Hvem ejer Forbrugerrådet Tænk?

Hvem ejer Forbrugerrådet Tænk? Uafhængig medlemsorganisation

At forstå hvem ejer forbrugerrådet tænk sikrer indsigt i uafhængigheden. Læs her hvordan organisationen er opbygget.

Hvem ejer Forbrugerrådet Tænk?

Forbrugerrådet Tænk er ikke ejet af en enkelt person, en privat virksomhed eller den danske stat. Det er en fuldstændig uafhængig medlemsorganisation og NGO (non-governmental organization), som er demokratisk opbygget. I praksis betyder det, at organisationen ejes og drives af sine mange tusinde medlemmer. Målet er altid det samme - at beskytte og rådgive de danske forbrugere.

Mange tror fejlagtigt, at det er et statsligt organ. Det er en klar misforståelse. Organisationen repræsenterer i stedet en bred demokratisk samling af over 90.000 personlige medlemmer forbrugerrådet tænk, som betaler et fast kontingent for at støtte arbejdet. Derudover støttes foreningen af mere end 20 landsdækkende medlemsorganisationer - herunder Cyklistforbundet og Alkohol og Samfund - hvilket betyder, at foreningen reelt taler på vegne af over 1.500.000 danskere.

Da jeg selv startede med at bruge deres test for år tilbage, troede jeg blindt på, at alt var finansieret af staten. Virkeligheden var dog en anden. Den uafhængige struktur er nemlig hele fundamentet for, at de kan teste produkter uden at være i lommen på producenterne. Det er ret unikt.

Er Forbrugerrådet Tænk offentligt eller privat styret?

Forbrugerrådet Tænk styres via et internt demokrati og er hverken en offentlig styrelse eller en almindelig kommerciel forretning. Den øverste myndighed i foreningen kaldes for Rådsforsamlingen. Denne forsamling består både af repræsentanter fra de tilknyttede medlemsorganisationer og valgte delegerede for de mange personlige medlemmer. Det er dem, der godkender regnskaberne og udstikker kursen.

Det er Rådsforsamlingen, som vælger den overordnede bestyrelse. Bestyrelsen ansætter efterfølgende den daglige ledelse. I slutningen af 2024 blev Jesper Olsen valgt som den nye formand for bestyrelsen, mens Winni Grosbøll varetager rollen som administrerende direktør. Denne opbygning sikrer, at ingen eksterne investorer kan købe sig til indflydelse på ledelsens beslutninger.

Hvordan finansieres Forbrugerrådet Tænk?

Forbrugerrådet Tænk finansierer sit arbejde gennem en kombination af medlemskontingenter, fondsbevillinger og et statsligt tilskud, men afviser konsekvent kommercielle annoncekroner. Det er helt afgørende for troværdigheden. Forbrugerne skal kunne stole på, at en vaskemaskine eller en cykelhjelm ikke vinder en test, fordi producenten har betalt for en reklameplads.

Den største del af indtægterne kommer direkte fra forbrugerne selv. Kontingenter og salg af det trykte magasin samt digitale test-abonnementer dækker omkring 54% af den samlede økonomi. Eksterne fonde og partnere bidrager med cirka 28% af indtægterne - ofte øremærket til konkrete samfundsprojekter. Et godt eksempel er TrygFondens støtte til udviklingen og driften af appen Mit digitale selvforsvar, som hjælper danskerne mod online svindel.

Endelig modtager foreningen omkring 15% af sine midler via en fast bevilling på finansloven. Staten giver dette tilskud, fordi uafhængig forbrugerrådet tænk finansiering anses for at være en vigtig samfundsopgave i Danmark. Selvom staten sender penge, har politikerne ingen indflydelse på, hvilke produkter der testes, eller hvad konklusionerne bliver.

Oversigt over indtægtskilder

Medlemmer og abonnementer

Kontingenter, salg af magasinet og digitale abonnementer på test

Sikrer den grundlæggende drift og finansiering af uvildige laboratorietest

Udgør cirka 54% af økonomien

Fonde og eksterne partnere

Støtte fra almennyttige fonde til specifikke formål

Finansierer særlige indsatser som appen Mit digitale selvforsvar

Udgør cirka 28% af økonomien

Finanslovsbevilling

Årligt statsligt tilskud bevilget af Folketinget

Sikrer adgang til gratis, grundlæggende rådgivning for alle borgere

Udgør cirka 15% af økonomien

Helle og kampen mod det uoverskuelige abonnementsvilkår

Helle, en 45-årig skolelærer fra Odense, følte sig fuldstændig magtesløs, da hun faldt i en digital abonnementsfælde efter at have købt en billig ansigtscreme på nettet. Hun forsøgte selv at kontakte firmaet, men mødte kun lukkede døre og automatiske mailsvar.

Først overvejede hun bare at betale de månedlige træk på 299 kroner for at slippe for besværet, selvom det føltes som et nederlag. Hendes bankrådgiver foreslog at spærre kortet, men det løste ikke selve det juridiske krav fra firmaet.

Vendepunktet kom, da hun loggede ind på Forbrugerrådet Tænks rådgivningssider via sit medlemskab. Her fandt hun en trin for trin guide og en præcis skabelon til en skriftlig indsigelse mod uventede abonnementsaftaler.

Efter at have sendt den korrekte formulering stoppede firmaet alle træk inden for 5 hverdage og annullerede kravet. Helle sparede over 1.200 kroner det år og lærte, at den kollektive forbrugerstemme har reel magt.