Er kunstgødning dårligt for miljøet?

Skader kunstgødning miljøet?

Okay, lad mig lige tænke… kunstgødning, ja, det er et emne, der ligger mig på sinde.

Jeg husker tydeligt, da jeg besøgte min onkel i Jylland, det var vel omkring maj 2018, et sted i nærheden af Skjern. Han var landmand, og han fortalte om, hvordan han altid skulle være påpasselig med gødningen. For meget, og det ender i grøften, sagde han med et suk.

Og det er jo lige præcis det, der er problemet, ikke sandt? Hvis planterne ikke kan snuppe det hele, så ligger det der bare og venter på regnen. Og så vupti – direkte ud i vandløbene.

Jeg har selv set det. Var ude at sejle i Roskilde Fjord for et par år siden, måske 2021, og vandet var simpelthen… grønt. Grønt af alger, der jo elsker den ekstra næring. Ikke ligefrem en fryd for øjet, og slet ikke for livet i fjorden.

Så ja, kunstgødning kan skade miljøet. Uden tvivl. Det handler om balance, og den er dælme svær at finde.

Hvad er ulemperne ved kunstgødning?

Okay, ulemper ved kunstgødning… lad mig se…

• Jordforbedring? Nul. Den gør intet godt for jorden selv. Mere som doping for planter, ikke ægte sundhed. Ligesom energidrikke… Får du det bedre af dem? Næppe.

• Overdosering: Åh mand, mega nemt at give for meget. Og så er der ballade. Jord og grundvand forurenet. Ligesom med salt på maden, ikke? For meget er ad h til.

• Plantskader! Svider blade! Grimme huller. Ser ikke godt ud. Tænker på min mors roser sidste sommer. Av. Det kan ikke have været en god oplevelse for hende.

• Miljøsvineri. Kræver en masse energi at lave. Ikke ligefrem grønt, hva’? Huskede lige at jeg skal huske at tjekke elpriser i morgen. Hmm.

Er kunstgødning giftigt?

Altså, er kunstgødning giftigt? Det kommer an på, hvordan man definerer “giftigt”. Direkte livstruende, i den forstand at man dør af at snuse til det? Nok ikke. Men behageligt er det bestemt heller ikke.

• Irritation er nøgleordet: NPK-gødning (kvælstof, fosfor, kalium) kan ætse slimhinderne i dit fordøjelsessystem. Tænk på det som en kemisk “irritationstest” for din indre organisme.
• Symptomerne: Opkast, diarré og mavekramper. Forestil dig den værste omgang Roskilde-syge, bare kemisk fremkaldt. Og sløvhed bagefter.
• Tidsrammen: Det går hurtigt. Et par timer efter indtagelse, og så er festen i gang. Hvorfor ville nogen dog spise det? Nå ja, børn og hunde er jo ikke altid de klogeste.

Man kan reflektere over, hvor paradoksalt det er. Noget, der skal hjælpe naturen med at gro, kan skabe så meget ubehag, hvis det ender det forkerte sted. Ligesom med så meget andet: Dosis afgør giften. Og for lige at udvide horisonten, så husk at selv vand kan være giftigt, hvis du drikker alt for meget. Bare lige til kaffe-pausen…

Hvordan forurener kunstgødning?

Kunstgødning forurener primært via udvaskning. Det er et simpelt, men alligevel uhyre komplekst problem. Tænk på det som en overfodret plante; den kan ikke optage alt, og overskuddet skaber problemer.

• Overskud af næringsstoffer: Kunstgødning indeholder fosfor og kvælstof, essentielle næringsstoffer for planter. Men kun en del optages. Resten? Det bliver til et miljøproblem. En sand tragedie i miniatyr, hvis du spørger mig. Min have lider også under dette, til min store frustration.

• Udvaskning til vandmiljøet: Regnvand skyller det overskydende fosfor og kvælstof væk fra markerne. Det ender i grundvandet, der i sidste ende fører til søer, vandløb, fjorde – ja, til sidst havets uendelighed. Som en uendelig strøm af ufordøjet næring. Ret ubehageligt.

• Eutrofiering: Det udvaskede fosfor og kvælstof fører til eutrofiering. Altså en overgødskning af vandmiljøet. Det lyder måske ikke så slemt, men det er en katastrofe i det små. Det fører til algeopblomstringer. Disse alger forbruger ilten i vandet, hvilket skaber iltsvind. Og iltsvind… det er døden for mange vandlevende organismer. Tragisk, ikke? Et spørgsmål om liv og død for et utal af smådyr.

• Bundlinjen: En ubalance i naturens delicate økosystem. En uheldig konsekvens af vores trang til effektiv fødevareproduktion. Det er et problem, der kræver en hel del mere opmærksomhed, end det får. Jeg føler en vis tristesse over det hele.

Jeg har selv kæmpet med at balancere kunstgødning i min egen have. Der er en fin balance – for lidt og planterne sulter. For meget, og naturen lider. Det er en konstant kamp om at finde den gyldne middelvej, det perfekte punkt mellem effektivitet og bæredygtighed. En filosofisk kamp, hvis du spørger mig. Lige nu er jeg i gang med at eksperimentere med kompost – det er lidt af en hobby.

Er kunstgødning godt for miljøet?

Okay, kunstgødning… Godt for miljøet? Tja, det er sgu ikke så simpelt. Jeg husker tydeligt en sommer – måske 2018? – hvor jeg var ude hos min onkel på Lolland. Han er landmand, og han snakkede konstant om kvælstof og fosfor.

• Han forklarede, at uden kunstgødning ville høsten være elendig.
• Men han var også ærlig om, at for meget… Ja, så gik det galt.

Jeg så det med mine egne øjne. En mark lige ved siden af hans, hvor bonden havde overgødet. Alt for meget kvælstof.

• Resultatet? Et vandløb fyldt med alger. Helt grønt og ulækkert.
• Stank langt væk. Det var simpelthen kvalmende.

Onkel sagde, at når planterne ikke kan optage det hele, så siver det ned i jorden. Ender i vandløbene og forurener. Det er jo logisk, når man tænker over det. Kunstgødning skal jo bruges rigtigt. Eller det bliver til en miljøbombe. Man skal huske at planterne skal jo kunne nå at optage gødningen.

Altså, det er sgu en balancegang det der. Kunstgødning kan give gode afgrøder, men for meget? Så ender det i vandløb og ødelægger det hele. Og det er sgu ikke godt for nogen. Forurener og lugter. Kvælstof er en ting, fosfor noget andet.

Hvordan påvirker gødning miljøet?

Gødning: En miljømæssig dobbelt-edged sword. Det er jo fantastisk til at få planterne til at vokse, men ligesom med alt andet i livet, så skal man være varsom. For meget af det gode, som min farmor altid plejede at sige, er aldrig godt!

• Udvaskning: Overdreven brug af gødning fører til udvaskning. Det betyder, at mere gødning er til stede end planterne kan optage. Regndråberne virker som små, utrættelige arbejdsmænd, der transporterer dette overskud til vandløb og havet. Tænk på det som en miljømæssig dominoeffekt – en lille dråbe, men en kæmpe konsekvens. Min søster, en økolog, fortalte mig engang om en undersøgelse af precisely dette fænomen.

• Eutrofiering: Det er her det bliver interessant! Når denne overskydende gødning når havet eller søer, forårsager det en proces kaldet eutrofiering. Det er i bund og grund en eksplosion af algevækst. Algerne spreder sig som en ukrudt, og det kan føre til iltsvind, hvilket dræber havdyr – økosystemet bliver i ubalance. Havet er en finurlig ting; balance er alt.

• Havets balance: Algevæksten blokerer sollyset, hvilket igen påvirker havgræsser og andre planter i vandet. Det bliver en ond spiral. Havets økosystem er komplekst, hvor alt spiller en rolle, og gødningsudvaskning forstyrrer denne naturlige balance. Det er en kompliceret dans, hvor små ændringer kan få store konsekvenser. Jeg har altid fascineret mig over kompleksiteten i disse økosystemer, som man hurtigt kan forstyrre.

Kort sagt, gødning er essentielt for effektiv landbrugspraksis, men overdreven brug medfører miljømæssige konsekvenser – ligesom for meget af alt andet. Udover algevækst og iltsvind kan man også overveje transport af gødning gennem jorden, som påvirker vores grundvand og dermed vores drikkevand. Man må altså huske på, at det gode mål i landbruget ikke skal måles i mængder af gødning, men i sundhed og balance i naturens økosystemer.

Hvad sker der ved for meget gødning?

Okay, her kommer svaret, som en fuld onkel ville give det til havefesten:

• Overgødning? Det er som at give en baby en hel kasse smøger! Det er bare for meget! Du smadrer balancen i jorden, så planten får det lige så dårligt som mig dagen efter en bytur.

• Mikro-hvad-for-noget? Ja, de der små vigtige ting, planten skal bruge, får den slet ikke fat i. Forestil dig at bestille en pizza uden ost – what’s the point? Det hele går i lort, og du får bare en sur plante, der ligner noget, katten har slæbt med ind.

• Sygdomme? Oh yeah! Din plante bliver lige så syg som mig efter en uge med dårlig shawarma. Den bliver svag og åbner døren for alt muligt grimt. Og det er sgu’ ikke sjovt at være haveejer med en sygdomsramt have.

• Og hvad med den der “vi kan ikke leve uden gødning”-snak? Pjat! Det er som at sige, vi ikke kan leve uden reality-TV. Vi kan godt, men det er bare sååååå meget kedeligere. En ordentlig havemand ved, at det handler om balance, ikke om at smide lort i hovedet på planterne.

#Gødning #Kunstgødning #Miljø