uge til fri lørdag på værftet i Odense

Henrik, en 34-årig skibsbygger i Odense i slutningen af 1960'erne, arbejdede på en 44-timers uge, hvilket betød mødepligt hver lørdag formiddag. Han var udmattet i weekenderne og havde svært ved at finde overskud til familien efter tunge vagter ved stålværket.

Da arbejdstiden i 1967 blev sat ned til 43 timer, forsøgte værftet først blot at korte en halv time af fredag eftermiddag. For Henrik føltes det ikke som nogen reel lettelse, fordi han stadig skulle tidligt op og cykle på arbejde om lørdagen.

Gennembruddet kom i 1968, da overenskomsten fra 1967 trådte i kraft med 42,5 timer, og ledelsen og tillidsfolkene omlagde vagtplanen til fem længere hverdage. Pludselig var lørdagen helt fri.

Efter omlægningen i 1968 fik Henrik to sammenhængende fridage hver uge, hvilket mindskede hans fysiske træthed markant og gav ham tid til at istandsætte sit hus i weekenderne.