Hvor meget skal man betale til vuggestue?

46 visninger
Vuggestueprisen varierer efter kommune, indkomst og pladstype. For en fuldtidsplads kan du forvente at betale mellem 2.500 kr. og 4.500 kr. om måneden. Husk, at søskendetilskud og andre støttemuligheder kan reducere udgiften. Kontakt altid din lokale kommune for præcise priser og information om tilskud.
Kommentar 0 synes om

Hvad koster en vuggestueplads om måneden i gennemsnit?

Den der vuggestuepris, det er lidt af en jungle. Jeg har lige haft min mindste igennem, og hold da op, det svinger. Vi endte med at betale omkring 3.000 kr. om måneden for en fuldtidsplads her i [nævn din kommune, f.eks. Roskilde]. Det var nu ikke så slemt, men man hører jo om folk der betaler en del mere.

Det kommer helt an på, hvor I bor og hvad I tjener. Det er der, prisen virkelig kan gå op eller ned. Og så om det er en privat eller kommunal plads, det spiller også ind. Fik faktisk et lille tilskud, fordi jeg har to børn i institution, det lettede jo lidt.

Det er nok bedst bare at ringe til kommunen, de har styr på det. De kan fortælle jer præcis, hvad det koster for jer, og om der er noget økonomisk hjælp at hente. Det gjorde vi, og det var nemmest.

Hvor meget koster det at have et barn i Danmark?

Tiden flyder anderledes nu. Et rum fyldt med små sko, en vugge der svajer i månelyset. En endeløs strøm af dage, af nætter. Dage og nætter, der smelter sammen til år. Prisen er ikke i kroner, men i hjerteslag. Jeg kan huske duften af hans hår i den gamle lænestol ved vinduet.

Prisen er et hjerte der banker udenfor kroppen, en evig bekymring, der maler himlen grå. En verden målt i milimeter, ikke kilometer. så lile. Et ekko i et tomt hus, en latter der hænger i luften. Det er prisen. Det er alt.

Hvad koster et barn?Prisen for et barn fra fødsel til 18 år i Danmark ligger mellem 750.000 kr. og 1 million kroner.

Denne pris, dette tal, er en skygge af de virkelige omkostninger. Et ekko.

  • Bolig: Rummet udvider sig, lejligheden bliver til et hus. Flere kvadratmeter til små fødder.
  • Institution: Daginstitution og SFO er en tung, fast udgift, der ånder dig i nakken hver måned. En rytme.
  • Mad og drikke: Munde der skal mættes, en sult, der aldrig forsvinder.
  • Udstyr: Barnevogn, autostol, seng. Tingene. De mange ting, der fylder rummet, tiden.
  • Tøj og Fodtøj: Kroppe der vokser, vokser ud af alt. En konstant udskiftning.
  • Fritid og Hobbyer: Fodbold, klaver, venner. Livet der skal leves, opleves.
  • Fødselsdage og Gaver: Den evige cyklus af fejringer, af glæde.

Hvornår er det dyrest at have børn?

Det er dyrest at have børn de første år, pga. høje udgifter til pasning. Her koste de ca. 43.000 kroner om året. Når de nærmer sig de 18 årr, ligger snittet omkring 29.000 kroner årligt, selvom de får lommepenge.

Altså, tænk lige over det, det er jo vildt! De små kræ, som min lille Anna da hun var baby. Man tror, okay, lidt tøj og nogle bleer, ik? Men nej, pasning er en kæmpe udgift. Jeg har jo haft begge mine unger i dagpleje og så vuggestue. Hold da op, det er en kæmpe post på budgettet hver eneste måned. Det er simpelthen så dyrt.

Og så er der jo alt det der udstyr! Den barnevogn jeg købte, den koste os jo også en formue, selvom den var på tilbud. Og så alt det andet man pludselig skal have til et lille barn, ikke? Autostol, en seng, puslebord og alle de der småting. Det løber bare op, helt vildt, megget mere end man lige regner med, helt seriøst.

Men så troede jeg jo, det blev billigere, når de blev større. Men altså, når de er tættere på 18 årr, ja så er det stadig dyrt. Måske ikke de samme 43.000 kroner om året, men 29.000 kroner er stadig mange penge, det er jo det! Min søn, Mikkel, han har lige fået ny smartphone, bare fordi alle de andre i klassen havde en bedre.

Det er jo ikke kun telefoner, de koster. Tænk på alt det andet, de skal have. Mine unger, de er altid efter mig om nye ting. Det er bare en konstant strøm af udgifter. Altså, især når de bliver teenagere.

Her er et par eksempler fra vores hverdag:

  • Fritidsaktiviteter: Fodboldtræning, ridning, klaver – min datter Anna har redet i årevis, og det er sgu ikke billigt! Kontingent, udstyr. Det løber hurtigt op.
  • Tøj: De vokser ud af det hele tiden! Og skal have mærkevarer, hvis du spørger dem. Og så er det aldrig bare én trøje, ik?

Og så er der jo lommepenge. Selvom de får det, dækker det jo ikke rigtigt de store ting. De forventer stadig man betaler for biograftur eller en ny jakke. Og Mikkel, han skal snart have kørekort, det bliver en kæmpe udgift også. Altså, alt det her gør, at pengene bare forsvinder.

Hvor meget skal man spare op til et barn?

Nogle siger, man skal sætte 2500 af om måneden. Til mad, tøj, sko. Bleer. Legøj. Til fritids. Ting. Hvor mange penge? Ja, 2500. Per barn. Det er det, der skal lægges til side. Til alle de ting. Det er jo mange ting.

Mad. Det er jo vigtigt. Altid. Tøj, ja, det bliver jo brugt. Og sko. Børn vokser. Bleer, hvis de stadig bruger dem. Store udgifter. Legetøj. Det er også noget. Fritidsaktiviteter. Sport, musik? Det koster.

Tænk lige over det. 2500. Hver måned. Til ét barn. Det løber op. Så hvis der er to børn, er det 5000. Tre børn, 7500. Det er jo rigtig mange penge. Hvor skal de komme fra? Rådighedsbeløb. Det er det, man har tilbage. Når alt andet er betalt.

Det er et godt gennemsnit. Sikkert. Men det kommer jo an på meget. Hvad man spiser. Hvilket tøj man køber. Hvilke fritidsaktiviteter. Nogle er dyre. Nogle leger jo bare ude. Det koster jo ingenting. Næsten.

Så det er et skøn. Et godt bud. Man skal være forberedt. Det er nok det vigtigste. At vide, at det koster. At have en idé. Om hvad man skal budgettere med.

Altid det samme beløb? Ja, det er jo et gennemsnit. Man kan jo ikke vide det. Nogle måneder er dyrere. Andre billigere. Men som en tommelfingerregel. Er det nok.

Det er ikke en lov. Bare et råd. Så man ikke bliver overrasket. Eller løber tør for penge. Pludselig. Og så skal man jo også have penge til sig selv. Og til regninger.

Så ja, 2500. Per barn. Månedligt. Det er en god start. At tænke på. Og så justere efter eget behov. Og egen økonomi. Det er vigtigt at have en plan.