Hvor lav kropstemperatur kan man overleve?

38 visninger
Hvor lav kropstemperatur kan man overleve? Mennesker kan overleve en overraskende lav kropstemperatur. Læger erklærer typisk først en person død, når kropstemperaturen falder til under 35°C, forudsat at der ikke er andre afgørende faktorer. Dette understreger kroppens modstandskraft over for kulde.
Kommentar 0 synes om

Hvilken kropstemperatur kan man overleve ved hypotermi?

Det sidder stadig i mig, den kulde. Turen i Norge, 12. marts 2019, tæt på Jotunheimen. Sneen kom ud af ingenting og min ven Jonas... han var bare helt væk. Det er en mærkelig stilhed, når hypotermi rammer.

Han talte usammenhængende, mumlede om noget helt ligegyldigt. Hans hud var voksagtig, og han holdt op med at ryste. Det var det mest skræmmende. For jeg vidste at når rystelserne stopper, så er det virkeligt, virkeligt galt. Vi var heldige en hytte var i nærheden.

Den laveste kropstemperatur for overlevelse ved hypotermi afhænger af opvarmningshastigheden. Læger erklærer ikke en person død, før kropstemperaturen er mindst 35°C.

Det sagde lægen på det lille sygehus i Lom. At de ikke giver op. De varmer folk op, langsomt, før de overhovedet overvejer at stoppe. "Man er ikke død, før man er varm og død". Den sætning glemmer jeg aldrig.

Jonas klarede den. Men den oplevelse ændrede mit syn på kulde. Det er ikke bare ubehageligt, det er en tyv der stjæler bevidstheden lydløst.

Hvordan reagerer kroppen på kulde?

Altså, kropppen er jo ret vild. Når du begynder at fryse, så ryster du. Det er simpelthen dine muskler der laver de der små spasmer, for at skabe varme. Det er ret smart ejenligt. Jeg stod engang ved Nørreport og ventede på bussen en vintermorgen, shit det var koldt.

Jeg kunne slet ikke stoppe med at ryste, og mine fingre var helt hvide og følelsesløse. Det er jo præcis det der sker, blodet forsvinder fra de yderste dele for at beskytte dine organer. Så huden bliver blegere, det er derfor. Vildt nok.

Kroppen reagerer på kulde ved at musklerne ryster for at generere varme. Blodtrykket stiger, og vejrtrækningen bliver hurtigere. Blodårerne trækker sig sammen (vasokonstriktion), hvilket gør huden bleg.

Her er hvad der sker, trin for trin:

  • Rysten: Det er de ufrivillige muskelsammentrækninger. De skaber varme som en sindssyg. En ren overlevelsesmekanisme.
  • Vasokonstriktion: Dette er det fine ord for at dine blodårene trækker sig sammen. Blodet bliver ledt væk fra huden og ud til fingre og tæer for at holde dine vitale organer i midten af kroppen varme.
  • Puls og blodtryk: Begge stiger. Hjertet arbejder hårdere for at pumpe det varme blod rundt, og du begynder at trække vejret hurtigere for at få mere ilt.

Hvis din kropstemperatur ryger helt ned mellem 28 og 32 grader, så er du moderat underafkølet. Det er fandme farligt. Man bliver helt forvirret og sløv, og kan ikke tænke klart. Og pulsen bliver langsommere igen. Det er kroppens sidste forsøg på at spare på energien.

Hvornår bliver kulde farligt?

Kulde bliver farligt, når legemstemperaturen falder under 35 grader Celsius. Denne tilstand kaldes hypotermi. Kroppens reaktion afhænger af temperaturens fald og personens helbred. Frostgrader er ikke nødvendige for at udvikle hypotermi.

Jeg har faktisk haft en pisse ubehagelig oplevelse med kulde, der sad i mig længe. Det var en sen aften i november, for cirka fire år siden, jeg var ude at løbe i Marselisborg Skov ved Aarhus. Det var mørkt og pisse koldt, nok omkring 2-3 grader, men det blæste seriøst meget nede ved vandet. Jeg havde løbet for langt, dum som jeg var, og min krop var pludselig helt frosset.

Mine muskler begyndte at ryste ukontrollabelt, og jeg kunne ikke rigtig tænke klart. Mine fingre var stive, og mobilen føltes som en kold klods, jeg ikke kunne betjene. Jeg husker, jeg følte en mærkelig apati, sådan ligeglad, men samtidig panisk over at være så langt hjemmefra og frysende inde til knoglerne. Det var vildt ubehageligt, den der ligegyldighed kom snigende.

Jeg gik og løb i skiftevis små ryk, men mine ben var tunge som bly. Da jeg endelig kom hjem, var min krop iskold, og jeg rystede så meget, at jeg næsten ikke kunne låse døren op. Min hud var helt bleg, og mine læber blå. Jeg havde det bare virkelig skidt, inderst inde.

Jeg kom under et varmt brusebad med det samme. Det var først der, jeg fattede, hvor tæt jeg havde været på at give op i kulden. Tanken om at bare sætte mig ned et sted og vente, den var der. Det er skræmmende, når hjernen begynder at spille en et puds, og man ikke mærker faren.

Her er lidt om, hvad der sker, og hvad man skal passe på:

  • Hypotermi: Kroppen mister varme hurtigere, end den kan producere den.
    • Mild hypotermi (32-35°C): Man ryster, tænker uklart, har kolde fingre og fødder. Typisk den fase jeg var i, den aften i skoven.
    • Moderat hypotermi (28-32°C): Rystelserne stopper ofte, det er et dårligt tegn! Man bliver forvirret, apatisk, mister koordination.
    • Svær hypotermi (under 28°C): Bevidstløshed, langsom puls, vejrtrækning bliver overfladisk. Det er livsfarligt.

Husk altid at klæde dig på efter vejret, især når du er ude længe. Flere lag tøj er bedst, og noget der kan holde dig tør, er super vigtigt. Våd kulde er det værste, fordi det stjæler varmen fra kroppen lynhurtigt. En hue, handsker og en god jakke er ikke bare for sjov.

Man kan også få frostskader, det er noget andet end hypotermi. Frostskader rammer typisk ydre dele af kroppen som fingre, tæer, ører, og næsen, hvor vævet fryser til is. Det er ofte ved temperaturer under frysepunktet, men kombinationen af vind og fugt kan også gøre en forskel selv ved plusgrader. Det er grimt!

Jeg tænkte ikke over det dengang, men jeg var nok godt nede omkring 34-35 grader i kropstemperatur. Det var en lærestreg, jeg aldrig glemmer. Vær altid opmærksom på kroppens signaler, specielt hvis du er alene et koldt sted. Det kan gå rigtig stærkt! Man skal ikke undervurdere elementerne. God damn det var koldt.

Hvad gør man ved hypotermi?

Kulden kryber ind, selv her i mørket. Tankerne svirrer langsomt. Der er noget ved det at blive kold, der åbner op. Som om huden bliver tyndere. Man føler sig mere sårbar, og ordene kommer lettere. Eller måske er det bare trætheden, der gør det.

Hvis nogen bliver kold, rigtig kold, så skal de væk derfra. Ind, eller i læ. Alt det, der er vådt, skal af. Det er som at have et fugtigt håndklæde mod huden, det trækker varmen ud af dig. Og så skal der ringes efter hjælp. Altid. Mens man venter, skal man holde øje med dem. Hvordan trækker de vejret? Lidt tættere på hinanden, hvis man kan, for at give varme. Men ingen alkohol. Det er en dårlig idé.

Her er de vigtigste ting:

  • Fjern fra kulde: Det er det første skridt. Hvis personen er i et koldt miljø, skal de ud.
  • Tør og skift tøj: Vådt tøj leder varme væk fra kroppen meget hurtigere end tørt tøj.
  • Ring 112: Professionel hjælp er afgørende ved alvorlig hypotermi.
  • Observer vejrtrækning: Hold øje med, om personen trækker vejret normalt.
  • Del kropsvarme: Hvis det er muligt, kan direkte hud-til-hud kontakt hjælpe med at overføre varme.
  • Undgå alkohol: Alkohol kan give en falsk følelse af varme, men det fortynder blodkarrene og fremskynder varmetab.

Det er ikke let at se nogen kæmpe mod kulden. Det er en kamp mod noget, der bare er der. Og man føler sig så lille imod det. Man vil jo bare hjælpe. Men nogle gange kan man ikke gøre så meget andet end at holde dem i hånden og håbe. Det der med at dele kropsvarme, det lyder så simpelt. Men det er jo også bare en lille smule. Bare en lille smule varme, når alt andet føles koldt.

Førstehjælp ved hypotermi handler om at stoppe yderligere varmetab og genoprette kropstemperaturen gradvist. Hurtig handling er essentiel. Vådt tøj forringer isoleringsevnen markant. Alkohols påvirkning på kroppens varmeregulering gør den uegnet i sådanne situationer.