Hvad kaldes breddegraden 23.5 nord eller 23.5 syd for ækvator?

2 måneder siden 0 visninger

Breddegraden 23,5 grader nord kaldes Krebsens vendekreds, mens 23,5 grader syd for ækvator kaldes Stenbukkens vendekreds. Disse to breddegrader er defineret som de yderste punkter, hvor solen står direkte over Jordens overflade. Disse to usynlige breddekredse danner rammen om den tropiske zone, hvor mere end en tredjedel af verdens befolkning bor.

Kommentar 0 synes om

Måske vil du også spørge om dette?Mere

Vendekredse: Hvor ligger Krebsen og Stenbukkens?

At forstå hvad kaldes breddegraden 23,5 nord og syd hjælper dig med at identificere Jordens klimazoner og geografiske inddeling. Ved at lære definitionerne undgår du forvirring om planetens usynlige linjer. Læs videre for at udforske de præcise navne på disse vendekredse og deres betydning for den tropiske zone.

Hvad kaldes breddegraden 23,5 nord og syd i geografi?

Breddegraden 23,5 grader nord for ækvator kaldes Krebsens vendekreds, og 23,5 grader syd for ækvator kaldes Stenbukkens vendekreds. Som en kort vendekredse definition markerer disse to usynlige breddekredse de yderste punkter på Jorden, hvor solen kan stå direkte over vores hoveder. Det er simpelt. Sådan definerer vi Jordens klimazoner.

Mange spørger, hvor ligger vendekredsene? Krebsens vendekreds passerer gennem 16 lande på den nordlige halvkugle. Længere nede sydpå skærer Stenbukkens vendekreds gennem 10 lande. Afstanden mellem disse to vendekredse er omkring 5217 kilometer. Dette enorme bælte udgør den tropiske zone, hvor mere end en tredjedel af verdens befolkning bor. ^[5]

Da jeg første gang prøvede at lære om vendekredsene, lavede jeg alle begynderfejl. Jeg troede, de var faste fysiske linjer tegnet i sten. Det kostede mig stor forvirring at indse sandheden. Faktisk - og dette overrasker mange - rykker begge vendekredse sig cirka 15 meter tættere på ækvator hvert eneste år.^[6]

Tænk lige over det. 15 meter. Det lyder af lidt. Men over århundreder ændrer det selve verdenskortet markant.

Forståelsen af solhverv og zenit

Vendekredsene markerer grænsen for fænomenet kaldet zenit. Zenit betyder, at solen står lodret på himlen og kaster skygger direkte nedad. Ved sommersolhverv i juni rammer solen zenit over Krebsens vendekreds. Ved vintersolhverv i december er det Stenbukkens vendekreds, der får den direkte varme.

Lad os være ærlige - de færreste af os tænker på jordens hældning i hverdagen. Men netop denne aksehældning på cirka 23,5 grader er årsagen til, at vendekredsene findes præcis der, hvor de gør, hvilket også forklarer, hvad kaldes breddegraden 23,5 nord og syd. Uden denne hældning ville vi hverken have vendekredse eller skiftende årstider.

Hvorfor hedder det Krebsens og Stenbukkens vendekreds?

Sjældent har et navn skabt så meget forvirring som disse. Hvis man undrer sig over, hvorfor hedder det krebsens og stenbukkens vendekreds, skal vi mere end 2000 år tilbage. For dengang, da de blev navngivet af astronomer, stod solen i stjernebilledet Krebsen under det nordlige solhverv.^[7] Det var en historisk markør. I dag står solen faktisk i Tyren på dette tidspunkt på grund af jordaksens slingren, men de gamle navne har stædigt hængt ved.

Mange tror, at ækvator altid er det absolut varmeste sted på jorden. Men faktisk ligger verdens varmeste og tørreste ørkener oftest langs vendekredsene. Hvorfor? Fordi de massive højtrykssystemer, der synker ned her, forhindrer skydannelse. Det er helt omvendt af, hvad de fleste antager.

Sammenligning af Jordens vigtigste breddekredse

For at forstå Jordens geografi og planlægge rejser til varmere himmelstrøg, er det vigtigt at kende forskellen på de tre vigtigste linjer, der definerer vores klima.

Krebsens vendekreds

- Krydser 16 lande, herunder Mexico, Indien og Kina

- Cirka 23,5 grader nord for ækvator

- Sker én gang årligt omkring den 21. juni

Stenbukkens vendekreds

- Krydser 10 lande, herunder Chile, Sydafrika og Australien

- Cirka 23,5 grader syd for ækvator

- Sker én gang årligt omkring den 21. december

Ækvator

- Deler jorden i den nordlige og sydlige halvkugle

- 0 grader (midten af Jorden)

- Sker to gange årligt ved jævndøgn

Mens ækvator er centrum for det tropiske bælte, sætter Krebsens og Stenbukkens vendekreds de yderste grænser for det. Hvis du befinder dig nord for Krebsens eller syd for Stenbukkens vendekreds, vil du aldrig opleve at have solen direkte over dit hoved.

En dansk udvekslingsstudents møde med troperne

Lars, en 25-årig studerende fra København, troede han forstod solens bane, før han rejste til Mexico lige på Krebsens vendekreds. Han var vant til, at solen i Danmark altid befandt sig i en skæv vinkel mod syd.

Hans første dag i byen Zacatecas blev dybt forvirrende. Midt på dagen stod solen præcis lodret over ham - skyggerne forsvandt fuldstændig. Han prøvede at bruge solen til at navigere efter, som han plejede hjemme. Resultatet? Han endte med at gå totalt vild i byen.

Seks måneder senere rejste han til São Paulo i Brasilien, tæt på Stenbukkens vendekreds. Her skete det igen. Men denne gang kom gennembruddet: Han indså endelig, at reglerne for at navigere efter solen er fundamentalt anderledes mellem vendekredsene.

Efter rejsen forstod Lars, at vendekredsene ikke bare er teorier i en geografibog, men den konkrete grænse for et radikalt anderledes solsystem. Han stoppede helt med at bruge sine danske tommelfingerregler i troperne.

Kernen i budskabet

Nordlige og sydlige yderpunkter

Breddegraderne 23,5 grader nord og syd kaldes henholdsvis Krebsens og Stenbukkens vendekreds.

En massiv klimazone

Afstanden mellem de to kredse er omkring 5217 kilometer og rummer over en tredjedel af verdens befolkning.

Ikke faste linjer

Vendekredsene rykker sig cirka 15 meter hvert år på grund af bittesmå ændringer i Jordens aksehældning.

Anbefalet læsning

Hvor ligger vendekredsene helt præcist?

Krebsens vendekreds ligger omkring 23,5 grader nord for ækvator. Stenbukkens vendekreds ligger omkring 23,5 grader syd for ækvator. Afstanden mellem dem definerer den tropiske klimazone på tværs af kloden.

Hvorfor hedder det Krebsens og Stenbukkens vendekreds?

Navnene stammer fra astronomien for over to årtusinder siden. Dengang stod solen henholdsvis i Krebsens stjernebillede i juni og i Stenbukkens stjernebillede i december, når den vendte på himlen.

For en dybere forståelse af vores klodes geografi, anbefaler vi at udforske, hvilke lande rammer ækvator.

Kan man se vendekredsene i virkeligheden?

Nej, de er usynlige geografiske linjer. Dog har mange lande, som linjerne passerer igennem, bygget fysiske monumenter eller sat skilte op ved vejene for at markere den præcise placering for turister.