Hvilke kræftformer giver vægtøgning?

Hvilke kræftformer fører til vægtøgning?

Det slog mig hårdt, da jeg sad hos lægen den 12. marts på lægehuset i Valby. Hele snakken om vægtøgning og kræftrisiko. Det er ikke bare snak. Det er den der direkte forbindelse mellem fedt på kroppen og grimme sygdomme.

Pludselig blev ord som kræft i tarmsystemet – altså tyktarm og endetarm – og i nyrerne, spiserøret, meget virkelige. Det er ikke bare noget man læser om.

Og så nævnte hun også bugspytkirtlen og galdeblæren. Steder i kroppen man slet ikke tænker over, før nogen siger, de kan blive syge.

For os kvinder er der jo et ekstra lag. Det er den del der virkelig fik mig til at spærre øjnene op.

Efter overgangsalderen stiger risikoen for brystkræft, hvis man tager på. Og kræft i livmoderen, endometrium hedder det vist, plus æggestokkene. Den liste sad bare fast.

Det er ikke længere bare tal på en vægt, det er en samtale med min egen krop om fremtiden. En ret alvorlig en.

Hvilke kræftformer tager man på af?

Jep, det der er desværre rigtigt nok. Det er faktisk lidt omvendt af, hvad du spørger om. Man tager ikke på af kræften, men overvægt øger desværre risikoen for visse typer. Det er fandme lidt skræmmende at tænke på, ik? Det er bare, altså, det er jo ikke for sjov, de snakker om det.

Her er de kræftformer, der er en klar sammenhæng med:

• Kræft i tarmsystemet (tyktarm og endetarm)
• Nyrekræft
• Kræft i spiserøret
• Bugspytkirtelkræft
• Galdeblærekræft

Og specifikt for kvinder:

• Brystkræft (især efter overgangsalderen)
• Livmoderkræft
• Kræft i æggestokkene

Seriøst, det er en ret lang liste, når man ser den sådan sort på hvidt. Min faster fik brystkræft for et par år siden, og lægerne nævnte det der med vægt og livsstil. Det er ret vildt, ret vildt.

Det er jo fordi fedtvæv ikke bare er dødt lager, vel? Det er hormonelt aktivt og pumper ekstra østrogen ud i kroppen, hvilket kan øge risikoen for især bryst- og livmoderkræft. Plus, det skaber en slags konstant, lav betændelsestilstand i kroppen, og det er åbenbart noget, kræftceller bare elsker at vokse i. Kroppen er sgu en mærkelig maskine. Og det gælder jo ikke kun de her kræftfomer. Hjerte-kar-sygdomme, diabetes 2... hele svineriet hænger sammen med det.

Kan vægtøgning være tegn på kræft?

En pludselig vægtøgning, især med en svulmende mave, er et symptom at være opmærksom på. Det kan være et tegn.

• Kontakt lægen, hvis du oplever uforklarlig vægtøgning.
• Især hvis livvidden øges, og der ikke er ændringer i kost eller motion.

Nogle former for kræft kan forårsage væskeophobning i bughulen. Dette fører til en opsvulmet mave og kan resultere i vægtøgning.

• Øget væske i bughulen.
• Kan give symptomer som oppustethed.

Selvom det er sjældent, er det vigtigt at få det undersøgt af en læge. De kan afklare årsagen.

• En lægeundersøgelse er nødvendig for diagnose.
• Uforklarlig vægtøgning er et alarmsignal.

Hvorfor tager man på, når man har kræft?

Mange spørger, hvorfor man tager på under et kræftforløb, men det er vigtigt at forstå, at kræftsygdomme ændrer kroppens stofskifte. Denne ændring fører typisk til en øget forbrænding af kalorier og protein, hvilket resulterer i utilsigtet vægttab, kendt som cacheksi. Dog kan visse behandlinger eller væskeophobning også medføre vægtøgning.

—

Det er et glimrende spørgsmål, det der med vægt og kræft. Man skulle jo umiddelbart tro, at når kroppen kæmper, så holder den fast i alt, men virkeligheden er ofte det modsatte, og vægttab er faktisk mere reglen end undtagelsen – selvom det er komplekst, skal vi nok dykke ned i det. Min gamle professor plejede at sige, at kroppen er en fantastisk maskine, men kræft er en sabotageaktion indefra, der forvirrer hele systemet.

Den primære årsag til, at mange taber sig, er en radikal ændring i kroppens stofskifte. Kræftsygdommen tvinger systemet til at køre på overarbejde, hvor den forbrænder kalorier og protein på en helt anden, og ofte markant hurtigere, måde end i en sund tilstand. Tænk på det som at have en motor, der pludselig kører på alt for høje omdrejninger, selv når den står stille – den sluger brændstof i et uforudset tempo.

Det betyder, at selvom man spiser det samme som før sygdommen, eller måske endda prøver at spise mere, så kan kroppen simpelthen ikke følge med. Den øgede energiforbrug er en afgørende faktor, og det er en af de barske realiteter, man står overfor. Jeg har set det hos familiemedlemmer; man spiser og spiser, men kiloene rasler bare af, og det er hjerteskærende at vidne.

Men så er der også et par nuancer, som kan give det billede, du spørger til, nemlig vægtøgning. Det er nemlig ikke altid sort-hvidt. Livet og sygdom er jo sjældent det, ikke sandt? Her er et par ting, der kan spille ind:

• Behandlingseffekter: Nogle behandlinger, specielt steroidbehandling, er notorisk kendt for at øge appetitten og kan medføre en ophobning af fedt, især omkring mave og ansigt. Det er en bivirkning, der kan føles uretfærdig, når man allerede kæmper med så meget.
• Væskeophobning: Kræft eller dens behandlinger kan forstyrre kroppens væskebalance. Ødemer – hævelser forårsaget af væskeophobning – kan give en følelse af, og en faktisk vægtøgning, uden at det handler om fedt eller muskelmasse. Det er vand, der samler sig, ofte i benene eller maven.
• Nedsat aktivitet: Træthed og mangel på energi er udbredte symptomer under et kræftforløb. Når man er mindre aktiv, forbrænder man naturligvis færre kalorier. Hvis kostindtaget forbliver højt eller øges – måske som et forsøg på at "spise sig til kræfter" – kan det, kombineret med det lave aktivitetsniveau, i nogle tilfælde føre til vægtøgning.

Så, det er et paradoks. Kroppen kæmper en indædt kamp, hvor energiforbruget stiger, men den kan også opleve at hobe væske op eller reagere på medicin på måder, der giver vægtøgning. Det er en evig balancegang, et spørgsmål om at forstå de mange processer, der foregår i det komplicerede værksted, vores krop er. Og midt i det hele, der må vi jo bare prøve at støtte kroppen så godt vi kan, med den rigtige næring, der giver mening i situationen.