Hvor langt er der fra Sydpolen til Nordpolen?

Hvor langt er der fra sydpolen til nordpolen? Overflade vs indre

Afstanden mellem de to modsatte poler på kloden varierer afhængigt af den valgte rute over overfladen eller igennem jorden. Det er vigtigt at kende de præcise geografiske målinger for at forstå jordens dimensioner korrekt, herunder hvor langt er der fra sydpolen til nordpolen.

Hvor langt er der fra Sydpolen til Nordpolen?

Afstand fra sydpolen til nordpolen er cirka 20.014 kilometer langs jordens overflade, hvis du følger en meridianlinje hele vejen udenom planeten. Hvis du i stedet måler den direkte, lige linje tværs igennem Jordens indre fra pol to pol, er afstanden omkring 12.714 kilometer, hvilket præcist svarer til planetens polardiameter.

Svaret afhænger altså fuldstændig af, om du har tænkt dig at rejse over bjerge og oceaner, eller om du foretager en teoretisk måling lige igennem kernen. Da jeg første gang skulle visualisere disse enorme dimensioner i forbindelse med et geografiprojekt, virkede tallene næsten urealistiske. Men når man dykker ned i geometrien bag vores sfæriske planet, giver det hele pludselig perfekt mening.

Overfladen versus den lige linje: De to måder at måle på

Afstanden fra Sydpolen til Nordpolen kan ikke bare gøres op med et enkelt tal, for måden vi måler på, ændrer alt. Når vi taler om de 20.014 kilometer, måler vi i virkeligheden buen på en storcirkel langs oceaner og iskapper for at finde distancen fra sydpolen til nordpolen i km.

Jorden er som bekendt ikke en perfekt, glat kugle, men derimod en rotationsellipsoide. Det betyder, at den flader en smule ud ved polerne på grund af centrifugalkraften fra dens egen rotation. For år tilbage begik jeg den klassiske fejl at antage, at Jordens omkreds var ens hele vejen rundt - men der er faktisk stor forskel på omkredsen ved ækvator og omkredsen målt over polerne. Rejser du langs overfladen, bevæger du dig over kurver, der strækker sig over nøjagtig halvdelen af planetens polære omkreds og viser, hvor mange kilometer er der mellem polerne.

Vælger du i stedet den kortere rute på 12.714 kilometer, ser du helt bort fra overfladen. Du borer dig i teorien direkte igennem Jordens centrum. Det is denne polardiameter, der er afgørende for forskere, som beregner planetens sande form og massefylde. Men der er en endnu vildere detalje ved disse målinger.

Dette næste faktum overrasker nemlig de fleste.

Hvorfor afstanden over polerne definerede vores målesystem

Historisk set er det slet ikke tilfældigt, at afstanden over overfladen rammer så tæt på et rundt tal som 20.000 kilometer. Da metersystemet oprindeligt blev opfundet i slutningen af 1700-tallet, definerede man en meter ud fra Jordens størrelse. En meter skulle være præcis én ti-milliontedel af afstanden fra ækvator til Nordpolen målt gennem Paris.

Da afstanden fra Nordpolen til ækvator udgør nøjagtig en fjerdedel af Jordens samlede omkreds, betyder det logisk nok, at der er præcis 10.000 kilometer fra polen til jordens midterlinje. Da turen fra Sydpolen til Nordpolen svarer til to af disse fjerdedele, burde afstanden være præcis 20.000 kilometer.

Men virkeligheden er sjældent helt så strømlinet som de gamle franske målinger. Moderne satellitter og GPS-teknologi har vist, at Jorden er en smule mere ujævn end først antaget. Derfor har vi i dag korrigeret tallet til de nuværende 20.014 kilometer. Selvom datidens målinger ikke var helt fejlfrie, er det fascinerende at tænke på, at vores daglige metermål har rødder direkte i afstanden mellem polerne.

Sammenligning af målinger mellem polerne

For at forstå de sande dimensioner af strækningen mellem top og bund af vores planet, kan det være en fordel at se på de to primære målemetoder overfor hinanden.

Overfladeruten (Meridianbue)

- Udgør halvdelen af Jordens polære omkreds

- Teoretisk mulig at rejse via skibe, isbrydere og landjorden

- 20.014 kilometer langs en kurvet linje

Den direkte linje (Polardiameter)

- Går direkte igennem Jordens centrum og flydende kerne

- Fuldstændig umulig på grund af ekstreme temperaturer og tryk

- 12.714 kilometer i en snorlige linje

Hjaltes navigationsfejl: Da teorien mødte virkeligheden på havet

Hjalte, en 29-årig kartografistuderende fra Aarhus, skulle programmere en digital globus til et universitetsprojekt. Han ville beregne den korteste navigationsrute mellem ekstreme punkter på Jorden, men løb hurtigt ind i problemer.

Første forsøg: Han brugte standard Pythagoras-beregninger i et tredimensionelt koordinatsystem. Resultatet viste en smuk rute mellem polerne på kun 12.714 kilometer, hvilket han kodede direkte ind i systemet.

Under testkørslen opdagede han, at hans fiktive skibe navigerede direkte ned gennem havbunden og ind i Jordens glødende kerne. Han indså her sin fejl: Han havde brugt polardiameteren i stedet for overfladeafstanden.

Efter to dages intens omkodning implementerede han storsirkel-formler (Great-Circle distance). Skibene fulgte nu overfladen på 20.014 kilometer, og globussen fungerede fejlfrit til eksamen.