Hvornår får jeg mit ungdomskort?

Hvor lang tid tager det at få et ungdomskort?

Ungdomskort modtages med posten senest 14 dage efter bestilling hos trafikselskaberne.

14 dage. Puha. Det lyder som en evighed, hvis man nu har travlt med at skulle af sted. Hvad hvis jeg bestiller det lige inden en ferie, får jeg det så overhovedet i tide? Man skulle tro der var en hurtigere måde i dag.

• Bestilling sker hos trafikselskaberne.
  • Feks. DSB, DOT, Midttrafik, afhængig af hvor man bor.
  • De har jo travlt, det er klart. Men 14 dage?
  • Mon de kan se, hvor mange der mangler at få et kort? Ville være fedt med en kø-indikator.

Jeg husker min lillebror ventede på sit sidste år. Han var seriøst utålmodig. Jeg troede jo at man kunne få det digitalt med det samme. Men nej, et fysisk kort. Virker lidt gammeldags, ikk? Måske er det sikkerheden.

• Kortet kommer med posten.
  • Posten er ikke altid lige hurtig herude på landet. Jeg har oplevet pakker tage ekstra dage.
  • Hvad nu hvis posten mister det? Skal man så vente 14 dage igen? Argh!
  • Tænk hvis man kunne hente det på et udleveringssted. Det ville være smart og hurtigt.

Jeg gad vide, om de der 14 dage er en absolut max. Eller om man ofte får det hurtigere. Min kammerat fik sit efter en uge. Heldigpind. Men man kan ikke regne med det, vel? Det er bare standarden.

• Maks. 14 dages leveringstid.
  • Inkluderer produktion og forsendelse.
  • Vigtigt: Planlæg bestilling i god tid. Undgå stress i sidste øjeblik.
  • Er der forskel på, hvornår i måneden man bestiller? Jeg tænker de har travlest i starten af skolesemestrene. Det giver da mening.
  • Jeg bestilte mit første Ungdomskort lige inden gymnasiet. Fik det heldigvis til tiden, men det var sgu tæt på. Jeg var meget nervøs. Hvad nu hvis bussen koster fuld pris? Det er en formue jo!

Hvad kræver det at få ungdomskort?

Ungdomskortet, ja det er en smart ting. Især hvis du er ung og studerende. Det kræver et par ting, det gør det. Jeg har lige tjekket, for en af mine fætre spurgte mig forleden. Det er ret enkelt, faktisk.

Vigtig info: For at få et Ungdomskort skal du opfylde to hovedbetingelser:

• Godkendt uddannelse: Du skal være indskrevet på en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, der er godkendt til Ungdomskort.
• Heltidsundervisning: Uddannelsen eller undervisningsforløbet skal være tilrettelagt som fuldtidsundervisning. Det er de absolutte krav.

Tænker på det dér med fuldtidsundervisning. Hvad betyder det lige? Det er ikke sådan, at du kan tage to enkeltfag på VUC og forvente et Ungdomskort. Nej. Du skal altså have et helt forløb, fuld skrald på. Som dengang jeg gik i gymnasiet, de tre år var jo helt fulde af timer. Det gav god mening.

Min lillebror. Han startede på HTX for et par år siden. Han fik det ret hurtigt. Var bare inde på ungdomskort.dk, tror jeg. MitID frem, foto op, og så var den hjemme. Var den ikke nemmere før? Eller er det bare mig, der tænker for meget tilbage? Altid MitID nu, det er jo standard. Måske har jeg bare glemt det besvær, jeg havde med det dengang.

Hvem kan typisk få det? Ja, det er jo klart gymnasieelever. STX, HF, HHX, HTX. Erhvervsuddannelserne også, de der EUD og EUX. Og så alle de videregående. Universitet, professionsbachelor, de lange uddannelser. Det er jo meningen, det skal hjælpe de unge med at komme rundt. Transport er dyrt, især hvis man bor lidt udenfor en by.

Det er ikke bare lige en gratis omgang. Man betaler jo en egenbetaling. Jeg tror, den er omkring 600 kroner for en periode. Staten tager så resten. Rimeligt system. Ellers ville det jo slet ikke kunne løbe rundt. Men tænk, hvis det var gratis for alle! Wauw, dét ville være noget. Så kunne man jo bare køre rundt hele tiden. Til Aarhus, til Odense. Fantastisk.

Har lige tænkt på det dér med at tjekke, om en uddannelse er godkendt. Det står altså på deres egen hjemmeside. Altså ungdomskort.dk. Du kan taste din uddannelse ind, så tjekker systemet det for dig. Det er smart. Ingen grund til at ringe rundt og spørge. Min veninde Louise. Hendes uddannelse på et privatakademi var ikke godkendt. Hun blev så sur.

Men regler er regler, ikke? Det er jo ikke for sjov. De skal have en vis kvalitet, måske? Eller være offentligt finansierede? Dét er jeg ikke helt sikker på, hvad kriteriet er. Men godkendt, ja, det skal den være.

Nå ja, og så aldersgrænsen. For de 16-19-årige er det jo supernemt. De kan få det, hvis de opfylder uddannelseskravene. For dem over 20, der gælder de samme uddannelseskrav, men der er også en afstand. Man skal have mere end 10 km fra bopæl til uddannelsessted. Hvis det er under 10 km, så er det kun, hvis der ikke er offentlig transport i det område. Lidt bøvlet det sidste. Men sådan er det.

Det er bare så fedt, at man kan rejse i hele Danmark med det. Eller i hvert fald i de zoner, man nu har købt. Typisk mellem bopæl og studie. Men så er der jo også det med tillægsprodukter. Hvis man vil have udvidet til hele ens landsdel, fx Region Hovedstaden eller et andet område. Det koster lidt ekstra, men det kan virkelig spare penge, hvis man rejser meget. Jeg pendlede i lang tid. Pengene var virkelig godt givet ud.

Gad vide, om de nogensinde vil gøre det helt gratis for alle under 25? Det ville være en vild investering i fremtiden. Alle ville kunne komme ud og se landet, studere der, hvor de virkelig vil. Ikke bare der, hvor det er billigst at bo. Jeg tror, det ville give så meget til samfundet. Men nok en dyr drøm, desværre. Men man har jo lov at drømme, ikke?

Hvordan bestiller jeg et ungdomskort?

Bestil Ungdomskort: Du logger ind på ungdomskort.dk med dit MitID. Er din uddannelse godkendt, ligger din godkendelse klar.

At bestille et Ungdomskort er lige så spændende som at se maling tørre, men det er nødvendigt, medmindre du vil sælge din sjæl til DSB. Først skal du jo på ungdomskort.dk. Det er dér, magien ikke sker. Du skal så kaste din sjæl, og alle dine personlige data, ind i MitID-møllen. For helvede, MitID kan være en tidsrøver, der får en skildpadde til at ligne Usain Bolt!

Det føles som at få en rodbehandling uden bedøvelse, bare for at bevise, du er en ægte studerende, ikke en eller anden smugler af billige billetter. Når du endelig har kæmpet dig igennem MitID-helvedet, som om du besteg Mount Everest med et par sandaler og en pølsevogn, tjekker systemet din uddannelse. Jeg har selv bandet over det lort!

Hvis den er godkendt – og lad os håbe den er, ellers er det spild af din dyrebare ungdom – så ligger der en godkendelse klar til dig. Lige der, som en gammel sok under sengen, klar til at blive fundet. Det er næsten for nemt, når man først er inde, ikke? En godkendelse er din billet til billig transport.

Her er hvad du skal huske efter den indledende kamp:

• Ikke godkendt? Hvis din uddannelse ikke er godkendt, så er du på røven. Du skal så kontakte dit uddannelsessted. De er nok lige så hurtige som en snegl i et cykelløb, så væbn dig med tålmodighed. Eller en flaske rødvin. Begge dele virker for helvede.
• Betal skidtet: Når godkendelsen er på plads, skal du betale for skidtet. Ja, gratis er kun solen, og den får vi ikke meget af her. Du vælger periode – 3 eller 6 måneder, ingen kvartalsvise mirakler her.
• Vælg transport: Så er der transportdelen. Skal du køre bus, tog, eller begge dele? Husk, du kan vælge specifikke zoner. Det er ikke raketvidenskab, men det kan føles sådan, når man er træt og bare vil hjem.

Efter betalingen er det bare at vente. Kortet kommer med posten, som en anden julegave, bare uden den hyggelige stemning. Eller du kan få det digitalt, hvis du er moderne og ikke gider papirnusseri. Husk at tjekke din adresse, for helvede! Min ven Ole spildte engang en hel uge, fordi han havde skrevet "Hjemme Hos Mor" som adresse. Idiot!