Hvor meget af Danmark var under den sidste istid dækket af is?

Danmark under sidste istid: Hvor meget var dækket af is?

Forstå udbredelsen af isen under den seneste istid og opdag, hvilke dele af landet der var dækket af gletsjere, samt hvilke områder der forblev helt isfri. Lær mere om hvor meget af danmark var under den sidste istid dækket af is og de geologiske spor.

Hvor meget af Danmark var under den sidste istid dækket af is?

Under den sidste istid, kendt som Weichsel-istiden, var hovedparten af det danske landareal dækket af en massiv indlandsis, da den nåede sit maksimale omfang for omtrent 22.000 år siden. Isen udbredte sig over store dele af landet, men det vestlige og sydvestlige Jylland undgik at blive overdækket og lå i stedet hen som en kold, åben tundra.

Isens udbredelse og det isfri Vestjylland

For at forstå landskabets opbygning i dag er det afgørende at kende grænserne for, hvor langt gletsjerne strakte sig dengang. Størstedelen af danmark under sidste istid øst for isens udbredelseslinje samt Fyn, Sjælland og samtlige omliggende øer var fuldstændig opslugt af de gigantiske ismasser. Til gengæld udgjorde det vestlige Jylland et markant isfrit område.

Områder uden for indlandsisens rækkevidde

Når man ser på danmarkskortet fra denne periode, gik den såkaldte hovedopholdslinje eller hovedfremstød tværs gennem Jylland. Områder som det nuværende Thy, Ringkøbing- og Esbjerg-egnen samt Tønder-trakten lå helt uden for rækkevidde af den fremrykkende indlandsis.

Line, der er biolog og mangeårig formidler af naturhistorie, plejer at forklare det på en ret billedrig måde over for sine studerende: - Det er næsten umuligt at forestille sig, at Silkeborg-bakkernes alpine landskab lå tæt op ad en iskant, mens Vesterhavets nuværende kystland var en flad, frossen slette uden så meget som et buskads. Det kræver altså lidt hjernegymnastik at skrue tiden 22.000 år tilbage.

Hvordan så det ud i den isfri zone?

Det isfri Vestjylland var langt fra et behageligt opholdssted, da det var præget af hård permafrost, hvor jorden var frosset året rundt. Smeltevandet fra den tilbagetrækkende eller smeltende indlandsis banede sig vej mod vest og aflejrede enorme mængder sand, hvilket dannede de karakteristiske smeltevandssletter. Midt i disse flade sletter stak ældre bakkeøer fra endnu ældre istider op som små, isolerede højdedrag.

Perspektiv på Weichsel-istiden kontra tidligere perioder

Selve Weichsel-istiden strakte sig over en lang periode fra ca. 115.000 til 11.700 år siden, men selve indlandsisen lå tungt hen over det danske land i de sidste ca. 15.000 år af denne tidsramme. Til sammenligning var danmark under sidste istid fuldstændig dækket af is under den næstsidste istid, kendt som Saale-istiden, uden nogen undtagelser.

Sammenligning af de to store istider i Danmark

Weichsel-istiden (Sidste istid)

• Kold tundra, permafrost og udstrakte smeltevandssletter med ældre bakkeøer.

• Delvist dækket; Jylland øst for hovedopholdslinjen samt øerne var dækket, mens Vestjylland var isfrit.

• Indlandsisen dækkede landet i de sidste ca. 15.000 år af en periode på over 100.000 år.

Saale-istiden (Næstsidste istid)

• Ingen isfri zoner; hele regionen bar præg af direkte tryk og gletsjersmeltning.

• Fuldstændig dækket; hele det nuværende Danmarks landareal var begravet under indlandsisen.

• Langvarig total nedisning, som efterlod dybe spor i form af ældre moræne- og bakkeølandskaber.

Geologisk feltarbejde i det midtjyske landskab

Jens, en nysgerrig naturgeografistuderende fra Aarhus, tog på cykeltur til grænsen mellem Viborg og Skive for at undersøge terrænets overgange. Han forventede at finde ensartede bakker over alt, men blev overrasket over det flade terræn, da han ramte de gamle smeltevandssletter.

Første forsøg på at finde hovedopholdslinjen slog fejl, fordi landskabsformerne gled udefgerligt over i hinanden uden skilte. Han kørte vild i det flade terræn nær Varde-kanten og mistede overblikket over de gamle smeltevandsaflejringer.

Efter at have studeret gamle geologiske kort og talt med en lokal museumsformidler, forstod han, at bakkeøerne fungerede som de eneste naturlige højdepunkter, der ragede op over sandfladerne under istiden.

Resultat: Jens fik en langt bedre forståelse af, hvordan isranden skar Danmark midt over, og hans feltrapport fik topkarakter, fordi han formåede at koble teorien om Weichsel-istidens udbredelse til det faktiske landskab i dag.