Hvorfor blinker himlen?

Hvorfor blinker himlen? Videnskaben bag stjernelyset

Mange undrer sig over hvorfor blinker himlen og de fjerne stjerner på en klar nat. Dette fascinerende naturfænomen skyldes primært de komplekse atmosfæriske forhold omkring jorden. Forståelse af lysets fascinerende rejse gennem atmosfæren hjælper med at beskytte mod udbredte astronomiske misforståelser under stjernekiggeri.

Hvorfor blinker himlen når vi kigger på stjernerne?

Når du kigger op på en klar nattehimmel, kan det virke som om hele himlen og dens stjerner står og blinker om kap. Dette fænomen kan skyldes flere forskellige faktorer i naturen, men det handler primært om, hvordan hvorfor blinker himlen og dens lys bevæger sig ned til vores øjne. Svaret ligger ikke i selve stjernerne, men i den usynlige luft, der omgiver vores planet. Atmosfæren er nemlig ikke en homogen masse, men består i stedet af skiftende lag med forskellige temperaturer og tætheder.

Atmosfæren består af skiftende lag, og de mest urolige luftlag findes primært i de nederste 12 kilometer. Når det tynde stjernelys rammer disse bevægelige luftlag, bliver lysstrålerne konstant afbøjet i forskellige retninger. Denne konstante og lynhurtige afbøjning kaldes for atmosfærisk refraktion eller scintillation. For os på Jorden ser det ud som om, hvorfor blinker stjernerne og skifter lysstyrke eller endda skifter farve i brøkdele af et sekund. Men der er en kritisk forskel på, hvordan stjerner og planeter lyser, som mange overser - jeg vil forklare denne forskel i afsnittet om planeter nedenfor.

Hvorfor blinker Sirius mere end andre stjerner?

Nogle stjerner skiller sig ud ved at blinke langt voldsommere end resten af nattehimlen. hvorfor blinker Sirius, som er den klareste stjerne på den nordlige himmelkugle, er et perfekt eksempel på dette. Fordi Sirius lyser så kraftigt, lægger vores øjne meget nemmere mærke til de små ændringer i dens lys. Når dens intense, hvide lys rammer de urolige luftlag, spredes lyset som i et prisme. Dette kan få Sirius til at blinke i et spektakulært farveorgie af både røde, blå og grønne nuancer, især når den står lavt.

Det hele bevæger sig. Jo lavere et himmellegeme står på himlen, jo mere skal lyset kæmpe sig igennem. Astronomer oplever, at scintillationen mindskes markant, når et himmellegeme står mere end 30 grader over horisonten. Når du kigger mod horisonten, skal stjernelys og atmosfære passere igennem et langt tykkere lag af atmosfæren, end når du kigger direkte op mod zenit. Den øgede mængde luft og turbulens tæt ved jorden forstårker blinkeffekten i en sådan grad, at det nogle gange kan se ud som om, hele himlen flimrer uroligt.

Hvorfor blinker planeter ikke på samme måde?

Her er den biologiske og astronomiske forklaring på den forskel, jeg nævnte tidligere. Selvom planeter som Jupiter, Venus og Mars også sender lys ned til os, hvorfor blinker planeter ikke på samme måde, men sjældent blinker. Det skyldes udelukkende deres afstand til Jorden. Stjerner er placeret ekstremt langt væk, hvilket gør dem til punktformede lyskilder i vores teleskoper og øjne. Deres lysstråle er tynd som en sytråd, og derfor skal der kun en lille luftlomme til at afbøje hele strålen.

Planeterne er derimod vores kosmiske naboer. Selvom de ser små ud, fungerer de som små, udstrakte skiver af lys frem for enkelte punkter. Når planeternes brede lysstråler rammer atmosfæren, bliver de forskellige kanter af lysstrålen afbøjet i forskellige retninger på samme tid. Disse afbøjninger udligner hinanden i en konstant proces. Resultatet er et stabilt, roligt og fast lys, som gør det nemt at skelne en planet fra en stjerne med det blotte øje.

Himmellegemer og deres blinkeeffekt

Ikke alt på nattehimlen blinker på samme måde. Her er en oversigt over, hvordan forskellige objekter opfører sig.

Fikserede stjerner

- Meget høj, især tæt på horisonten hvor luftlaget er tykt

- Kan skifte hurtigt mellem farver som rød og blå ved kraftig uro

- Enkeltstående og punktformet på grund af den enorme afstand

Planeter

- Næsten ikke-eksisterende under normale atmosfæriske forhold

- Lyser stabilt med en fast, rolig farve som gul eller hvid

- Udstrakte skiver af lys, da de er meget tættere på Jorden

Sofies første observation fra altanen i Aarhus

Sofie, en 24-årig studerende fra Aarhus, ville kigge på stjerner fra sin altan midt i byen, men blev frustreret over det flimrende lys. Hun troede først, at hendes nye teleskop var defekt på grund af de slørede billeder.

Hendes første forsøg var at indstille linsen igen og igen, men billedet forblev uroligt og hoppede rundt. Hun vidste ikke, at den varme luft fra byens tage steg op og skabte ekstrem turbulens lige foran teleskopet.

Hun tog i stedet ud til en kølig lysning i Riis Skov langt væk fra asfalten og byens varme huse. Her rettede hun teleskopet mod objekter højere oppe på himlen frem for lige over tagryggene.

Efter denne enkle justering oplevede hun en markant forbedring af billedets skarphed. Det urolige blinken forsvandt næsten helt, hvilket gjorde det muligt at se Jupiters bælter klart for første gang.