Hvor stor del af Grønland er dækket af is?

Hvor stor del af Grønland er dækket af is: 80% dækket

hvor stor del af grønland er dækket af is påvirker både det globale klima og landets naturforhold markant.
Forståelse af det præcise forhold mellem de enorme ismasser og de isfrie kyststrækninger giver vigtig indsigt i klodens ferskvandsreserver. Udforsk de nøjagtige geografiske opmålinger for at opnå klarhed om øens landskab.

Hvor stor del af Grønland er dækket af is?

Den enorme arktiske ø er i gennemsnit domineret af den mægtige indlandsis, som dækker omkring 80 procent af Grønlands samlede overflade.
Resten af landområdet udgør en smal, men livlig kystzone, hvor det meste af dyrelivet, plantelivet og den menneskelige befolkning er samlet.

Men hvad betyder denne enorme mængde is egentlig for landets geografi, klima og hverdag? Svaret gemmer sig i enorme mængder ferskvand, ekstreme vejrforhold og en fascinerende naturhistorie, som har formet øen gennem millioner af år.

Indlandsisens udbredelse og fysiske dimensioner

Indlandsisen dækker et areal på omkring 1,7 millioner kvadratkilometer, hvilket gør den til den næststørste iskappe på jorden, kun overgået af Antarktis.
Isen er så massiv og tung, at den i midten opnår en tykkelse på over tre kilometer.

For at forstå skalaen kan man sammenligne det med Danmarks areal - indlandsisen alene svarer til omtrent 40 gange det danske landareal.
Tunge tryk fra denne kolossale masse har presset jordskorpen så langt ned, at store dele af det indre Grønland faktisk ligger under havets overflade.

Hvor tyk er isen egentlig?

Isen er ujævnt fordelt. Længst inde på midten er den tykkest, mens den gradvist tynder ud mod kysterne, hvor den brydes op i gletsjere.
Det er herude, ved randzonen, at store isfjelde kælves ud i havene og fjordene.

Nogle gange glemmer man, hvor voldsomt det landskab egentlig er. Tyngdekraften presser konstant isen ud mod kysten i en langsom, ustoppelig bevægelse.

Det isfrie Grønland: Hvor livet udfolder sig

Selvom 80 procent er dækket af is, efterlader de resterende 20 procent et betydeligt isfrit areal på omkring 410.000 kvadratkilometer.
Dette areal svarer groft sagt til størrelsen på Sverige.

Det er her, i denne smalle kystzone, at alt liv på land udspiller sig.
Byer, bygder, veje, og fugle- samt dyreliv eksisterer udelukkende i disse randzoner, hvor der er adgang til åbent vand og mildere mikroklima om sommeren.

Hvorfor er nogle områder helt uden is?

Visse steder i mod nord, såsom Peary Land, er fuldstændig isfrie.
Det skyldes simpelthen, at luften her er så tør, at der ikke falder tilstrækkeligt med sne til at danne og vedligeholde en gletsjer eller iskappe.

Naturressourcer, fiskeri og turisme er fuldstændig afhængige af dette smalle, isfrie bælte, hvilket gør lokalområderne sårbare over for klimaændringer og miljømæssige forandringer.

Klimaforandringernes effekt på den grønlandske is

I løbet af de seneste årtier har forskere observeret markante ændringer i isens massebalance.
Snefaldet om vinteren kan ikke længere opveje det tab af is, der sker gennem smeltning og kælving om sommeren.

Siden 1979 er tusindvis af milliarder ton is forsvundet fra de store polarområder, hvilket direkte bidrager til stigninger i verdenshavene.
Hver centimeter havniveauet stiger, udsætter millioner af mennesker langs kyster globalt for øget risiko for oversvømmelser.

Hvad sker der, hvis alt smelter?

Det er et ofte stillet spørgsmål. Hvis hele den grønlandske indlandsis en dag smeltede fuldstændigt, ville det teoretisk set kunne hæve det globale havniveau med omkring 7 meter.

Selvom det er et scenarie langt ude i fremtiden, viser det med al tydelighed, hvor enorm en betydning denne ismasse har for hele klodens klimasystem og vandbalance.

Sammenligning: Indlandsisen mod det isfrie kystland

Indlandsisen (Indre Grønland)

• Ingen permanent bosættelse, kun forskningsstationer
• Arktisk ørken med ekstrem kulde og kraftig vind året rundt
• Dækker omkring 80 procent af landets samlede overflade
• Enorm højslette af kompakt sne og is op til 3 kilometer tyk

Det isfrie kystland (Ydre Grønland)

• Hjemsted for hele befolkningen samt alle byer og bygder
• Mildere kystklima med mulighed for lokalt planteliv og dyreliv
• Udgør de resterende ca. 20 procent af landarealet
• Bjergfuldt terræn, fjorde, dale og tundra med synligt grundfjeld

Ekspeditionen og virkeligheden ved isranden

Aleqa, en lokal biolog fra Nuuk, tog med et hold forskere ud til randen af indlandsisen for at måle afsmeltningen i løbet af sensommeren. Rejsen bød på uventede udfordringer med tæt tåke og pludselige snestorme i det ellers åbne landskab.

Første forsøg på at nå frem til målestationen slog fejl, da uforudset bølgegang og drivis blokerede for fjordkrydsningen, hvilket betød to dages ufrivillig ventetid i en kold teltlejr.

Da vejret endelig klarede op, tilpassede holdet ruten og udnyttede det lave vand til at komme tættere på gletsjerporten til fods over klipperne.

Resultatet gav vigtige målinger af, hvordan randzonen trækker sig tilbage, og mindede Aleqa om, hvor hurtigt det arktiske landskab ændrer karakter under moderne klimaforandringer.