Hvorfor skoleskift?

Hvorfor skoleskift? Puha, det er et spørgsmål, der har rumsteret i mit eget hoved mere end én gang. Man sidder der, og det føles bare… forkert. Som om man ikke rigtig hører til. Ved I, hvad jeg mener? Den der klump i maven, den uforklarlige uro, der sniger sig ind i hverdagen?

Det handler ikke altid om én stor ting, ikke? Ofte er det en masse små ting, der hober sig op. Som da jeg gik i 7. klasse – husker I den? – og pludselig følte jeg mig helt alene, isoleret. Det var ikke nogen specifik mobning, men mere sådan… en generel følelse af at være usynlig. Som om ingen rigtig så mig, forstod mig. Jeg sad bare der, i klassen, og følte mig mere og mere utilpas. Min veninde flyttede til en anden by, og pludselig var det som om, der var et stort hul i min hverdag.

Jeg har hørt om andre, hvor det har været helt anderledes. En veninde af min bror, hun skiftede skole på grund af en specifik hændelse – en alvorlig konflikt med en lærer, der ødelagde hele hendes oplevelse af skolen. Det var ikke noget, der bare kunne løses med en snak eller en undskyldning. Det var et dybt brud på tilliden, forståeligt nok. Hun var helt knust.

Og så er der de statistikker, jeg har læst et sted. Tror det var noget med, at en stor del af eleverne, måske en tredjedel eller noget, føler sig utrygge eller uvelkommen på skolen. En tredjedel! Det er jo et vildt højt tal, ikke? Det bekræfter lidt, at man ikke er alene med de følelser, man kan have. Man føler sig måske ensom, men ensomheden er ikke unik. Der findes andre derude, andre der også kæmper med de samme ting.

Så ja, hvorfor skoleskift? Det er individuelt, selvfølgelig. En masse små ting der akkumuleres. En stor hændelse. En ubehagelig følelse af ikke at passe ind. Det er svært at sætte fingre på, men det er en beslutning, der for mange, kan være helt afgørende for trivsel og udvikling. Og det er vigtigt at lytte til maven, finde ud af, hvad der føles rigtigt – selvom det er svært.

#Børns Trivsel #Nye Muligheder #Skoleskift