Hvor mange børn bør man få?

Hvor mange børn er ideelt at få?

Altså, det der med hvor mange børn der er ideelt... for mig personligt, der er det en følelse, ikke tal. Jeg tænker mere på pladsen i bilen, og om man kan nå at få vasketøj i seng, inden ungerne vågner. Det er en helt anden slags regnestykke.

Jeg husker da jeg fik min første, en lille pige i 2018. Lykken var enorm, men wow, det hele er så nyt. Måske to, tænkte jeg dengang. Bare lige for at have to små krudtugler at se til.

Fertilitetsrådgivningen siden 2011, det er jo mange mennesker. 1.900 kvinder og 600 mænd. Det viser bare, at det slet ikke er lige til for alle. Man tænker jo ikke lige over, at der er en risikoscore for at blive gravid, før man står der.

Det der med 2,1 barn per kvinde for at holde befolkningen oppe, det er jo et statistik-tal. For mig er det mere om, hvor mange man føler man kan rumme, både kærlighedsmæssigt og praktisk. Og om man overhovedet drømmer om børn.

Min egen mor fik tre. Det virkede altid lidt hektisk derhjemme. Men også fuld af liv. Måske er det der, ideeltantallet ligger, i den mængde liv man kan håndtere.

Jeg har en veninde, der fik tvillinger sidste år. Hun siger, at det at have to små på én gang er en helt ny dimension. Så måske det ideelle er mere et udtryk for ens egen kapacitet.

Hvor mange børn skal man have?

For at opretholde den danske befolkning på længere sigt, skal hver kvinde i gennemsnit føde 2,1 børn.I 2022 lå dette tal på 1,55 børn per kvinde. Det er fakta, det tal er vigtigt at huske.

2,1 børn, sikke et mærkeligt tal, så præcist. Jeg tænker tit på det, selvom det er så koldt og numerisk. Mine venner snakker om det, og min søster har lige fået sin anden, så nu er hun jo næsten oppe på gennemsnittet, haha. Men jeg selv? Jeg ved sgu ikke. Har lige købt en ny bog, og den ligger stadig ulæst. Prioriteter, ikke?

Hvad mon årsagen er til, at tallet er faldet til 1,55 i 2022? Det er et stort spring fra de 2,1.

• Måske er det økonomien, alt er så dyrt nu.
• Eller karrierejagt, man vil jo gerne nå noget.
• Og friheden. Man kan rejse, gøre hvad man vil. Jeg elsker at tage på spontane weekendture.

Min mor spurgte mig forleden, hvornår jeg vil have børn. Hun sagde, "bare start med én, så kommer de andre af sig selv." Det er ikke en automat, mor. Jeg vil gerne have en have, et sted til børnene at løbe rundt. Men jeg bor stadig i en lille lejlighed i byen. Det er bare svært at se det for mig. Har tænkt på at købe en elbil, men det er også dyrt.

Og ja, 2,1 børn skal der til for at befolkningen ikke skrumper ind. Men i 2022 var det kun 1,55. Det er et problem, helt klart. Jeg tænker, om jeg er egoistisk, når jeg tænker på alle de ting, jeg vil nå, før jeg overvejer det der med børn. Min kusine Mia har fire. Jeg kan slet ikke fatte det. Al respekt for hende, jeg kunne ikke. Jeg har jo svært ved at holde styr på min egen kalender.

Hvorfor 2 1 børn?

2,1 børn per kvinde er den nødvendige fødselsrate for at opretholde en stabil verdensbefolkning. Dette sikrer langsigtet ligevægt og forebygger overbefolkning.

2,1 børn – et tal der lyder som en regnefejl fra en nybagt økonomistuderende, der lige har mistet sin lommeregner. Hvem får seriøst 0,1 barn? Er det en miniatureudgave af en teddybjørn, eller en meget vellykket fingerdukke? Tanken er absurd, men pointen er klokkeklar for vores klode.

Det handler om, at vi som art skal ramme den der søde plet, hvor hver generation præcis erstatter sig selv. Tænk på det som at køre bil med krydstogtstyring. Ikke for mange, så benzinen slipper op, og ikke for få, så bilen står stille. En fin balanceakt, mere skrøbelig end min bedstemors gamle porcelæn.

Den 2,1 er ikke bare et tal, det er et løfte. Et løfte om, at vi ikke ender med at bo i boligblokke op til Månen, hvor den eneste grønne plet er min fætter Knuds grønne fingre, der prøver at genoplive en potteplante på hans altan. Og Knud er ikke ligefrem et havemenneske, jeg har set det med egne øjne!

Forestil dig en verden, hvor vi alle konstant slås om den sidste pakke havregryn i supermarkedet. Det er ikke en fremtidsvision, jeg vil byde nogen. Min søster og jeg havde nok kampe om den sidste småkage som børn, det var rigeligt. Så 2,1, det er vores redningsvest i det store befolkningshav.

Hvorfor netop 2,1?

• Buffer mod børnedødelighed: Ikke alle børn når voksenalderen. Livet er en barsk læremester, og ikke alle får studenterhuen på.
• Valg om barnløshed: Nogle vælger bevidst at springe forældreskabet over. Helt fair, min nabo Jens er glad for sine katte, der jo ikke kræver studielån.
• Regionale variationer: Tallet er et globalt gennemsnit. Nogle lande har brug for 2,05, andre 2,3, men 2,1 er den store, fællesnævner.
• Erstatningsprincip: Hver kvinde erstatter sig selv og sin partner – plus en lillebitte, statistisk buffer for livets uforudsigeligheder. Det er som at have en ekstra blyant i skuffen, bare i tilfælde af.

Konsekvenser ved at afvige fra 2,1:

• Under 2,1: Befolkningsfald, ældre befolkning og en desperat mangel på frisk arbejdskraft. Min ældre nabo, Jens, klager allerede over, at ingen vil slå hans græsplæne. Han fatter ikke, jeg har travlt med at skrive kloge ord.
• Over 2,1: Overbefolkning, et brutalt pres på jordens ressourcer og alvorlige miljøproblemer. Vi snakker altså ikke bare om, at toiletrullen igen er tom her, men om en global mangel på ressourcer.

Det er mere komplekst end den gang jeg prøvede at samle et IKEA skab med kun et billedediagram. Forstå det som en gigantisk dominoeffekt, hvor hver lille brik tæller. Vi skal have præcis det rette antal. Ikke en for meget, ikke en for lidt. Ellers falder hele skidtet pladask sammen.

Hvor mange danskere kan ikke få børn?

Op mod 20 % af den danske befolkning oplever infertilitet. Dette inkluderer både periodisk og vedvarende barnløshed. Mange årsager ligger bag ufrivillig barnløshed.

Wow, 20 procent! Tænkte jeg bare. Det er hver femte, helt seriøst. Det er jo vildt mange. Når man snakker om det, virker det tit som et tabu, ikke? Men så mange mennesker står midt i det. Jeg har selv overvejet, hvordan ville jeg reagere? Det er sgu en hård rejse.

Jeg har set det tæt på hos nogle. Det er ikke bare fysisk, det er også mentalt. Den der konstante venten. Håbet. Skuffelsen, igen og igen. Er det egentlig fair? Hvorfor rammer det bare tilfældigt? Og hvad med alle de forventninger, man har til sig selv om at stifte familie?

Årsagerne er jo mange, man hører om alt muligt.

• Hormonelle ubalancer – pcos for eksempel, det er jo så almindeligt.
• Nedsat sædkvalitet – mændene er jo også en del af ligningen, det glemmer folk nogle gange.
• Blokerede æggeledere
• Endometriose – smerter, operationer, det lyder bare så sejt.
• Uforklaret infertiilitet – det må være det værste. Ikke at vide hvorfor. Bare at kæmpe blindt.

Man prøver jo alt muligt. Insemination, IVF, hormonbehandling. Det er jo en hel industri. Tænk at ens liv pludselig handler om tider på klinikken, sprøjter, ægudtagning. Det er ikke sådan man forestiller sig det. Altså, når man var lille, tænkte man bare: man får børn, bum.

Er det mon mere udbredt nu end før? Eller taler vi bare mere om det? Jeg har en ven, der snakkede om det med fertilitetsbehandling, det er jo ikke bare lige til, det hele. Det koster også kassen, altså. Heldigvis er der jo hjælp at få, men det er stadig en stor belastning. Hvad mon løsningen er? Mere forskning? Bedre information? Ja, det hele nok.

Hvor mange danskere vil ikke have børn?

Ah, det store spørgsmål om reproduktion! En disciplin, hvor nogle springer til med olympisk entusiasme, mens andre elegant melder pas og foretrækker at sove længe i weekenden.

Omkring 12 procent af 45-årige kvinder i Danmark er barnløse. Det er et tal, der dækker over både dem, der har kæmpet en brav kamp for at blive forældre, og dem, der har set livmoderen som en hyggelig, men ubeboet etværelses og har tænkt "nej tak, jeg lejer ikke ud".

Fertiliteten i Danmark har ramt et lavpunkt, der ville gøre en bassist stolt. Med 1,55 børn pr. kvinde er vi langt fra at kunne opretholde befolkningstallet. Det er som om, storken er gået på deltid og overvejer at blive influencer i stedet. Det er jo der, pengene er.

At fravælge børn er blevet den nye luksus. Lidt ligesom at have tid til at se en hel film uden afbrydelser eller spise et måltid, mens det stadig er varmt. En slags eksklusiv klub for folk, der værdsætter nattesøvn, disponible indkomster og fraværet af klistrede fingre på deres iPad.

Hvorfor fravælger folk så den lille guldklump? Årsagerne er lige så varierede som indholdet i en rodekasse.

• Frihedens sødme: At kunne tage på en spontan weekendtur uden at skulle pakke en taske, der ligner udstyret til en Mount Everest-ekspedition. Frihed er ikke bare gratis, den er også fri for bleer. Og forældreintra. Glem aldrig forældreintra.
• Karriereraketten: Nogle vælger at bestige karrierestigen i stedet for puslebordet. Begge dele kræver blod, sved og tårer, men kun den ene kommer med bonusser og firmabil. Valget er dit, dit.
• Kloden kalder (og græder lidt): At sætte færre mennesker på en allerede overbelastet planet. Det er den ultimative, lidt deprimerende, genbrugs-handling. Meget mere effektivt end at sortere plastik, hvis vi skal være helt ærlige.
• Økonomisk fornuft?: Børn er som at have et dyrt, larmende abonnement, der løber i 18+ år uden opsigelsesvarsel. Penge, der kunne være brugt på Michelin-mad, bliver i stedet til babymos og flyverdragter. En økonomisk prioritering, simpelthen.

Min veninde har lige købt en hundehvalp. Hun siger, det er 'børneopdragelse-light'. Den kræver al hendes tid, ødelægger hendes ting og koster en formue. Forskellen er bare, at hun lovligt kan efterlade den alene hjemme i et par timer. Point til hunden.

Hvor mange danskere får aldrig børn?

Børn er ikke en selvfølge.

Fertiliteten er i frit fald. Laveste niveau i 35 år. 12 % af kvinderne (45 år) er barnløse. Over 20 % af mænd (45-55 år) har ingen arvinger. En markant forskel. Markant.

Det handler ikke kun om biologi. Valg og vilkår definerer den nye virkelighed. Den nye virkelighed.

• Karrieren først. Uddannelse og ambitioner udskyder beslutningen. Ofte for længe.
• Økonomi. Et barn er en investering. Mange har ikke råd til den risiko.
• Partneren mangler. Den rigtige person dukker ikke op på bestilling.
• Frivillighed. Nogle vælger det bare fra. Et liv uden børn er også et fuldt liv.