Hvordan defineres solopgang?

Hvordan defineres solopgang? Det spørgsmål har jeg faktisk selv tænkt over mange gange. Jeg husker tydeligt en morgen i Skotland, tågen hang tung og klamrende, men så… bam, der var den, en lille stribe guld der bryder igennem, solskiven der titter frem som et forsigtigt barn. Det var magisk!

Det er jo sådan, at solopgang, officielt, altså, defineres som det øjeblik, hvor den øverste kant af solen dukker op over horisonten. Simpelthen. Men er det virkelig bare dét? Er det bare en teknisk definition, eller er det noget mere?

Det markerer jo starten på en ny dag, siger de. Og ja, selvfølgelig gør det det, på en eller anden måde. Men der er en stor forskel på at sige at det er starten på en ny dag, og så føle det i kroppen. Jeg ved ikke med jer andre, men for mig, for mig er solopgang mere end bare en teknisk begivenhed. Det er en følelse, en fornyelse, en chance for at starte forfra.

Tidspunktet varierer jo, det er klart. Afhængigt af hvor man bor – jeg havde en veninde i Norge, og der var solopgang klokken to om eftermiddagen i vintermånederne, helt vildt! – årstiden, og selvfølgelig om der er et bjerg i vejen. Altså, 80% af jordens befolkning oplever at solen står op et sted mellem kl. 5 og kl. 8, har jeg læst engang, det er jo ret sindssygt at tænke på. Men selv om tallene er der, så er det jo min egen oplevelse af den der sol der kommer op, der tæller mest, ikke? Det er jo den, jeg husker.