Hvor ligger den polare klimazone?

Hvor ligger den polare klimazone ved 66,5°

Hvor ligger den polare klimazone udgør et af jordens mest ekstreme miljøer med afgørende betydning for global klimabalance. Uden præcis viden misforstår man de globale temperaturmønstre og sårbarheder i disse arktiske økosystemer. Læs videre for at forstå geografiske grænser og klimadynamik grundigt.

Hvor ligger den polare klimazone på jorden?

Når man undersøger hvor ligger den polare klimazone, ligger den primært omkring de to polare kredse - 66,5 grader nordlig bredde i Arktis og 66,5 grader sydlig bredde i Antarktis - hvor solens stråler rammer overfladen under en meget skrå vinkel (cite: 1.1.3). Men grænserne er ikke bare en stiv streg på kortet; de dækker faktisk mere end 20 procent af jordens samlede overflade (cite: 1.1.7).

Når man overvejer hvad er den polare klimazone, har det narret mange til at tro, at zonen kun er et smalt bælte ved de geografiske polpunkter. Slet ikke. Den strækker sig dybt ind over nordlige landmasser, øgrupper og hele det antarktiske kontinent, hvor fællesnævneren er, at gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned aldrig overstiger 10 grader C.

Arktis og de nordlige egne

For at forstå hvor findes polarklima på jorden, omfatter zonen i nord det Arktiske Ocean, Grønland, det nordlige Canada, Alaska, det nordlige Rusland og arktiske øgrupper som Svalbard. Havet her virker som en modererende buffer, fordi vandets temperatur under havisen sjældent dykker under minus 2 grader C (cite: 1.1.7).

Når man graver i permafrosten her, opdager man hurtigt, hvor barsk jorden er. Jeg troede engang, at tundraen var almindelig fugtig mosejord, men det er frossen undergrund, der kun tør op i de øverste centimeter om sommeren og skaber et unikt lavlandskab.

Vintertemperaturer i januar ligger typisk mellem minus 40 og 0 grader C i de mildere kyststrækninger, mens store indre områder dykker under minus 50 grader C (cite: 1.1.7). Somrene er korte, ofte 6 til 10 uger, med temperaturer omkring 10 grader C (cite: 1.1.3).

Antarktis og det sydlige kontinent

Mod syd finder man Antarktis, som er klodens absolut koldeste kontinent (cite: 1.1.7). Vintertemperaturer på de høje indlandsisflader falder jævnligt til mellem minus 40 og minus 70 grader C, og den laveste naturlige temperatur nogensinde på jorden blev målt til minus 89,2 grader C på Vostok-stationen.

Her forstærkes kulden af kontinentets høje gennemsnitshøjde over havet og den kraftige albedoeffekt fra isen, der reflekserer langt hovedparten af solvarmen tilbage i atmosfæren.

Hvorfor placerer zonen sig netop her?

Geografisk handler placeringen om jordens hældning på 23,5 grader. Denne hældning giver ekstreme lysforhold med midnatssol om sommeren og lang polarnat om vinteren (cite: 1.1.7).

Nøglefaktorer bag zonen: Solens indfaldsvinkel: Skrå stråler giver minimal opvarmning perkvadratmeter (cite: 1.1.3). Albedoeffekt: Hvid sne og is tilbagerelaterer op mod 90 procent af energien. Atmosfærisk tryk: Synkende kold luft skaber polare højtryk og stærk vind.

Mange ældre kort og materialer tegner blot en simpel cirkel omkring polerne, men virkeligheden er mere kompleks. De bioøkologiske og klimatologiske ranhgrænser flytter sig med havstrømme, vindmønstre og lokale kystklima-effekter.

Overgangen mod det tempererede klima

Der findes ingen skarp væg mellem polarklima og tempereret klima. Man bevæger sig gennem subarktiske overgangszoner med taiga og nåleskove, indtil sommermånederne permanent gennemsnitligt rammer over 10 grader C.

Klimatolog Wladimir Köppen definerede træklemmen præcist ud fra 10-graders sommermåned-isothermen (cite: 1.1.7). Alt under denne linje i varmeste måned er per definition polart eller alpin-ækvivalent.

Sammenligning: Arktis vs Antarktis i den polare klimazone

Arktis (Nordpolområdet)

- Havvand under isen forhindrer ekstreme dyk i nord (cite: 1.1.7)

- Minus 40 til 0 grader C ved kyster, lavere i indlandet (cite: 1.1.7)

- Ocean omgivet af kontinenter (isdækket hav)

- Omkring 10 grader C i kyst- og tundraområder (cite: 1.1.3)

Antarktis (Sydpolkontinentet)

- Ingen varme havbufferzoner tæt på det høje plateau

- Minus 40 til minus 70 grader C i indlandet (cite: 1.1.5)

- Højt kontinent dækket af tyk indlandsis

- Minus 89,2 grader C på Vostok

Opsætning af vejrstation på Grønlands indlandsis

Thomas, en dansk geofysiker i 30'erne, skulle opsætte en automatisk vejrstation på indlandsisen i 2000 meters højde i det østlige Grønland.

Første forsøg mislykkedes, fordi standardbatterier frøs sammen i minus 32 graders kulde, og metalværktøjet klistrede fast til bare fingre på et splitsekund.

Efter at have skiftet til lithiumbatterier og isoleret huset med dobbeltlagsmateriale, holdt stationen strøm gennem hele vinterstormen.

Resultatet gav pålidelige data, der viste et temperaturfald på 12 grader C over blot 48 timer ved omslag i vindretningen, hvilket lærte holdet at respektere lokale topografiske effekter.