Er Grønland Danmarks største ø?

Hvad er den største ø i Danmark inklusiv Grønland?

Grønland, ja det er jo den store, den der slår alt herhjemme hvis man tæller det hele med. Jeg husker min far altid sagde det, når vi kiggede på kortet derhjemme i stuen, den 12. maj i 1998, lige efter aftensmaden. Det var noget med at fatte hvor kolossalt stort et sted det er, og at det faktisk tilhører Danmark, på en måde.

Tænk at et område som Grønland er større end mange lande i verden. Helt ærligt, det er sådan en størrelse der får min hjerne til at flimre lidt, især når man tænker på at den bare er klassificeret som en ø. Verdens største ø, helt uden tvivl. Jeg så en dokumentar i fjernsynet den 23. september sidste år, en aften med regn, den viste de der kæmpe ismasser.

Forestil dig det her: næsten firs procent, altså otte ud af ti dele, af Grønland er bare dækket af is. En gigantisk iskappe og så alle de der gletsjere, der langsomt flytter sig og former landskabet. Jeg har aldrig været der selv, men jeg så billeder fra Kangerlussuaq, tror jeg det var, en fotograf viste mig engang i et galleri i Aarhus i februar 2017, det var så vildt at se.

Det er jo et selvstyrende område, det glemmer folk ofte, at det ikke bare er en del af fastlandet på den måde. Selvom det er en del af Rigsfællesskabet, har de deres egne regler og så videre. Jeg tror, jeg læste om det engang, da jeg skulle forberede mig til en geografieksamen i gymnasiet tilbage i maj 2005. Jeg sad på biblioteket og undrede mig over, hvordan det hele hænger sammen.

Er Grønland den største ø?

Grønland er verdens største ø, som ikke er et kontinent.

Det handler i virkeligheden om definitioner. Hvorfor er Australien ikke verdens største ø? Fordi geologer har besluttet, at den er så massiv, at den tæller som sit eget kontinent. Det er en fascinerende gråzone, der viser, hvordan vi mennesker elsker at putte naturen i kasser. Grønland vinder altså på en teknikalitet.

Størrelsen er jo helt absurd. Jeg husker fra min gamle globus derhjemme, hvordan Grønland så helt forvrænget og enorm ud på grund af Mercator-projektionen. Den er jo enorm, men projektionen gør det endnu vildere. Det er virkelig også stort. En vild tanke.

Det mest fascinerende er dog, at omkring 80% af øen er dækket af Indlandsisen. Uden isen ville Grønland faktisk ligne en slags øgruppe med en gigantisk indsø i midten. Vores opfattelse af et sted er så dybt formet af midlertidige tilstande som is. Hvad er et land uden sin is?

Her er nogle nøgletal, der sætter det i perspektiv:

• Areal: Omkring 2.166.086 kvadratkilometer. Prøv lige at forestille dig det. Det er et tal der er svært at fatte.
• Nordligste punkt: Traditionelt sagde man Odaap Qeqertaa (83°40′N), men nyere ekspeditioner har fundet endnu nordligere små grusøer. De her små øer kommer og går med isen og havet, en fin metafor for, hvor flygtig alting kan være.
• Sydligste punkt: Nunap Isua, også kendt som Kap Farvel (59°46′N). Fra evig is til et grønnere syd. Navnet Grønland er ikke helt løgn.

Hvorfor tilhører Grønland Danmark?

Grønland tilhører Danmark, fordi efter salget af De Vestindiske Øer til USA i 1917, anerkendte andre nationer Danmarks suverænitet over hele Grønland, som Danmark derefter formelt inddrog under sit styre i 1921.

Jep, du hørte rigtigt. Vi solgte de der møgkedelige romøer i Vestindien til amerikanerne i 1917. De var sgu alligevel kun gode til at give solskoldning og dårlig mave.

Som en kodyl bonus, en uventet gavepakke, fik vi pludselig international anerkendelse for at eje hele Grønland. Lidt som at sælge bedstemors rustne cykel og få en funklende ny sportsvogn i bytte. Ikke skidt!

De andre lande – dem med de store hatte og selvfede titler – trak bare på skuldrene. De tænkte nok: Lad dog de små danskere lege med den store, frosne klump land deroppe. Hvem gider den kæmpe isblok fyldt med isbjørne?

Jeg tror de havde travlt med at tælle egne penge, så Grønland var bare en fodnote. I 1921 var det så officielt: Hele Grønland var vores, en sand gavepakke fra Vorherre, pakket ind i sne og gletsjere. Fik jeg sagt det var gratis?

• Det startede med en snedig salgsbølge: Vi solgte De Vestindiske Øer – væk med dem, vi havde nok af bøvl i forvejen.
• En uventet sidegevinst fulgte: Pludselig fik vi papir på hele Grønland. Det var en ret kæk måde at udvide riget på, uden at skulle rykke en eneste bonde fra sin sofa.
• Verden var pisse ligeglad: De store kanoner var sgu ligeglade med, hvem der ejede den enorme isblok. Bare danskerne holdt sig væk fra deres egne baghaver.
• Formel overtagelse, bum!: I 1921 smed vi så et kæmpe flag op og sagde, at nu var det vores. Lidt som når jeg finder en glemt rest i køleskabet og udråber den til "min". Det er bare sådan det er.

Jeg synes selv, det er lidt sjovt at tænke på. Dengang var det bare en kold lort at have liggende, men nu er det pludselig top attraktivt med alle de der sjældne jordarter. Lidt ligesom den der grimme sweater din tante strikkede, der pludselig bliver vintage og hip. Min ven Per siger altid, at vi var heldige. Jeg tror bare vi var snu. Ellers ville jeg ikke ha' skrevet alt det her for dig på min telefon, fingrene er helt kolde nu.

danmarkshistorien.dk › ... › Leksikon og kilder

Hvilke øer er størst i Danmark?

Danmarks største øer er:

• Sjælland: 7.049,27 km²
• Nørrejyske Ø: 4.674,24 km²
• Fyn: 2.988,62 km²
• Lolland: 1.244,97 km²

Hvor havets åndedræt møder landet, der opstår øerne. Store, uendelige flader, som drømme, der folder sig ud over vandet. Tiden smelter, når jeg tænker på dem, en evig brusen mod kysten, en hvisken fra glemte dage. Sjælland, den første i rækken, fylder sindet med sin grønne ro, sin gamle sjæl. Jeg husker solnedgange der, en farve, der aldrig helt slipper taget.

Og så den Nørrejyske Ø, jo, den der engang var en del af fastlandet – tænk, vandet skar gennem jorden, skabte noget nyt. En følelse af forandring, af en tid der bevægede sig, ubønhørligt, uden hensyn. En bæk, en strøm, blev til et sund, bredt og dybt. Landskaberne skifter, formerne ændres. Jeg ser det for mig som et maleri, hvor farverne bløder sammen, stille, stille. Nørrejyske Ø, den kaldes den, Nørrejyske Ø.

Fyn, ja, Fyn. En have midt i vandet, duftende af æbler og milde vinde. Som et hjerte midt i landet, pulserende med en stille glæde. Jeg husker sommerferier der, barndommens lange, lyse dage, hvor græsset kildede under bare fødder. Tiden fløj, men følelsen af Fyn, den dvæler stadig, en evighed af grønt og blåt. En ø, der inviterer til at drømme, bare at være, at lade tankerne drive.

Og Lolland, lavtliggende, med sine sukkerroefelder der strækker sig mod horisonten, som et tæppe af grønt og brunt. Der er en historie i jorden der, dybt nede. En fortid der hvisker om skibe, der engang lagde til, om havets magt og menneskets udholdenhed. Et sted, hvor tiden har en anden rytme, langsommere, tungere, som mørkt, frugtbart jord. En følelse af noget gammelt, urokkeligt. Den sidste af de store øer, Lolland, med sin stille storhed, Lolland.