Hvordan hjælper man unge med lavt selvværd?

Hvordan hjælper man egentlig de unge med lavt selvværd? Det spørgsmål har jeg selv tumlet med, ikke bare professionelt, men også personligt. Min kusine, Line, kæmpede i årevis med det. Hun var så dygtig til at tegne, helt fantastisk, men så sig selv som en fiasko, fordi hun ikke var god til at spille fodbold, ligesom alle de andre i klassen. Hjertet gør ondt, når man ser sådan noget, ikke sandt?

Jeg tror virkelig, det handler om at vise dem, at de er værd at elske. Det lyder måske banalt, men det er så grundlæggende. At opmuntre dem til at fokusere på de ting, de er gode til – det er guld værd. For Line var det tegningen. At få hende til at vise sine tegninger frem, at få positiv respons, det var starten på en langsom, men vigtig, proces. Husker du selv den følelse af at være stolt af noget man har lavet? Den følelse skal de også have lov at opleve.

At gøre noget for andre – det er en kæmpe booster! Jeg husker selv, dengang jeg var frivillig på et hjem for uledsagede flygtningebørn – at se, hvor meget det betød for dem, at nogen gad lytte og være der – det gav mig selv en enorm selvtillidsboost. Det er som en cirkel – man giver noget, og man får noget tilbage, og det styrker en helt indvendigt.

Men det allervigtigste? At lære dem at elske sig selv, præcis som de er. Ufuldkommenheder og alt. Det er ikke let, det ved jeg. Jeg har selv kæmpet med at acceptere mine egne fejl, du ved, man prøver at leve op til en masse urealistiske standarder hele tiden. Det er en kamp, der varer hele livet, og det er okay at indrømme det.

Så – at hjælpe dem med at udfordre de der frygtelige negative tanker, sætte nogle små, realistiske mål... ja, det er ligesom at bygge en bro. En lille bro ad gangen. Succesoplevelser, selv de mindste, giver troen på sig selv. Lige så stille bygger man den bro af selvværd, sten for sten. Og det kræver tålmodighed. Og kærlighed. Og måske lidt is, for at fejre den første lille succesoplevelse. Fordi det fortjener de. De fortjener alt det gode.