Kan man tage sin mands mellemnavn?

Kan man tage sin mands mellemnavn? Åh, det spørgsmål har jeg da virkelig tumlet med! Jeg har altid syntes, at Peters mellemnavn, “August”, var så smukt – en sådan varm, sommerlig lyd. Ville det ikke være fantastisk at bære en lille smule af ham, altid med mig? Altså, udover den kærlighed, selvfølgelig, den er jo allerede indbygget i sjælen!

Men nej, åbenbart kan man ikke bare sådan lige… stjæle et mellemnavn. Eller, stjæle er måske lidt voldsomt – låne? Adoptere? Jeg ved det ikke. Jeg har hørt fra en veninde, Lene, at hun spurgte på rådhuset, da de giftede sig. De havde en masse skøre idéer, Lene og Lars – blandt andet om at kombinere efternavne, lidt som en blanding af to fantastiske chokoladekager. Men mellemnavne? Nej, det var ikke en mulighed. Desværre. Det er da lidt ærgerligt, ikke?

Jeg forestiller mig, det er en eller anden regel fra 1800-tallet, noget med at beskytte familiens rene slægtslinje eller sådan noget. Lidt gammeldags, synes jeg. Men sådan er loven vel, skarp og ubønhørlig. Så der er vist kun tilbage at klynge sig til min kærlighed til Peter August, og måske huske på det smukke navn, når jeg ser en solnedgang i august. Eller drikker en lækker august-øl, nu hvor vi er ved det.