I hvilket land ligger Nordpolen?

I hvilket land ligger nordpolen? Geografisk placering

Mange spekulerer på, i hvilket land ligger nordpolen, og hvem der reelt har retten til dette iskolde område. At forstå de geografiske og internationale regler for Arktis hjælper med at afklare udbredte misforståelser. Læs videre for at lære om den præcise placering og de globale aftaler.

Hvilket land ligger Nordpolen i?

Det korte svar er, at Nordpolen ikke ligger i noget land, og intet land ejer punktet. Den geografiske nordpol befinder sig midt i Det Nordlige Ishav på en flydende isflage, hvilket betyder, at der ikke er tale om fast jord, som en suveræn stat kan erklære herredømme over.

Spørgsmålet om Nordpolens placering og tilhørsforhold kan dog nemt misforstås, da det afhænger meget af den specifikke kontekst og internationale havret. Selvom selve polpunktet er neutralt internationalt territorium, er det omgivet af en række arktiske landområder, som tilhører specifikke nationer. Nordkysterne af Rusland, Canada og Alaska (USA) samt store dele af Island og hele Grønland (Danmark) udgør de landmasser, der indkranser det arktiske havområde.

Når man taler om den geografiske placering, ligger punktet helt nøjagtigt i det centrale Arktis, hvor alle Jordens længdekredse mødes. Det betyder også, at uanset hvilken retning du kigger fra Nordpolen, kigger du mod syd. Farvandet her er dækket af drivende pakis, og havbunden under isen befinder sig i en dybde af cirka 4.087 meter.

Hvem ejer eller gør krav på Nordpolen?

Selvom selve overfladen på Nordpolen ikke kan ejes, er situationen under havbunden en helt anden. Ifølge FNs Havretskonvention har kyststater som udgangspunkt ret til en eksklusiv økonomisk zone, der strækker sig 200 sømil - svarende til cirka 370 kilometer - ud fra deres kystlinje.

Hvis et land kan dokumentere, at dets kontinentalsokkel strækker sig geologisk længere ud end de standardiserede 370 kilometer, kan det indsende et videnskabeligt krav til FN om at udvide råderetten over havbunden. Dette har ført til en langvarig diplomatisk og videnskabelig proces, hvor flere af de fem arktiske kyststater - Danmark (via Grønland), Rusland, Canada, Norge og USA - forsøger at kortlægge undergrunden for at sikre sig rettighederne til potentielle naturressourcer.

I min tid som geografisk skribent har jeg fulgt denne proces tæt, og det slår mig altid, hvor overraskede folk bliver over de enorme afstande og arealer, der spilles om. Tag for eksempel Rigsfællesskabet: Grønland og Danmark indleverede i sin tid et historisk krav til FN på et gigantisk havbundsområde i Arktis på intet mindre end 895.000 kvadratkilometer. Dette område inkluderer selve Nordpolen og er mere end 20 gange større end Danmarks eget landareal.

Men her er det vigtigt at holde tungen lige i munden. Selvom et land får godkendt sit krav på havbunden af FNs Havretskommission, betyder det ikke, at de ejer selve Nordpolen som et territorium. Det giver dem udelukkende en eksklusiv ret til at udforske og eventuelt udvide de råstoffer, der ligger begravet dybt nede i undergrunden - herunder olie, gas og metaller.

Hvor tæt er de arktiske lande på polpunktet?

For at forstå hvorfor visse lande føler et stærkt historisk og geologisk ejerskab over regionen, kan man kaste et blik på de fysiske afstande. Den geografiske nordpol ligger langt tættere på visse landmasser end andre. Verdens absolut nordligste fastlandspunkt og øer befinder sig i det nordligste Grønland og hvilket land ejer nordpolen eller lignende områder som Canada.

Det nordligste landområde i verden er Kap Morris Jesup, som er beliggende på Grønlands nordkyst. Dette øde, vindblæste sted befinder sig blot cirka 740 kilometer syd for selve Nordpolen. Det er denne ekstreme geografiske nærhed, som danner det naturvidenskabelige fundament for, at Rigsfællesskabet kan argumentere for, at den undersøiske højderyg, Lomonosov-ryggen, er en naturlig geologisk forlængelse af Grønland.

Til sammenligning må andre store arktiske nationer se sig overhalet i ren nærhed, selvom de har enorme kystlinjer mod syd. For eksempel ligger den canadiske ø Nunavut og de nordligste øgrupper i Rusland markant længere væk fra selve polpunktet end den grønlandske nordspids. Alligevel har hvor ligger nordpolen og lignende overvejelser ført til, at Rusland og Canada også har indsendt overlappende videnskabelige krav til FN, hvilket betyder, at kommissionen skal bruge mange år på at vurdere de forskellige geologiske målinger over havbunden.

Nordpolen mod Sydpolen: Hvad er forskellen?

Selvom begge poler repræsenterer Jordens to ekstremer, er deres geografiske og politiske opbygning fundamentalt forskellige.

Nordpolen

1. Internationalt farvand, hvor kyststater kæmper om havbunden via FN's Havretskonvention
2. Et isdækket hav (Det Nordlige Ishav) omgivet af kontinenter og landområder
3. Ingen permanent menneskelig beboelse på selve polen, men omgivet af beboede arktiske egne

Sydpolen

1. Beskyttet af Antarktistraktaten, som fastslår, at området ikke tilhører nogen og kun må bruges til fredelige formål
2. Et enormt, selvstændigt kontinent (Antarktis) dækket af en tyk iskappe over fast klippegrund
3. Huser permanente forskningsstationer, hvor videnskabsfolk bor og arbejder i kortere eller længere perioder

Ekspeditionslederen Lars og kampen mod pakisen

Lars, en erfaren dansk arktisk guide på 42 år, planlagde en videnskabelig ekspedition, der skulle tage turen fra Grønlands nordkyst til Nordpolen på ski. Hans største udfordring var den udbredte misforståelse blandt hans sponsorer om, at han bare skulle krydse en stabil, fast hvid flade.

Da holdet ramte isen nord for Kap Morris Jesup, ramte virkeligheden dem som et chok. Isen var i konstant, aggressiv bevægelse på grund af havstrømme og vind, hvilket skabte enorme skrueisvolde, som de skulle slæbe deres 120 kilo tunge slæder over.

Efter to ugers ekstrem udmattelse opdagede Lars, at de på grund af den såkaldte 'negative drift' faktisk bevægede sig bagud om natten, når de sov. De mistede flere kilometers fremskridt hver eneste nat, fordi hele det ocean, de stod på, gled mod syd.

Lars indså, at de var nødt til at ændre strategi og øge deres daglige march til 14 timer for at udkonkurrere isens drift. De nåede polpunktet efter 48 dages hårdt slid, men i stedet for at plante et flag på fast grund, kunne Lars stå med sin GPS og se koordinaterne ændre sig under hans fødder, mens isflagen drev videre.