Hvor mange fugleedderkopper er der i Danmark?

Hvor mange fugleedderkopper i Danmark? Ingen verificeret data

Der findes kun én art af fugleedderkop i Danmark: den nordlige fugleedderkop (Atypus affinis). Det er en sjælden og skjultlevende art, der udelukkende findes på specifikke, varme og sandede lokaliteter. En præcis bestandstørrelse er ikke kendt, da arten lever det meste af sit liv under jorden, men den betragtes som en af Danmarks mest særprægede og specialiserede edderkopper.

Hvor mange fugleedderkopper er der i Danmark?

Svaret på spørgsmålet om, hvor mange fugleedderkopper der findes i Danmark, kan forstås på to måder, men det korte svar er: Der findes kun én vildtlevende art. Denne art er den nordlige fugleedderkop, videnskabeligt kendt som Atypus affinis, som er den eneste repræsentant for de egentlige fugleedderkopper i vores natur.

Selvom vi kun har én art, findes den i små, isolerede bestande spredt over landet. Den betragtes som sjælden, og fordi den lever det meste af sit liv i rør under jorden, er det de færreste danskere, der nogensinde har set en i det fri. I Danmark findes den primært på varme, sandede og sydvendte skråninger - steder hvor solen kan bage jorden op, hvilket er afgørende for dens overlevelse.

Den nordlige fugleedderkop: Danmarks skjulte jæger

Den nordlige fugleedderkop adskiller sig markant fra de husedderkopper, vi normalt møder i kælderen. Den tilhører gruppen af tapetserfugleedderkopper, hvilket refererer til den unikke måde, den bygger sit bo på. I stedet for et klassisk spindelvæv, væver den et 30-40 centimeter langt silkerør. ^[2] Omkring tre fjerdedele af dette rør er gravet ned i jorden, mens resten ligger kamufleret på overfladen som en lille pølse af spind og jord.

Jeg kan huske første gang, jeg forsøgte at finde en på en skråning ved Silkeborg. Jeg brugte to timer på at stirre ned i lyngen, før det gik op for mig, at jeg ledte efter noget, der lignede en beskidt snørestump. Det kræver virkelig tålmodighed. Når et insekt lander på den overjordiske del af røret, mærker edderkoppen vibrationerne, bider gennem silken med sine store giftkroge og trækker byttet ned i dybet. Det er en fascinerende, men brutal effektivitet.

Hvor i Danmark kan man finde dem?

Bestanden er ikke jævnt fordelt. Den nordlige fugleedderkop kræver helt specifikke habitatbetingelser, hvilket gør den til en såkaldt specialist. De fleste registrerede fund stammer fra det midt- og østjyske søhøjland samt kystnære områder med blottet sandjord. Men de er også fundet på Sjælland og Bornholm.

Her er en oversigt over de typiske steder, hvor arten trives: Sydvendte bakker: Skråninger der modtager maksimal solindstråling.
Heder og overdrev: Områder med lav vegetation og løs jordstruktur.
Kystskrænter: Hvor erosion holder jorden bar og varm.
Sandede vejkanter: I sjældne tilfælde kan de findes i uforstyrrede vejkanter med den rette jordtype.

Hvornår er der størst chance for at se en?

Hvis du vil se en danske fugleedderkopper uden at skulle grave (hvilket man bør undgå for ikke at ødelægge deres bo), skal du vente til efteråret. I september og oktober forlader de voksne hanner deres rør for at vandre ud og finde en hun. Det er det eneste tidspunkt, hvor de bevæger sig frit rundt på overfladen. Det er dog stadig lidt af et lykketræf at spotte dem.

Er den danske fugleedderkop farlig?

Det er et spørgsmål, der ofte dukker op, når ordet fugleedderkop nævnes. Men der er ingen grund til panik. Selvom dens giftkroge er usædvanligt store og peger nedad (i modsætning til de fleste andre edderkopper, hvor de krydser hinanden), er den ikke aggressiv over for mennesker. Men her er den kolde virkelighed: Hvis du provokerer den nok til at bide, vil det kunne mærkes.

Biddet beskrives typisk som værende på niveau med et hvepsestik. Der kan opstå lokal rødme og hævelse, men giften er ikke farlig for sunde voksne mennesker. Det største problem er faktisk dens sjældenhed - der findes ekstremt få dokumenterede tilfælde af bid i Danmark, simpelthen fordi vi så sjældent kommer i kontakt med dem. Men man skal selvfølgelig altid udvise respekt for vilde dyr. Især dem med store tænder.

Sammenligning af danske edderkopper

Nordlig fugleedderkop

1. Kan blive op til 8-10 år i naturen
2. Meget sjælden og habitat-specifik
3. Kompakt krop op til 18 mm, korte kraftige ben
4. Underjordisk i silkerør (tapetserer)

Stor husedderkop

1. Typisk 2-3 år
2. Meget almindelig i hele landet
3. Krop op til 16 mm, men meget lange ben (op til 10 cm spændvidde)
4. Indendørs i mørke kroge eller kældre

Stor rovedderkop

1. Omkring 2 år
2. Relativt almindelig i vådområder
3. Krop op til 22 mm, Danmarks største edderkop efter vægt
4. Nær vand, jager på overfladen

Mødet på skråningen: Jens' tålmodighedsprøve

Jens, en ivrig naturfotograf fra Aarhus, havde sat sig for at fotografere en nordlig fugleedderkop i dens naturlige habitat. Han vidste, at de fandtes på en specifik sydvendt skråning i Mols Bjerge, men efter tre dages søgen havde han intet fundet.

Først forsøgte han at lede efter huller i jorden, men opdagede hurtigt, at rørene er perfekt camouflerede. Han kravlede rundt på alle fire og endte med at blive både våd og frustreret over ikke engang at kunne finde et spind.

Han indså, at han kiggede efter det forkerte. I stedet for huller ledte han nu efter 'tekstur' - små, beskidte pølser af silke dækket af sand. Ved at ændre fokus fandt han endelig et rør under en lille lyngbusk.

Han ventede i 4 timer, og til sidst kom en han-edderkop frem for at tjekke omgivelserne. Jens fik sit billede og lærte, at i edderkoppernes verden er camouflage ikke bare et forsvar, men en livsstil, der kræver ekstrem tålmodighed at gennemskue.