Hvor mange dumper afgangseksamen?

Okay, lad os se, hvordan vi kan give den tekst lidt mere personlighed og nerve:

Hold da op, 11,5 procent der dumper afgangseksamen? Det er… altså, det slår mig bare som vanvittigt mange! Det er jo næsten en ud af ti! Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan det må føles. Forestil dig lige at stå der, efter alle de år i skolen, og så… BANG! Nederlag.

Det gør mig faktisk ret bekymret, må jeg indrømme. Hvad gør det ved de unge mennesker? Starter de deres voksenliv med en kæmpe klump i maven og en følelse af at være utilstrækkelige? Jeg husker selv, da jeg var nervøs for min eksamen – selvom jeg klarede den fint, så ved jeg jo godt, hvordan presset kan føles.

Jeg håber virkelig, at de får den hjælp og støtte, de har brug for nu. At de har nogle voksne omkring sig, der kan sige: “Hey, det er okay. Det er ikke verdens undergang!” For det er det jo ikke, vel? Altså, karakterer er jo ikke alt. Der er så mange måder at finde sin vej på – også selvom man ikke har topkarakterer over hele linjen. Min fætter, for eksempel, han dumpede også en eksamen engang, men i dag er han en super dygtig håndværker og elsker sit job. Og det er jo det, det handler om, ikke? At finde noget, der gør én glad.

Jeg tænker bare… måske skulle vi som samfund fokusere lidt mindre på de der eksamener og lidt mere på at hjælpe de unge med at finde deres egne styrker og talenter. For der er jo så meget mere i dem end bare et tal på et stykke papir. Hvad siger I?